Mette Frederiksen (S) gjorde i går det, som ingen dansk statsminister tidligere er lykkedes med:
At få fjernet et af de danske EU-forbehold ved en folkeafstemning.
66,9 procent af de vælgere, der stemte, sagde ja til at droppe forsvarsforbeholdet.
Alligevel nåede Mette Frederiksen på valgaftenen flere gange at understrege, at hun ingen planer har om at sætte de øvrige danske forbehold til afstemning.
- Jeg vil ikke anbefale, at vi ændrer på de to forbehold, vi har i dag, sagde hun, da hun sent på aftenen fik spørgsmålet igen i partilederrunden.
- Det forbehold vi har på retsområdet, stemte vi om for syv år siden. Og jeg har ingen grund til at tro, at danskerne skulle have ændret syn på det. Der anbefalede jeg selv kraftigt et ja som justitsminister, men danskerne sagde ret klart: "Ellers tak!"
- Det, synes jeg, vi skal respektere, sagde hun.
Danmark stemte nej og fik fire forbehold
De fire forbehold fik Danmark forhandlet hjem, efter at vi i EM-sommeren 1992 havde stemt nej til Maastricht-traktaten.
Det såkaldte nationale kompromis gjorde, at Danmark stadig kunne være med i EU-samarbejdet, selvom vi ikke kunne gå hele vejen.
I går røg så det forbehold, der gjorde, at vi ikke kunne deltage i EU's forsvarssamarbejde.
Tilbage er tre.
Ud over retsforbeholdet og euroforbeholdet har Danmark et forbehold om unionsborgerskab. Det er dog i dag reelt uden indhold, da det ikke er noget, som EU-landene har som mål.
Ringberg: Man kan få et nej tilbage
Ifølge DR's politiske analytiker Jens Ringberg skal danskerne dog ikke forvente snart at skulle til stemmeurnerne for at tage stilling til de danske forbehold.
- Det ser jeg ikke for mig ske inden for en rum tid. Mette Frederiksen var meget tæt på i aftes at garantere, at det kommer hun ikke til at stå i spidsen for, siger Jens Ringberg.
- For statsministre er folkeafstemninger et ret stort instrument, som man skal omgås med varsomhed, for man kan jo ende med at få et nej lige i hovedet igen, siger han.
Heller ikke Rasmus Brun Pedersen, lektor i international politik på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, skimter flere folkeafstemninger i horisonten.
- Jeg tror ikke, at vi skal se øvrige afstemninger om retsforbeholdet og forbeholdet på det økonomiske-monetære område, siger han.
For i det daglige har juristerne i Bruxelles og på Slotsholmen lært at tage hensyn til og arbejde uden om de danske forbehold.
- Så aktuelt er der ikke det store behov. Der har ikke været en politisk udvikling på de områder, der har øget behovet for at få afskaffet de danske forbehold, siger han.
Mette Frederiksen går over i historien
Det er derfor en helt unik situation, der i går førte til, at danskerne efter 30 år selv valgte at skrotte forsvarsforbeholdet, forklarer Christine Nissen, forsker i udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
- Krigen rykkede med ét tættere på, Europa rykkede tættere sammen i bussen, og det gav mindre mening, at Danmark stod udenfor, siger hun.
- Der er ingen tvivl om, at vi aldrig ville have fået denne afstemning, hvis det ikke havde været for krigen i Ukraine, fortæller hun.
Det er faktisk paradoksalt, at netop Mette Frederiksen kommer til at gå over i historien, som den statsminister, der stod i spidsen for at fjerne det første danske EU-forbehold.
- Det er jo en regering, der indtil for nylig, har været relativt EU-skeptiske, siger Christine Nissen.
Sammen med blandt andre Rasmus Brun Pedersen var hun i 2019 med til at forfatte en DIIS-rapport, der konkluderede, at EU's forsvarspolitik havde udviklet sig så meget, at det danske forbehold begyndte at blive et problem.
En konklusion, der blev afvist af regeringen indtil kort før invasionen i Ukraine.
Men en lignende "brændende platform" forventer ingen af eksperterne vil opstå i den nærmeste fremtid, når det gælder de to andre forbehold.
For bare syv år siden afviste danskerne at fjerne retsforbeholdet, selvom både migrantkrise og terrorangreb i europæiske byer kunne kalde på fælles europæiske løsninger.
Og finanskrisen fik heller ikke danskerne til at mene, at svaret var et tættere EU-samarbejde om den økonomiske politik.
- I virkeligheden så vi det modsatte ved finanskrisen, der fik overbevist alle partierne om, at vi hellere må stå uden for euroen, ellers kan vi blive tvunget til at hjælpe de andre, siger Christine Nissen.
Ellemann: Ingen grund til at rokke med det
I går afviste også Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, at der er optræk til flere folkeafstemninger.
- Vi stemte for syv år siden om retsforbeholdet. Vi stemte for 20 år siden om euroforbeholdet, og vi respekterer de afgørelser, der var der, og som verden ser ud nu, er der ikke grund til at gå ind og rokke ved det, sagde han.
I sin tale til partifællerne gengav Mette Frederiksen ligefrem, hvordan hun under valgkampen mødte en kvinde, der normalt stemte nej. Kvinden ville have statsministeren til at love, at hun ikke blev taget til indtægt for, at alle forbeholde skulle væk, hvis nu hun stemte ja.
- Det sagde jeg ja til, og det vil jeg godt gentage her i aften, sagde hun.
For danskerne er glade for vores forbehold, selvom mange måske ikke kan forklare, præcist hvad de går ud på, fortæller forskeren.
- Det er jo i virkeligheden lidt underligt med de forbehold. Vi er jo det eneste land, der har dem, siger Christine Nissen.
Forbeholdene afspejler danskernes komplekse forhold til EU, mener hun.
- Vores forhold til EU er, at vi synes, det er fint, hvis vi kan få noget ud af det. Men vi vil helst ikke have, at samarbejdet bliver for tæt og omfattende. Og vi vil slet ikke miste suverænitet, siger hun.
Frygter at miste nationale symboler
Mange vælgere forbinder forbeholdene som garanti for, at vi ikke mister selvbestemmelse, når det gælder vores penge, vores pas, vores forsvar og vores politi.
- Det er jo nationale symboler, siger Rasmus Brun Pedersen.
- Måske skyldes det, at vi er en småstat, og vi er bange for, at der kommer nogen og tager noget fra os, som vi opfatter som kernedansk, siger han.
Derfor har Mette Frederiksen ikke travlt med at rokke ved de øvrige forbehold.
- For mange på venstrefløjen og i Socialdemokratiet er forbeholdene en del af grundlaget for det danske EU-medlemskab. Man har sagt ja, under forudsætning af at disse områder ikke bliver integreret, siger han.
- De er en del af den kontrakt, man lavede med sine egne vælgere i starten af 90'erne. Derfor er det her heavy shit - det er hjerteblod - for socialdemokraterne. Særligt for den gamle generation, men det kan godt være, at der kommer et generationsskifte blandt vælgerne, siger Rasmus Brun Pedersen.
Tror du stadig, at vi har forbeholdene om ti år?
- Ja, det tror jeg faktisk.
Ifølge Christine Nissen peger flere målinger på, at danskerne siden brexit er blevet en anelse mere EU-positive. Men ifølge forskeren har danske politikere også gennem tiden lært, at man ikke skal undervurdere den danske EU-skepsis.
Hun bider mærke i, at ja-partierne har ført en afdæmpet valgkamp, der ikke har været udpræget pro-europæisk.
- Rigtigt mange af ja-partierne har - på temmelig smart vis - brugt nationale symboler som danske soldater, danske flag og også videre, siger hun og tilføjer:
- På længere sigt kan det godt være, at vi nu vender os mere mod Europa, men det er ikke sådan, at nu har vi haft denne afstemning, og så er det bare frem med EU-sokkerne.