Hvis det bliver et farvel til forsvarsforbeholdet 1. juni, skal danske soldater være klar til at hjælpe i EU.
DR har spurgt de fem folketingspartier, som har igangsat folkeafstemningen og anbefaler et 'ja', og de er alle positive for, at Danmark deltager i den udrykningsstyrke på 5.000 mand, som EU vil oprette.
Men det danske forsvar er i massiv mandskabsmangel.
Ifølge de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blev mere end hvert tredje stillingsopslag i forsvaret ikke besat i perioden juni til november 2021.
Samtdig viser de seneste tal fra Rigsrevisionen, at der i 2018 manglede 134 officerer i forhold til Forsvarsministeriets mål.
Derfor er der allerede nok at se til, siger Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, der en fagforening, som repræsenterer 9.000 ansatte i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
- De har fået en hel del mere at lave ude på tjenestestederne. Der mangler simpelthen kollegaer til at løse de opgaver, Forsvaret har.
Kan være på bekostning af dansk indsats i Nato og FN
Skal danske soldater stå klar til at rykke ud med EU, så kan det betyde, at Danmark må nedprioritere andre operationer, siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Forsvarsakademiet:
-Hvis det bliver sådan, at man skal afsætte soldater, der i en periode skal stå klar til at sendes afsted med kort varsel, så betyder det jo, at soldaterne ikke kan bruges andre steder.
- Vi har jo kun de samme soldater, de samme fly og de samme skibe. Så har vi sagt 'ja' til at sende nogen ud i EU-tjeneste, så kan vi ikke sende dem i Nato-tjeneste eller FN-tjeneste eller til at støtte amerikanerne eller franskmændene, siger han.
Sådan er vilkårene, og den opgave må Folketinget tage på sig, siger forsvarsminister Morten Bødskov.
- Folketinget prioriterer hele tiden, hvor danske soldater skal hen. Der er ønsker fra FN, der er ønsker fra Nato, men det er klart, at vi har de soldater, vi har. Det skal Folketinget selvfølgelig have for øje, når man vælger, hvor danske soldater sendes hen.
Mere bekymret er Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som anbefaler danskerne at stemme 'nej' til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
- Det vil være virkelig problematisk for ikke at sige farligt, at Danmark lige pludselig ikke kan engagere sig så meget i Nato, som vi hidtil har gjort.
- Nato har være fundamentet for hele vestens frihed og sikkerhed siden anden verdenskrigs afvikling, og jeg synes, at det har fungeret rigtig, rigtig godt, siger Morten Messerschmidt.
Flere penge løser ikke problemet
I marts indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at bruge flere penge på forsvaret.
18 milliarder kroner bliver budgettet øget med hvert år, så Danmark i 2033 opnår målet om at bruge to procent af BNP på forsvar, som Nato har sat.
Men manglen på mandskab kan ikke blot løses med penge, mener Jesper Korsgaard Hansen. Ifølge ham er den største udfordring, at for mange smider uniformen efter kort tid.
- Der er et stort forfald på de yngre i forsvaret, som simpelthen melder fra og siger, at det er ikke noget for mig.
- Der skal en kæmpe indsats til for at få de folk, der skal bruges i forsvaret. Det bliver en kamp fra hus til hus, siger Jesper Korsgaard Hansen.
Her kan du blive klogere på, hvad forsvarsforbeholdet går ud på - og få historien bag.