Vælger et flertal af danskerne på onsdag at gå med i EU’s forsvarssamarbejde, bør Danmark i fremtiden sende soldater til EU’s udrykningsstyrker.
Det siger et flertal blandt partierne i Folketinget til DR.
I dag består EU’s styrker af to såkaldte kampgrupper af 1.500 soldater, som EU-landene på skift har stående i et vagtberedskab. Formålet er, at kampgrupperne kan sendes på missioner ude i verden for at forsvare EU’s interesser og fremme fred, hvis der opstår en krise.
Men siden de blev oprettet i 2007, har EU’s kampgrupper aldrig været sendt i kamp. Det bekræfter EU’s udenrigstjeneste overfor DR. EU-kontoret oplyser samtidig, at de ikke har kendskab til, at det nogensinde har været til afstemning på et møde mellem EU’s stats- og regeringschefer, om styrkerne skulle sendes i kamp.
- Kampgrupperne bliver opfattet som fejlslagne i Bruxelles, fordi de aldrig har virket efter hensigten, siger Peter Viggo Jakobsen, der professor ved Syddansk Universitet og lektor ved Forsvarsakademiet.
Hvorfor er de aldrig kommet afsted?
- Det skyldes, at EU-landene, når det kom til stykket, ikke kunne blive enige om, hvad de skulle bruges til, forklarer Peter Viggo Jakobsen.
Det kræver fuld enighed blandt alle 27 lande at vedtage at sende soldaterne i kampgrupperne afsted.
- Et er at sige, at man godt vil afgive nogle soldater, der skal stå klar til at gå i operation. Men når ballonen så går op, og man får at vide, at nu skal de sendes til Afrika og sætte liv og lemmer på spil, så siger staterne: Det har vi ingen interesse i. Vi er da ligeglade med, hvad der foregår i en gammel fransk koloni. Så vi vil ikke være med alligevel, beskriver han.
FN bad om soldater fra EU
FN har flere gange bedt EU om at sende soldater til konflikter, hvor det har været på tale at sende kampgrupperne blandt andet i DR Congo i 2008. Her efterlyste FN hurtigt indgreb for at stoppe drab på civile i den blodige borgerkrig.
Men EU’s kampgrupper blev aldrig sendt til DR Congo. Angiveligt blev missionen blokeret af Tyskland og Storbritannien, der på det tidspunkt havde soldaterne på standby i vagtplanen. I stedet har EU sendt soldater ud på andre typer af missioner ofte for at træne lokale styrker.
- Når det kom til stykket, har de lande, der så skulle udsende soldaterne afsted, ikke haft vilje til at gøre det, forklarer professor Peter Viggo Jakobsen.
Svenske soldater på vagt for EU
I Sverige har hærchef Karl Engelbrektson ledet en af EU’s kampgrupper.
- Vi skulle kunne løse opgaver på hele konfliktskalaen. Det var det, vi trænede til, forklarer Karl Engelkrektson, der er i dag er øverstbefalende for den svensk hær.
DR møder ham efter en større øvelse med 4.000 soldater og pansrede køretøjer udenfor Lund.
Hør hærchef Karl Engelbrektson fortælle om de svenske erfaringer med at sende soldater til EU's kampgruppe i video herunder.
Hvor mange gange har Sverige egentlig opstillet enheder til EU‘s nordiske kampgruppe?
- Tre gange, forklarer han.
Og hvor mange gange har I været sendt ud på mission?
- Nul.
Det svenske bidrag til den seneste kampgruppe i 2015 var 1.600 soldater. Og selvom de aldrig blev sendt afsted, kostede Sveriges bidrag mellem 800 millioner og 1,1 milliarder kroner.
Hvorfor tror du, det aldrig er lykkedes at få sendt kampgrupperne ud?
- Det er egentligt enkelt at svare på. Der er aldrig fundet politisk enighed om at gøre det. Den politiske vilje har ikke kunnet findes på fælles niveau (EU-landene, red.), forklarer Karl Engelbrektson.
Ny udrykningsstyrke
Også EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har erkendt, at EU's kampgrupper ikke har fungeret.
- Det, der har holdt os tilbage indtil nu, er ikke mangel på kapacitet. Det er mangel på politisk vilje. Hvis vi kan udvikle dette, er der meget, vi kan gøre på EU-niveau, sagde Ursula Von der Leyen i en tale sidste år.
I foråret blev alle EU’s stats- og regeringschefer så enige om en reform, der skal udvide kampgruppernes 3.000 soldater til en ny og større udrykningsstyrke på 5.000 soldater.
De skal stadig stå standby på skift mellem EU-landene, holde fælles træningsøvelser og holde sig klar til at blive udsendt. Og så skal det gøres lettere at træffe beslutning om at sende styrken af sted, oplyser EU’s udenrigstjeneste.
Det kan dog blive ligeså svært at sende soldaterne ud i fremtiden, vurderer Peter Viggo Jakobsen.
Vil den ny styrke få de samme udfordringer, som det gamle koncept?
- Jeg tror, det bliver præcis det samme. Fordi EU’s problem er, at man ikke landene imellem kan enes om, hvornår, hvordan og hvorfor sådan nogle styrker skal bruges, siger Peter Viggo Jakobsen.
Det vil nemlig stadig kræve enighed mellem EU’s medlemslande at sende styrken på mission, påpeger eksperten.
Kampgrupperne blev aldrig brugt i 15 år. Hvor stor er risikoen for, at udrykningsstyrken også bliver holdende i garagen?
- Jeg kan sagtens forestille mig, at den bliver holdende i garagen de næste 15 år, fordi landene ikke kan finde ud af, hvornår de skal anvendes, vurderer Peter Viggo Jakobsen.
Flertal vil sende soldater
Forsvarsminister Morten Bødskov (S) siger nu, at det er regeringens politik, at Danmark bør sende soldater til EU’s udrykningsstyrke i fremtiden, hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet.
Det samme svarer Konservative, SF, de Radikale og Venstre til DR.
Mener regeringen, at Danmark skal bidrage til EU’s kommende udrykningsstyrke på 5.000 soldater?
- Regeringen mener, at Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed, og det betyder også, at Danmark kommer til at bidrage, siger Morten Bødskov.
- Vi kan ikke bede amerikanerne om at løse alle problemer for os i fremtiden. Vi skal tage et større ansvar i Europa for egen sikkerhed. Derfor er der behov for, at vi gør det, og at vi også forbereder os bedre på situationer, hvor der kan være behov for det, siger forsvarsministeren.
Hvad får dig til at tro, at EU-landene kan blive enige om at sende EU's nye militære redskab af sted, når de i 15 år ikke har kunnet enes om at sende kampgrupper af sted?
- Der ligger nogle store opgaver på bordet nu, som handler om Bosnien og Ukraine som to nære eksempler. Det er konflikter, der er tæt på os. Hvor det er oplagt, at Nato og amerikanerne vil sige, det her er jeres ansvar. Der skal vi som land jo tage stilling til, om vi vil være et land, der tager ansvar her. Jeg mener, det er godt for Danmark, hvis vi tager ansvar, siger Morten Bødskov.
DF’s advarsel
Dansk Folkeparti har advaret mod, at EU’s styrker risikerer at udvikle sig til en EU-hær med danske soldater under kommando fra Bruxelles.
- Jeg tror, man skal gøre sig det klart, at det der sker i øjeblikket, næppe er sidste skud på, hvordan EU's forsvarsambitioner vil udvikle sig. Det er nok snarere de første skud på stammen, siger formand Morten Messerschmidt.
Se explaineren "Argumenterne for og imod" herunder:
Men hvert land har også med den ny udrykningsstyrke veto-ret overfor EU's militære missioner, påpeger professor Peter Viggo Jakobsen.
- Det er stadig sådan, at selv hvis vi bidrager til den her reaktionsstyrke, vil det være Folketinget, der bestemmer, om der skal sendes danske soldater ud eller ej, forklarer eksperten.
Morten Messerschmidt erkender, at også med den ny udrykningsstyrke har hvert enkelt medlemsland veto-ret.
Så er det jo stadig dig og dine kollegaer i Folketinget, der skal give det grønne lys. Er det ikke sikkerhed nok?
- Jeg føler mig ikke sikker på, at de partier, som i et og alt har stemt ja til alt fra EU siden 1973, har mod og mandshjerte til at stemme nej, når det virkelig gælder, og Bruxelles ringer og siger, at de gerne vil have at Danmark bidrager militært, siger Dansk Folkepartis formand.