Den 1. juni skal vi danskere igen trække forhænget til side, træde ind i den småtrange stemmeboks og sætte et vigtigt kryds på stemmesedlen.
Krydset kan enten placeres ud for JA eller NEJ til at afskaffe det forsvarsforbehold, som Danmark har haft siden 1993.
I grove træk betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark i EU-sammenhæng står udenfor, når der samarbejdes om militær og forsvar. Vi har ikke indflydelse på, hvilke missioner EU skal søsætte – og vi kan heller ikke deltage med hverken soldater eller penge.
Det vil et flertal i folketinget gerne lave om på, mens et mindretal argumenterer for, at vi skal blive ved med at gøre tingene, som vi har gjort siden 1993.
Men hvad betyder det egentlig for Danmarks rolle i det europæiske forsvarssamarbejde, hvis afstemningen den 1. juni ender med et JA fra den danske befolkning?
Læs to eksperters bud herunder.
Hvad kan Danmark deltage i, hvis vi svarer JA?
Når repræsentanter fra EU’s medlemslande mødes og diskuterer forsvarspolitik, har Danmark som udgangspunkt en stol ved bordet. Men personen, som sidder i den, har ikke indflydelse på de beslutninger, der træffes på mødet.
Derfor har Danmark i høj grad deltaget i andre forsvarsalliancer og missioner ude i verden, siden vi stemte forbeholdet ind, fortæller Rasmus Brun Pedersen, som er lektor på Aarhus Universitet og ekspert i international politik og det danske forsvarsforbehold.
- Vi har været meget aktive i Nato-regi og på den måde kompenseret for, at vi ikke er aktive under EU-flag. Vi har især deltaget i sikkerhedspolitiske missioner med Frankrig og Storbritannien i mindre alliancer mellem europæiske lande. Konkret har det betydet, at vi ved flere lejligheder har været med på missioner, hvor opgaven ligner dem, som EU også udfører, siger han.
Hvis den danske befolkning den 1. juni svarer JA til at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil det altså betyde, at Danmark fremover kan deltage i og påvirke de fællesmissioner, som EU-landene er sammen om.
Det betyder dog ikke, at Danmarks rolle over natten bliver radikalt ændret, vurderer Derek Beach, som er professor på Aarhus Universitet og ekspert i Internationale forhold, EU og folkeafstemninger.
- Et ja vil grundlæggende betyde, at Danmark vil få en ny bane at spille på, når det handler om forsvars– og sikkerhedspolitik. Det giver os muligheden for at deltage sammen med de øvrige medlemslande i EU, og det vil måske især være på områder som cybersikkerhed og missioner mod pirateri, at Danmark kunne tænkes at stige ombord i først. Men samtidigt er det også områder, hvor vi i forvejen er aktive gennem andre samarbejder, siger han.
Mister Danmark magten til selv at bestemme, hvis vi svarer JA?
Når det handler om EU og det europæiske samarbejde, fungerer ordet suverænitet ofte som elefanten i rummet. For kommer Danmark til at bestemme mindre selv, hvis vi for eksempel afskaffer forsvarsforbeholdet og deltager i EU’s samarbejde?
Det korte svar er nej, fortæller Derek Beach.
- Hvert medlemsland har retten til at sige nej til de missioner, som de ikke kan se sig selv være en del af. På den måde vil et land som Danmark ikke kunne tvinges med i missioner eller samarbejder, hvis ikke vi selv bakker op om dem. Samtidigt kræver det enstemmighed blandt alle medlemslande, før en EU-mission kan godkendes, så vi kan også nedlægge veto mod et givent forsvarsprojekt, siger han.
'Glidebanen' er ikke så glat igen
Det er teknisk set muligt at ændre kravet om enstemmighed til, at der i stedet bare skal være flertal blandt medlemslandene. Men det vil kræve en traktatændring, hvilket heller ikke kan ske uden alle landes accept, fortæller Derek Beach.
- Der bliver ofte talt om frygten for en glidebane, hvor vi nede for enden står med en situation, hvor tunge EU-aktører som Frankrig og Tyskland risikerer at tage beslutninger hen over hovedet på mindre lande som Danmark. Før det kan ske, skal samtlige medlemslande dog sige ja til at fjerne reglen om enstemmighed – og derfor virker det i min optik meget usandsynligt - men dog ikke helt umuligt, siger han.
I Danmark har flere partiledere på JA-siden lovet, at en beslutning om decideret at afgive suverænitet til EU vil betyde endnu en folkeafstemning herhjemme.
Hvor er forsvarssamarbejdet i EU på vej hen – og hvad betyder det for Danmarks rolle?
Ruslands invasion af Ukraine spiller en central rolle i, at EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik lige nu er yderst højaktuelt i alle medlemslande.
Det ændrede trusselsbillede har stor betydning for, at vi netop nu skal til stemmeurnerne for enten at afskaffe eller beholde Danmarks forsvarsforbehold.
Men der findes også andre væsentlige grunde til, at forbeholdet nu skal til eftersyn, fortæller Rasmus Brun Pedersen.
- USA har gennem længere tid gjort det klart, at de ønsker at trække sig fra den meget beskyttende rolle, de har haft i Europa siden 2. Verdenskrig. EU skal derfor indstille sig på i højere grad at være "alene hjemme", når det gælder forsvar og sikkerhed, siger han og fortsætter.
- Som følge af det sikkerhedspolitiske vakuum, som USA efterlader, når de på længere sigt skifter fokus mod Kina og Asien, lagde EU i 2016 en ny strategi. EU’s missioner og samarbejde om forsvar fokuserer nu i højere grad på opgaver inden for Europas grænser.
Tidligere har EU primært arbejdet på andre kontinenter, men forsvarssamarbejdet begynder i højere grad at handle om europæisk sikkerhed. Det fremgår blandt andet af en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier fra 2019 – og er blevet forstærket af krigen i Ukraine.
Man kunne let tænke, at Danmark fremadrettet vil komme til at stå udenfor flere vigtige missioner og opgaver, som kommer tættere på vores egne grænser.
En tanke som er delvist rigtig, vurderer Derek Beach.
- Danmark har, siden vi stemte forbeholdet ind, været god til at kompensere ved at deltage i alliancer som Nato og FN, og det kan vi formentlig også godt få til at fungere i fremtiden, selvom tingene har ændret sig i EU. Grundlæggende handler det sådan set om, hvorvidt vi som land ønsker at deltage aktivt i forsvarssamarbejdet i EU, eller om vi hellere vil fortsætte med at indgå i andre samarbejder og løse sikkerhedspolitiske opgaver på den måde, siger han.
Hvis du kunne tænke dig at komme endnu tættere på, hvad forsvarsforbeholdet er – og hvorfor Danmark har det – kan du se med i videoen herunder. Alt du skal gøre er at trykke på play.