Folkebevægelsen mod EU udpeger spidskandidat

Rina Ronja Kari er valgt som spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU til næste års EU-valg.

Rina Ronja Kari er valgt som spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU til næste års EU-valg. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Folkebevægelsen mod EU har lørdag aften valgt Rina Ronja Kari til at stå i spidsen for bevægelsen til EU-parlamentsvalget til maj.

Som kandidat nummer to på listen valgte landsmødet Lave Broch, mens Ole Nors Nielsen blev nummer tre.

- Jeg er faktisk rørt over, at landsmødet har bakket mig så ubetinget op. Det er dejligt, siger Rina Ronja Kari til Ritzau.

/ritzau/