Et markant flertal af danskerne har stemt ja til at sende det danske forsvarsforbehold i graven - knap 30 år efter dets fødsel.
Det første skridt for politikerne bliver rent formelt at give resten af EU besked om, at vi nu vil være med i forsvarssamarbejdet. Når først det er sket, så er vi med.
Udenrigsministeriet forventer, at Danmark kan indtræde i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar 1. juli.
I valgkampen har en stor del af debatten handlet om de potentielle missioner, som danske soldater kan blive sendt ud på. Det vender vi tilbage til.
For der er nemlig også andre ting, som vil ændre sig, nu hvor vi har valgt at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Flere folk i Bruxelles
Noget af det første, vi skal sætte i gang, handler om at opmande i Bruxelles.
Det fortæller Christine Nissen, som forsker i EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
- I øjeblikket sidder der én mand og dækker en masse møder om forsvarspolitik - fremover skal der nok lidt flere kræfter til, vurderer hun.
– Det samme gør sig formentligt gældende herhjemme i Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Det (EU's forsvarspolitik, red.) er jo af gode grunde ikke noget, man har brugt så meget krudt og ressourcer på rundt omkring i den offentlige administration, men det skal man i gang med nu.
Vælge og vrage mellem projekter
På grund af forbeholdet har Danmark ikke tidligere kunnet deltage i hverken Det Europæiske Forsvarsagentur eller EU’s faste samarbejde for militære projekter, der med en forkortelse hedder Pesco (Permanent Structured Cooperation).
Alle de partier, som ønskede at afskaffe forbeholdet, har givet udtryk for, at Danmark bør tilslutte sig Pesco, som i øjeblikket har 60 aktive projekter.
- Der ligger en helt masse projekter, som Danmark kan vælge til eller fra. Det skal man så finde ud af, siger Christine Nissen..
Et af de største projekter i Pesco handler om at gøre det lettere at flytte militært mandskab og materiel mellem EU's medlemslande. DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg, forudser, at lige netop dét projekt bliver noget af det første, som Danmark tilslutter sig.
- Hvis du har soldater i Holland, og de skal flyttes til Baltikum, så er der en del papirarbejde og bureaukrati, hver gang du passerer grænsen til et EU-land. Det skal afbureaukratiseres, så vi hurtigere kan flytte soldater, siger han.
- Det er vigtigt, når russerne står ved vores ydre grænse. Det er et samarbejde, som jeg tror, vi vil se Danmark meget hurtigt melde sig ind i.
Her kan du se en oversigt over, hvilke Pesco-projekter, der findes i dag.
Danske soldater på mission?
Så når vi til spørgsmålet om, hvorvidt danske soldater kan se frem til missioner under EU-flag eller ej.
Lige nu er EU engageret i syv militære missioner, og før afstemningen spurgte Detektor ja-partierne, hvilke af dem de kunne se danske soldater deltage i.
De syv partier, der svarede, pegede alle på missioner i Bosnien og langs Somalias kyst som to ud af de syv aktuelle EU-missioner, hvor de kan se danske soldater deltage.
Derudover peger Venstre og Radikale Venstre på EU's mission i Middelhavet som en mulighed.
Partierne understreger dog alle, at de først tager endelig stilling til missionerne på baggrund af en konkret vurdering fra Forsvaret. Eller som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde ved afslutningsdebatten sent i aftes:
- Det er ikke sådan, at vi i morgen er klar til at sende dygtige soldater til Balkan. Det kræver meget, meget nøje overvejelser, som skal afstemmes – det har vi jo også sagt under valgkampen – med vores Nato-forpligtelser og andre opgaver.
Et andet element af samarbejdet, som kan involvere danske soldater, er EU's udrykningsstyrke, der står klar til at blive sendt på missioner for at forsvare EU’s interesser og fremme fred, hvis der opstår en krise.
Det er et flertal i Folketinget parate til at sende danske soldater til. Før afstemningen sagde forsvarsminister Morten Bødskov (S):
- Regeringen mener, at Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed, og det betyder også, at Danmark kommer til at bidrage.
Forsvarsforlig skal på plads først
I marts indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at bruge flere penge på Forsvaret.
Midlerne til Forsvaret skal øges løbende, så Danmark i 2033 opnår Nato's målsætning om, at medlemslandene bruger to procent af BNP på Forsvaret. Det betyder, at Danmark fra 2033 vil bruge omkring 18 milliarder kroner mere hvert år.
Så selvom det ikke er direkte knyttet til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, så bliver et nyt forsvarsforlig med rammerne for det danske Forsvar også vigtigt i forhold til samarbejdet i EU. Derfor er det også noget af det første, der nu skal på plads, lød det fra flere partiledere under den afsluttende debat sent i aftes.
- Jeg kan rydde kalenderen i morgen formiddag, og så kan vi gå i gang, for nu har vi et resultat, nu har vi noget at bygge videre på, lød det eksempelvis fra Venstres formand, Jakob Ellemann.
Samme toner kom fra Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.
- Det her var jo første skridt. Nu kalder det på, at vi kommer i gang med at diskutere, hvordan vi bygger vores forsvar op. Hvad skal et forsvarsforlig handle om, og hvad er det, vi skal kunne.
- Jeg tror, det er vigtigt, at vi sætter turbo på.
Det kræver da også politisk prioritering, når dansk forsvar nu står overfor en række nye opgaver som del af EU's forsvarssamarbejde, for dansk forsvar er "spændt hårdt for".
Sådan lyder det fra DR’s forsvarsanalytiker, Mads Korsager.
- Politikerne får travlt. De står nu foran en prioriteringsopgave. Forsvaret siger som udgangspunkt, at alt kan lade sig gøre, I skal bare fortælle os, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal.
De "helt store substantielle bidrag" er der - som det er nu - ikke midler til, lyder det fra Mads Korsager.