Efter en længere konflikt kan grønlandske folketingsmedlemmer nu se frem til at kunne tale grønlandsk i Folketingssalen.
Et flertal i Folketingets Præsidium, der er Folketingets ledelse, har her til aften besluttet at stille simultantolkning mellem dansk og grønlandsk til rådighed ved udvalgte debatter i Folketingssalen.
Det skriver Præsidiet i en pressemeddelelse.
Der vil være tale om en håndfuld årlige debatter med særlig betydning for rigsfællesskabet. Et eksempel kunne være debatten om den arktiske redegørelse, skriver de.
Derudover bliver det muligt for grønlandske medlemmer at anmode om simultantolkning ved flere debatter og forhandlinger i Folketingssalen, hvis det varsles på forhånd.
Folketingets formand, Søren Gade, er glad for, at et flertal i Præsidiet har valgt en model, der kan fungere i praksis.
- Vi har lyttet til ønsket om at kunne tale grønlandsk i Folketingssalen, men vi skal også gøre det ordentligt og leve op til de forpligtelser, som vi påtager os.
- Vi forventer, at det bliver en udfordring at skaffe den tilstrækkelige kvalitet og kapacitet inden for simultantolkning mellem dansk og grønlandsk. Det er det muliges kunst, og derfor går vi frem skridt for skridt og lærer af vores erfaringer, siger Søren Gade.
Længere konflikt
Sagen om simultantolkning har efterhånden fyldt en del i Folketinget.
I maj 2023 talte og svarede Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Siumut kun på grønlandsk. Det skabte en debat om muligheden for at oversætte.
Et halvt år senere afviste Søren Gade at indføre simultantolkning, da det ifølge beregninger ville koste 200 millioner kroner, hvis samtlige debatter skulle oversættes.
I slutningen af 2023 blev et flertal i Folketingets Præsidium enige om at give grønlandske og færøske medlemmer knap 70.000 kroner om måneden til oversættelse, så de kunne holde deres taler på både deres modersmål og på dansk.
Den 26. november i år blev simultantolkning så prøvet for første gang. Forsøget betegnede Søren Gade som en succes.
Få hele overblikket over konflikten her:
Et værre cirkus
I pressemeddelelsen skriver Præsidiet, at Danmarksdemokraternes medlem af Præsidiet, Karina Adsbøl, ikke kunne tilslutte sig beslutningen.
Efter forsøget med simultantolkning kaldte Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, det "et værre cirkus", at man ikke længere behøver at tale dansk i Folketingssalen.
- Jeg synes helt ærligt, hvis man er valgt ind i Folketinget i Danmark, så taler vi dansk, sagde hun.
Med beslutningen vil Folketinget nu gå i gang med forberedelserne, og planen er, at der kan simultantolkes i 2025.
Der skal ansættes tolke, og Folketinget skal i gang med at indrette tolkebokse i Folketingssalen. Derfor skal der også tages stilling til, hvad der skal ske med det tolketillæg, som de grønlandske medlemmer modtager.
Ifølge et foreløbigt skøn vil det koste cirka 3,5 millioner kroner årligt at oprette fire faste stillinger til opgaven med simultantolkning.
Derudover skriver Præsidiet, at der skal bruges cirka fem millioner kroner i 2025 til blandt andet køb af supplerende eksterne ydelser og etablering af tolkebokse og teknik.