Det hele var på plads, da radiostationen Station København havde inviteret unge til debat om forsvarsforbeholdet i Studenterhus Odense.
Debattørerne fra en række ungdomsorganisationer sad klar, værten sad klar, optageudstyret var klar, og der var stillet stole frem.
Det eneste der manglede var bare de unge tilhørere. Undervejs dukkede der blot én op - en ven af arrangøreren.
- Det er da mega ærgerligt, særligt fordi vi har haft nogle gode debattører med i dag, lød det fra vært og arrangør Vibeke Loft-Mogensen.
- Måske skulle vi have fået nogle flere penge til at holde en fest for bagefter, for normalt dukker der flere op, hvis der er en gratis øl involveret eller et måltid mad i forbindelse med de her arrangementer.
Radiostationen Station København har, på trods af at være en lokalradio baseret i København, lavet flere arrangementer uden for Hovedstaden i et forsøg på at nå ud til en bredere lytterskare.
Mange unge i tvivl om krydset
Den tomme debatsal i Odense er måske et meget godt billede på det scenarie, som flere frygter, at vi vil se 1. juni, når vi skal stemme om, hvorvidt vi skal bevare forsvarsforbeholdet eller ej.
Nemlig at unge i stor stil bliver væk fra valgstederne.
For det er særligt de unge, der tvivler - om deres kryds skal sættes i 'ja' eller 'nej' boksen 1. juni.
Faktisk er hele 39 procent af unge mellem 18 og 34 år i tvivl, viser en rundspørge, som Epinion har lavet for DR Nyheder.
Dansk Ungdoms Fællesråd har undersøgt, hvad unge ved og mener om forsvarsforbeholdet.
- En tredjedel af de unge ikke er klar over, at folkeafstemningen 1. juni handler om forsvarsforbeholdet. Og der er faktisk rigtig mange unge, som ikke engang er sikre på, at de vil gå ned og stemme 1. juni, siger forkvinde Christine Ravn Lund.
- Det synes jeg er et demokratisk problem.
- God grund til bekymring
Der er god grund til bekymring, mener Klaus Levinsen, der er uddannelses- og forskningsleder ved undervisningsinstitutionen University College Lillebælt i Odense og har forsket i unge og politik.
Han fremhæver blandt andet unges manglende kendskab til forsvarsforbeholdet.
- Når man skal forholde sig til noget, man ikke ved særlig meget om, så trækker man sig. Det tror jeg også, at mange unge vil gøre, siger han.
- Vi ved også fra andre valg om Europa og Europa-Parlamentet, at valgdeltagelsen blandt unge er betydeligt lavere, fordi det er et område, som mange unge ikke har det store kendskab til.
Eksamener udfordrer fokus
Foruden det manglende kendskab til forbeholdet, er der også noget så praktisk som timingen, der udfordrer unges valgdeltagelse.
Med en valgdato 1. juni er mange unge nemlig optaget af at afslutte deres skoleår og komme igennem eksamerne, vurderer Klaus Levinsen.
En betragtning, som Foreningen af Lærere i Samfundsfag deler.
Lå valgdatoen for eksempel en måned tidligere, kunne samfundsfagslærerne nå at have tænkt det ind i undervisningen, men i den kommende tid går særligt 3. g-eleverne, hvor der er flest stemmeberettigede, på læseferie og bliver sværere at nå, mener foreningens formand Linda Petersen.
- Man risikerer at få et andet valgresultat, end der ellers ville have været. Man risikerer også, at nogle af dem ikke stemmer, fordi de er nervøse for, om de nu også træffer det rigtige valg – og det ville jo være en skam.
- Jo mere oplyste de unge kan være, jo bedre og mere kvalificeret bliver deres valg også.
Et wake-up call
Det ér vigtigt, at unge - og særligt førstegangsvælgerne - kommer på valgstederne og sætter deres kryds.
For det at være en demokratisk medborger er ifølge Klaus Levinsen en læringsproces. Har du først stemt én gang, er sandsynligheden for, at du også stemmer de næste gange større.
- Hvis der på sigt er rigtig mange, der ikke deltager i valg, så risikerer vi, at der er rigtig mange vælgere, som vi ikke rigtig har en fornemmelse af, om er med og slutter op om vores folkestyre, siger han.
Dansk Ungdoms Fællesråd deler den betragtning.
- Det ér et wake-up call, når vi har en ungegeneration, som ser ind i en lidt uvis fremtid lige nu, og som er i tvivl om, om de vil deltage i demokratiet. Det bør vi alle sammen virkelig gøre noget ved og tage ansvar for.
Men er det ikke de unges eget ansvar at opsøge viden?
- Jo, og jeg har helt bestemt også et indtryk af, at unge er interesseret og gerne vil vide mere. Men det er vigtigt, at den viden er tilgængelig og foregår forskellige steder.
- At det ikke kun er en hjemmeside, man går ind og kigger på, men at det også er en samtale, man tager med hinanden, i familien eller med vennerne, og at vi som civilsamfund sætter turbo på borgermøder og valgarrangementer.
Er du en af dem, der måske ikke lige har helt styr på det der med forsvarsforbeholdet, så kan du blive klogere på det hele i videoen herunder. Bare klik på play.
Vil du gerne blive klogere på, hvad du skal stemme den 1. juni, så se med i aften kl. 19:30 – 21:00 på DR1, hvor Kåre Quist inviterer 13 partiledere til debat.