Der er under en uge til, vi skal stemme om fremtiden for Danmarks forbehold til forsvarssamarbejdet i EU. Skal det afskaffes eller beholdes?
Alt efter hvor du bor, vil der være markante forskelle på, hvor mange der rent faktisk kommer af sted og får stemt. Det viser erfaringerne fra de seneste mange afstemninger og valg.
Ser vi for eksempel på valgdeltagelsen ved seneste valg til Europa-Parlamentet i 2019 var der hele 23,6 procentpoints forskel på top og bund. I Allerød Kommune stemte 78,5 procent af vælgerne, mens det kun var lidt over halvdelen af vælgerne, 54,9 procent, der mødte op og stemte i Lolland.
Samme tendens går igen ved flere af de øvrige valg til byråd, folketing og europa-parlamentet eller folkeafstemningerne.
Der er nogle helt klare mønstre i, hvem der stemmer og ikke stemmer, fortæller Derek Beach, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet og er ekspert i EU-folkeafstemninger og vælgeradfærd. Ifølge ham spiller ting som den enkelte vælgers uddannelse, indkomstniveau og politisk interesse en stor rolle.
- De, der ikke stemmer, vil som regel være folk med lidt lavere uddannelse, de er som regel ikke særligt politisk interesseret, og de har måske meget lidt tillid til de politiske myndigheder, siger han.
- Topscorerne er det, man kan kalde det pænere borgerskab. Det er folk med høje indkomster og høje uddannelser. Det er typisk nogle lidt ældre vælgere, som synes det er en borgerpligt at stemme.
Det har stor betydning, når mange danskere vælger at droppe afstemningerne, mener Derek Beach.
- Når vi skal se, om den her folkeafstemning faktisk repræsenterer danskerne, så kræver det, at alle giver deres røst til kende.
Huske-sms'er
Landets kommuner spiller en stor rolle for afviklingen af valget. De skal for eksempel udpege valgsteder og finde folk til at tælle stemmer. Nogle kommuner går dog også længere end det og har prioriteret at lave indsatser, der skal trække flere vælgere ind i stemmeboksene.
I Silkeborg – hvor 69,5 procent af vælgerne stemte ved seneste valg til Europa-Parlamentet - sender kommunen for eksempel sms’er med påmindelse om at stemme ud til 42.000 borgere og fører stemmekampagner i daginstitutionerne for at få forældrene til at tage børnene med ned at stemme, så de næste generationer får demokratiet ind med modermælken.
- Vi ønsker jo, at der er rigtig mange, der møder op og gør brug af deres demokratiske ret. For at vi får flest muligt til det, så laver vi et oplysningsarbejde, og det synes jeg er rigtig væsentligt, at kommuner gør, siger 1. viceborgmester Johan Brødsgaard (R) om initiativerne.
Omvendt er der ingen planer om at bruge ekstra penge på målrettede indsatser for at lokke vælgerne til i Vesthimmerlands Kommune, hvor blot 59,8 procent af vælgerne stemte til europa-parlamentsvalget i 2019.
- Vi har ét valg, vi prioriterer, og det er kommunalvalget. Det er dér, vi lægger vores penge. Men det betyder ikke, at vi ikke gør alt, hvad vi kan for at øge valgdeltagelsen - det bliver bare ikke med økonomiske midler som biografspots og kampagner, siger kommunens presseansvarlige Mike Bunde.
I Lolland Kommune forklarer Henrik Madsen, der souschef i Strategi og Politik, den lave valgdeltagelse med lokalbefolkningens sammensætning.
- Der er mange, der har kort uddannelse, og mange socialt udsatte, som har tendens til at stemme mindre, og vi har også mange ældre, som i forhold til de her europæiske valg, synes det kan være vanskeligt at tage stilling. Det kan vi jo ikke lave om på med kampagner, siger han.
Samtidig forklarer han, at kommunen tidligere har forsøgt sig med flere initiativer for at øge valgdeltagelsen ved blandt andet kommunal- og regionsrådsvalg. For eksempel ved at sende valgbusser rundt i kommunen for at indsamle brevstemmer.
- Det har ikke givet vældig meget på valgdeltagelsen, så det er jo en afvejning af, hvor mange ressourcer man vil investere i lige netop den her opgave sammenlignet med andet og så en vurdering af, hvor meget man tror, man faktisk kan rykke på valgdeltagelsen, siger han.
Jo nemmere det er at stemme, jo flere gør det
Kommunernes indsats kan faktisk rykke noget, vurderer Derek Beach. Særligt når kommunerne gør det nemt for vælgerne at stemme – det viser blandt andet forskning fra USA:
- Både det her med, at man minder folk om det, men også gør det nemmere at stemme, det øger valgdeltagelsen.
Umiddelbart kunne der også være brug for ekstra indsatser for at få flere til at stemme ved valg som dette. For ved de EU-relaterede valg ligger valgdeltagelsen helt generelt lavt i forhold til kommunalvalg og især folketingsvalg.
Det skyldes ifølge Derek Beach, at vælgerne opfatter dem som mere tekniske og ikke så borgernære. Professoren forventer heller ikke, at valgdeltagelsen 1. juni når samme niveau som for eksempel seneste folketingsvalg, hvor 84,6 procent af vælgerne stemte.
- Umiddelbart forventer jeg, at vi får en valgdeltagelse nok omkring de 70 procent, men det kan være højere – det vil jeg håbe. Men vi kommer formentlig ikke op på 86 procent som vi så for eksempel til euroafstemningen i 2000.
I videoen herunder kan du bliver klogere på, hvad forsvarsforbeholdet går ud på - og få historien bag. Du skal bare klikke på play.