For øjeblikket er forsvarsforbeholdet ikke en hæmsko for Danmark, når der gælder arbejdet med cyberbeskyttelse i EU.
Sådan lyder det fra Tobias Liebetrau, som er forsker i cybersikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han har blandt andet forsket i EU's rolle i forhold til cybersikkerhed.
- Forsvarsforbeholdet udelukker Danmark fra en del af det udenrigs- og forsvarspolitiske arbejde. Men som det ser ud lige nu, er det ikke en ret stor del af EU's arbejde med cybersikkerhed, der foregår der. Så det er minimalt, hvad Danmark går glip af i øjeblikket, siger Tobias Liebetrau.
Regeringen har ellers ved flere lejligheder brugt cyberbeskyttelse som et vigtigt argument for at fjerne forsvarsforholdet. Forholdet står i vejen for at kunne deltage helhjertet i EU-landenes fælles arbejde med cyberbeskyttelse, lyder begrundelsen.
Men store dele af EU's indsats på området ligger altså uden for forbeholdet.
Centralt i EU's arbejde om cyberbeskyttelse står det såkaldte NIS-direktiv. Det gælder også i Danmark, da det ikke er omfattet af forsvarsforbeholdet.
I regeringens cyberstrategi bliver direktivet kaldt for "et væsentligt instrument i at højne cyber- og informationssikkerheden i de samfundsvigtige sektorer i Danmark."
Direktivet stiller en række krav til cybersikkerhed i en række kritiske sektorer, eksempelvis energi, forsyning, banker og sundhed.
En opdateret version af direktivet er netop nu ved at blive vedtaget i EU og vil efterfølgende skulle indføres i dansk lovgivning.
Som en del af direktivet er Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed nedsat. Det danske Center for Cybersikkerhed sidder i bestyrelsen.
- Danmark er med i de vigtigste samarbejder i øjeblikket. Danmark kan være med, fordi mange af de ting, EU laver på cybersikkerhedsområdet, sker inden for det mandat, de har på det indre marked, hvor Danmark er med. EU laver meget, som netop er innovationspolitik, erhvervspolitik og industripolitik, hvor Danmark er fuldgyldigt med, siger Tobias Liebetrau.
Han tilføjer dog, at tingene kan ændre sig i fremtiden.
- Jeg tror, det er vigtigt at have den der tidsmæssige nuance og sige, at lige nu taber Danmark ikke ret meget på at stå uden for forsvars- og sikkerhedsområdet.
- Men på sigt risikerer vi at gøre det, afhængig af hvordan det fremadrettede samarbejde udvikler sig, og hvor stor en del der skal varetages af EU, og hvor stor en del der skal varetages af nationalstaterne og Nato, siger Tobias Liebetrau.
Forsvarsminister mente ikke, forbehold ramte cyber
Regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) har lagt meget vægt på cybersikkerhed i debatten om forsvarsforbeholdet.
I en kronik i Politiken den 8. marts var det et hovedargument fra Mette Frederiksen i forhold til at afskaffe forbeholdet.
- Især på cyberområdet er det i Danmarks interesse at være fuldt og helt med i det europæiske samarbejde, skrev statsministeren i kronikken.
Få måneder tidligere havde regeringen ellers præsenteret en national strategi for cyber- og informationssikkerhed for 2022-2024. Det er altså den gældende strategi for cybersikkerhed.
Som en af fire hovedsøjler i strategien står det internationale samarbejde med blandt andet Nato, EU og FN. Men det bliver ikke nævnt med et ord, at forsvarsforbeholdet skulle stå i vejen for EU-samarbejdet om cybersikkerhed.
I 2020 lød det også fra tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S), at cyberbeskyttelse ikke blev ramt af forsvarsforbeholdet.
- Når det lige gælder cyberbeskyttelse er forsvarsforbeholdet ikke en begrænsning. Vi er fuld del af EU-samarbejdet på cyber, da det er civilbeskyttelse. Enig i at EU er helt central i denne kamp, skrev Bramsen på Twitter den 9. december 2020.
Kan ikke være med i udrykningsstyrke
Når politikerne alligevel taler om cybersikkerhed i forbindelse med afstemningen om forsvarsforbeholdet, hænger det sammen med det såkaldte Pesco-samarbejde. Det er en del af EU's forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark ikke er med i.
I det samarbejde er der forankret en række projekter, blandt andet nogle som handler om cybersikkerhed.
Et af dem er et cyber-udrykningshold. Det var tæt på at blive sendt til Ukraine, lige før krigen brød ud. Det er ikke alle lande, som er med i de enkelte projekter. Samarbejdet om udrykningsholdet foregår mellem Litauen, Estland, Rumænien, Kroatien, Holland og Polen.
- Det er da vigtige projekter, og Danmark kunne selvfølgelig godt være med. Der var også snak om blandt danske politikere at sende cyberhjælp til Ukraine for eksempel, siger Tobias Liebetrau.
Det er også andre projekter under Pesco, der handler om cybersikkerhed, og hvor Danmark altså ikke har mulighed for at være med.
Alt ændrede sig med Putins invasion
Annette Lind, udenrigs- og cybersikkerhedsordfører for Socialdemokratiet, holder fast i, at Danmark er nødt til at fjerne forbeholdet for at kunne være helhjertet med i EU's arbejde om cyberbeskyttelse.
- Som det er i dag, kan vi kun deltage i det civile og administrative arbejde. Vi kan ikke deltage i de operationelle og militære samarbejder. Derfor er det meget vigtigt, vi får afskaffet forsvarsforbeholdet.
Hvad er det konkret, du gerne vil deltage i?
- Vi kan ikke deltage i et samarbejde om cyberangreb i vores nabolande. Danmark ligger i den absolutte førertrøje, når det handler om at rådgive og være med i samarbejde om det digitale. Derfor er det vigtigt at få afskaffet forbeholdet, så vi på cyberområdet kan være med i operationelle samarbejder.
For nogle måneder siden lavede regeringen en strategi for cybersikkerhed. Her er det ikke nævnt, at forbeholdet skulle give problemer. Hvordan kan det være?
- Verden er forandret. Da vi lavede strategien, så det anderledes ud. Der var civilt og administrativt arbejde nok. Det er det ikke længere.
Cybertruslen fra Rusland har været kendt i mange år. Hvorfor ændrer invasionen på det?
- Alt ændrede sig med krigen i Ukraine. Nu kommer der faktisk cyberangreb i vores nabolande omkring Østersøen.
Trine Bramsen sagde i 2020, at forholdet ikke var et problem i forhold til cyberbeskyttelse. Er du enig i det?
- Når man har krig tæt på Danmark, så forandrer alting sig. Derfor skal vi se på det med nye øjne. Der er cybertrusler og cyberangreb rundt om os. Derfor er vi også nødt til at være med i de militære operationer.
Hvad er det for aktioner, du vil være med i?
- Det er, hvis Danmark eller nogle af vores nabolande bliver angrebet. Så skal vi kunne være med til at hjælpe. Det kan vi ikke i dag.
En stor del af EU's cyberbeskyttelse sker gennem NIS-direktivet, hvor Danmark er med. Er Danmark derfor ikke med i kernen af EU's arbejde på det område?
- Der er nogle operationer, vi ikke kan være med i. Så det er vigtigt for os at være fuldgyldige medlemmer, så vi kan være med på alle trin.
Vi har talt med en ekspert, som siger, det er minimalt, hvad Danmark ikke kan være med i på grund af forbeholdet, når det gælder cybersikkerhed. Hvad siger du til det?
- Der er ikke godt for os, hvis vi står udenfor på de områder, der bliver mere og mere aktuelle. Og det er for eksempel operationer i Pesco-sammenhæng. Derfor ønsker vi, at vi i alle sammenhænge kan være med ved bordet, siger Annette Lind.
Ifølge en ny trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed har prorussiske aktivistgrupper i de seneste uger rettet cyberangreb mod virksomheder og myndigheder i Tjekkiet, Polen og Estland.
DF: Enig med Bramsen for to år siden
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, undrer sig over, at regeringen tidligere har ment, at forsvarsforbeholdet ikke gav problemer i forhold til EU-samarbejdet om cyberbeskyttelse, men har skiftet mening.
- Jeg er enig med 'Trine Bramsen for et par år siden' i, at forsvarsforbeholdet ikke forhindrer os i at arbejde sammen om cybersikkerhed i EU, siger Morten Messerschmidt.
Men er det ikke er fair argument, at situationen har ændret sig med Putins invasion af Ukraine?
- Jeg tror, alle er enige om, at verden er anden, end den var før den 24. februar. Det store spørgsmål er, hvad vores svar skal være. Som jeg ser det, er det kun Nato, der kan udgøre et bolværk mod Putin. Jeg tror ærlig talt ikke, at Putin vil være nær så bekymret for sin brutale ageren, hvis det var EU, der havde den opgave.
Danmark kan blandt andet ikke være med i EU’s udrykningshold for cyberbeskyttelse. Er det ikke er problem?
- Det er ikke alt, der kommer fra EU, som nødvendigvis er dårligt. Men hvis jeg skal vælge mellem at bekæmpe terrorister på internettet med EU eller med amerikanerne gennem Nato, så jeg tror jeg, jeg vælger at gøre det sidste, siger Morten Messerschmidt.
Her kan du se mere om det danske forsvarsforbehold:
Opdateret: Afsnit tilføjet og omskrevet efter udgivelse for at tydeliggøre problemstillingen.