Hverken Nato eller USA vil hjælpe med flygtninge på Middelhavet: Sådan kan Danmark tage del med eller uden forsvarsforbehold

Mød svenske Amanda Liljeqvist, der har været udsendt som en del af EU's flådemission.

Svenske Amanda Liljeqvist var udsendt på EU's flådemission IRINI fra 2020 til 2021. Det kom bag på hende, hvor mange flygtninge, der stadig er desperate for hjælp på Middelhavet. (Foto: © @EUNAVFOR MED@, @EUNAVFOR MED)

Sidste år ankom mere end 100.000 illegale migranter til EU efter at have krydset Middelhavet under forhold, som ofte er direkte livsfarlige.

Migrantstrømme over Middelhavet er med andre ord fortsat en stor udfordring, og siden 2015 har det været det vigtigste område, når det kommer til EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik.

Sådan lyder den klare melding fra Christine Nissen, som forsker i europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Flygtninge, som krydser Middelhavet er ikke en militær trussel, og derfor har hverken Nato eller USA en interesse i Europas migrantstrømme. Det er noget, EU skal kunne håndtere selv, siger hun.

Grænsekontrol og flådemissioner

EU forsøger at tackle udfordringen med migrantstrømme og menneskesmugling ved hjælp af både civile og militære operationer.

En af dem hedder Frontex og er en fælles kyst- og grænsevagt i EU. Her deltager Danmark aktivt, da Frontex er forankret i en afdeling af EU, som ikke har noget med forsvarsforbeholdet at gøre, forklarer Christine Nissen.

- Frontex sejler i nærområdet omkring Europas kyster for at sikre, at der ikke er nogen, der indtrænger på ulovlig vis, og hvis de gør, at de så efterfølgende bliver henvist de rigtige steder hen, siger hun.

Udover Frontex har EU også en militær flådemission i Middelhavet. Den hedder IRINI og har hovedkvarter i Rom.

Selvom begge operationer opererer på Middelhavet, er der alligevel forskel på deres opgaver, fortæller Christine Nissen.

- I det her konkrete eksempel kan man sige, at vi med Frontex deltager i at tage os af konsekvenserne af flygtningestrømmene over Middelhavet, men at vi ikke kan være med, når det kommer til at forsøge at bekæmpe menneskesmuglerne, for den del tager de militære missioner sig af, siger hun.

Svenske Amanda har deltaget

Modsat Danmark har vores svenske naboer ad et par omgange bidraget med officerer, som har deltaget i flådemission IRINI på Middelhavet.

Én af dem er Amanda Liljeqvist, som sidste år var udstationeret ti måneder som watch keeper assistent på missionens hovedkvarter i Rom.

Herfra havde hun til opgave at identificere flygtninge eller potentielle smuglere på havet og koordinere missionens mandskab og fartøjer.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi hjælper til, når der findes så store humanitære problemer inden for EU, siger hun.

Amanda Liljeqvist deltog for Sverige som en del af flådemission IRINI fra 2020 til 2021. Sverige deltager aktivt både som en del af Frontex og som del af EU's militære operationer på Middelhavet. (Foto: © @EUNAVFOR MED@, @EUNAVFOR MED)

Siden 2020 har flådemissionens primære formål været at stoppe våbensmugling ind og ud af Syrien via Libyen, som grænser op til Middelhavet.

Alligevel er det det store antal af migranter, som fylder hos Amanda Liljeqvist.

- Det var ikke vores hovedformål at tage os af mennesker på flugt, men det kom til at fylde en stor del af arbejdet. Det vidste jeg ikke på forhånd, men nogle dage observerede jeg op mod 500 flygtninge i gummibåde, siger hun og tilføjer

- Vi kunne ikke altid redde alle, og hvis ikke der var et redningsfartøj i nærheden, så vi flere både fyldt med mennesker, som sank til bunds.

Flådemissionen redder ikke selv mennesker på land, men IRINI er den eneste enhed med kapacitet nok til at overvåge hele Middelhavet, og missionen er derfor kommet til at spille en nøglerolle i forhold til at videregive informationer om migranter til andre hjælpeorganisationer.

- Jeg noterede, hvor mange, der var ombord, og om det kvinder, mænd eller børn. De informationer blev straks sendt ud til forskellige organisationer. Jeg havde også til opgave at føre en krigsdagbog og dokumentere, hvem der i sidste ende blev reddet, og hvem der ikke blev, fortæller Amanda Liljeqvist.

Arkivfoto. EU har tidligere haft en flådemission ved navn SOPHIA, som også opererede i Middelhavet. SOPHIA bliver flere gange kritiseret for metoder, som ifølge kritikere gjorde situationen værre for de udsatte bådflygtninge. (Foto: © Handout)

EU’s flådemissioner har været udsat for kritik

Før IRINI var EU også aktive på Middelhavet med en lignende flådemission, som dengang hed SOPHIA, og som har modtaget en del kritik, fortæller Christine Nissen fra DIIS.

- SOPHIA handlede blandt andet om at ødelægge de fartøjer, menneskesmuglere brugte, hvilket resulterede i, at de bare benyttede endnu dårligere gummibåde. Så et af kritikpunkterne har været, at flådemissionen faktisk gjorde flugten farligere for migranterne, siger hun.

På grund af kritikken blev flådemission SOPHIA standset og i stedet erstattet af IRINI, som i højere grad fokuserer på at kontrollere våbensmugling ind og ud af Libyen.

Flådemissionernes formål og omfang forhandles i Bruxelles én gang årligt – den del sidder Danmark med forsvarsforbeholdet også uden for.

- Afskaffer Danmark forsvarsforbeholdet, kan man sagtens forestille sig scenarier, hvor Danmark er med til at formulere, hvor EU skal have en mission, og hvad den skal fokusere på - også uden at Danmark selv deltager direkte, siger Christine Nissen.

DR Nyheder har spurgt ja-partierne, hvilke EU-missioner de ønsker dansk deltage i, hvis forsvarsforbeholdet slettes. Ud over Balkan og pirat-bekæmpelse ud for Afrikas Horn peger Venstre og Radikale Venstre netop på EU’s flådemission i Middelhavet.