Valget i tal: Her stemte flest ja og nej

Det var i går niende gang, at danskerne skulle til folkeafstemning om et spørgsmål om deltagelse i EU- eller EF, som fællesskabet hed tidligere. Spørgsmålene har været forskellige. Men overordnet set gav danskerne i går det indtil videre klareste ja til øget europæisk samarbejde.

Valgdeltagelsen ved onsdagen folkeafstemning om forsvarsforbeholdet var markant lavere end ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015.

Det kommer lidt bag på valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

- Jeg er overrasket over, at den falder så meget. Men vi er i en udvikling, hvor valgdeltagelsen falder ikke bare til folkeafstemninger, men også ved eksempelvis kommunalvalget sidste år, fortæller han til Ritzau.

Han minder om, at når man sætter sit kryds, er det også en inddirekte opbakning til at folket høres ved en folkeafstemning.

- H vis folket ikke vil høres, mister folkeafstemningerne deres legitimitet. Det er måske noget af det vigtigste, vi skal lære af den her valgdeltagelse.

- Der er flere danskere, der har vendt demokratiet ryggen ved at blive hjemme, siger han.

Frederikshavn-kredsen, der dækker Læsø og Frederikshavn Kommune, var den valgkreds, hvor færrest stemte ja. Den største andel af EU-kritiske vælgere fandt man også i Lolland-kredsen, Esbjerg By-kredsen og Kalundborg-kredsen, der også dækker Odsherred Kommune.

Som ved tidligere afstemningen om EU, finder man de mest EU–glade vælgere i Nordsjælland. I både Rudersdal og Gentofte satte fire ud af fem vælgere kryds ved at afskaffe forsvarsforbeholdet, viser tal fra KMD.

I alt stemte 32.807 personer blankt onsdag. Det svarer til, at cirka hver 85. vælger, hvilket svarer til omtrent 1,17 procent af alle vælgere, afgav en blank stemme.

Ved afstemningen i 2015 stemte 46.100 personer blankt.