Kristendemokraterne
Fyns Storkreds
1
Sikker energi for et bedre klima: Jeg mener klima og energi hænger uløseligt sammen i denne tid. Vigtigheden af at være selvforsynende med energi har fået sat en tyk, fed streg under. Samtidigt nytter det heller ikke noget bare gå tilbage til kul, som i øvrigt også er importeret, for så giver vi køb på vores klima. Kernekraft kunne på sigt være en løsning, men kræver et opbrud med den nuværende, forældede modstand.
2
En værdig og tidlig psykiatri redder liv, og sikrer livskvalitet: Gennem alt for mange år har psykiatri været syltet og nedprioriteret. En rigtigt dårlig prioritering, da netop en tidlig indsats er den bedste hjælp Jo længere tid et menneske mistrives eller går med en psykiatrisk diagnose, jo sværere bliver det oftere at komme godt ud på den anden side og i nogle tilfælde fører det desværre også til selvmord inden de nogensinde når frem til at kunne få hjælpen.
3
Transport binder landet sammen og skaber muligheder: Et velfungerende transportsystem er i dag afgørende for det moderne samfund. Det gælder om at både mennesker og varer kan komme rundt, sikkert og hurtigt. Her mener jeg at en godt sammenhængende og billig kollektivtrafik er en vigtig brik. Dels til at sikre man kan komme rundt, uanset hvor i landet man har bosat sig, og at man kan nedbringe mængden biler på vejene.