"EU-politikerne i og uden for Danmark vil have vetoretten beskåret og afskaffet. Rækker vi dem en lillefinger, tager de hele armen”.
Sådan lyder advarslen i Dansk Folkepartis kampagnemateriale, som netop er udgivet forud for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni.
Der er nemlig ifølge partiet ingen garanti for, at Danmark selv bestemmer, hvis forbeholdet fjernes. Bl.a. fordi der er regler i EU-traktaten, som kan bruges til at stemme Danmark ned i forsvarsspørgsmål.
Sådan lød forklaringen i hvert fald, da partiformand Morten Messerschmidt gik i rette med både statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Morten Bødskov den 8. april i Folketingssalen.
- Man taler om, at der er krav om enstemmighed. Og det er også rigtigt i artikel 42-46. Men man kunne også læse artikel 31, hvor der er en specifik henvisning til procedurerne i både sikkerheds- og forsvarspolitik. Her taler man jo ikke om vetoret. Her står der meget klart, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, sagde DF-formanden fra Folketingets talerstol, mens han læste op fra EU-traktaten.
DF-formand læser selektivt
Påstanden fra Dansk Folkeparti overrasker flere eksperter, fordi der få linjer længere nede i traktatteksten står, at flertalsafgørelser ikke gælder, når det handler om militær- og forsvarsområdet.
Rasmus Brun Pedersen, som forsker i EU og udenrigspolitik ved Aarhus Universitet, mener, at udtalelsen fra DF-formanden er direkte misvisende:
- Det ligner vildledning af regelgrundlaget på området. Det er meget selektiv læsning. For det er jo understreget i den samme artikel, at der på forsvarsområdet ikke kan træffes beslutninger med kvalificeret flertal, fastslår han.
Også forsker Christine Nissen fra Dansk Institut for Internationale Studier mener, at Dansk Folkepartis formand er galt afmarcheret.
- Den smutvej Morten Messerschmidt taler om, er der ikke reelt, når det handler om forsvarspolitik, siger hun.
De to eksperter bakkes op af Udenrigsministeriet, som i et skriftligt svar til DR skriver:
- Det er ikke korrekt, at Rådet kan træffe afgørelse med kvalificeret flertal på militær- og forsvarsområdet. Det fremgår eksplicit af bestemmelsens artikel 31 stk. 4, at de særlige muligheder, der er for at træffe afgørelse ved kvalificeret flertal inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik, netop ikke gælder for afgørelser, der har indvirkning på militær og forsvarsområdet.
Messerschmidt: EU går den vej
- Hvis nogen siger, det er vildledende, når du undlader at læse stk. 4 med, hvad vil du så sige til dem?
- De vil jo sige alle mulige ting frem mod den 1. juni. (...) At der er en undtagelse, der gør, at artikel 31 ikke kan bruges på forsvarspolitiken, det ændrer ikke på, at det er det, der er bevægelsen i EU-systemet, lyder forklaringen fra DF-formanden.
- Men nu stod du i Folketingssalen og læste højt af traktaten, hvorfor læste du ikke stk. 4 med, hvor der står, at det her ikke gælder på forsvarsområdet?
- For min skyld ville jeg gerne recitere hele Lissabontraktaten, men ofte bliver jeg beskyldt for at gå for meget ned i paragrafferne. Det, der var hensigten for mig, var at sige, hvilken bevægelse EU har gang i.
- Men er vi enige om, at der kun er en specifik henvisning til forsvarspolitik i artikel 31, og det er den, hvor der står, at man ikke kan træffe beslutninger med kvalificeret flertal?
- Ja, hvis du er meget semantisk specifik, så nævnes ordet forsvar kun i stk. 4, medgiver Dansk Folkepartis formand.
Han fastholder dog, at hovedreglen er, at EU går i retning af at få afskaffet vetoretten.
Sådan fjernes vetoret
Vetoretten på forsvarsområdet er dog ikke sådan lige at fjerne. Ifølge Udenrigsministeriet kræver det indkaldelse til en regeringskonference med deltagelse af alle 27 EU-medlemslande, at alle er enige om at ændre EU-traktaten, og at resultatet efterfølgende godkendes i alle 27 landes parlamenter - plus ved en folkeafstemning i Danmark.
- Det lyder svært?
- Det kan jeg ikke forstå, det skulle være. Hvis bare man kigger tilbage på de seneste 20 års EU-samarbejde. Det er jo ikke sådan, at det her er et dokument, der er båret ned af Sinaibjerget sammen med Moses tavler. Det er jo et dokument, som hele tiden bliver skrevet om, siger DF-formanden og forudser, at det derfor vil ske igen.
- Det er overvejende sandsynligt, at de partier, som de seneste 50 år har afskaffet vetoretten på alle mulige andre områder, de kommer nok også til at gøre det på forsvarspolitikken.
EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, åbnede mandag op for at ændre afstemningsreglerne i EU. Forslaget støttes af formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, og af Frankrigs præsident Emmanuel Macron.
Selvom hun ikke gik i detaljer om, hvor hun gerne ser enstemmigheden fjernet, vakte meldingen stor opsigt i Danmark, hvor debatten om forsvarsforbeholdet lige nu bølger frem og tilbage.
Efterfølgende har 13 af EUs medlemslande - herunder Danmark - dog meddelt i et fælles brev, at de ikke støtter det, de kalder “uovervejede og overilede forsøg på at iværksætte en proces, der vil føre til traktatændringer.”
Men torsdag understregede en talsmand over for Jyllands-Posten, at kommissionsformanden ikke ønsker flertalsafgørelser på netop forsvarsområdet.
- Kommissionsformanden har nævnt forsvaret som et område, hvor EU bør være mere aktiv. Kommissionsformanden har ikke talt for nogen ændring af beslutningsmetoden på forsvarsområdet, skriver en talsmand til Jyllands-Posten.
Det kræver enighed blandt alle 27 medlemslande, hvis EU-traktaterne skal ændres.
Opdateret: Oprindeligt stod der i denne artikel, at EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har åbnet for at ændre EU’s afstemningsregler for eksempelvis forsvarspolitikken. Onsdag eftermiddag præciserede hun dog, at planerne ikke var rettet mod forsvarsområdet.