Når soldater med EU-flag på uniformen har været ude i verden på missioner for fred og stabilitet, har Danmark været nødt til at sige nej på grund af det danske forsvarsforbehold.
Men ofte har Danmark alligevel bidraget med soldater – bare under missioner for FN og Nato.
Ud af EU's militære missioner i 11 konflikter siden 2003 har Danmark i godt halvdelen af tilfældene sendt soldater til samme land eller område på mission for FN, Nato eller under fransk ledelse. Det viser en gennemgang af EU’s og Danmarks militære operationer de seneste 20 år.
- Vi bidrager jo i vildskab med alle de militære kapaciteter, vi overhovedet har kunnet afse til det. Også selv om vi har det her EU-forbehold, siger Peter Viggo Jakobsen, professor ved Syddansk Universitet og lektor ved Forsvarsakademiet.
- Som jeg plejer at sige: Der er krig nok til alle. Og hvis man ikke kan være med i en EU-ramme, så kan man en anden ramme, påpeger Peter Viggo Jakobsen.
Jagter terrorister og pirater
Netop EU’s missioner var et tema, da folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet blev annonceret på pressemødet den 6. marts. Her fremlagde de fem ledere af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Radikale og SF et såkaldt nationalt kompromis.
På pressemødet understregede både Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K), at Danmarks forbehold for EU’s forsvarssamarbejde begrænsede Danmarks muligheder for at deltage i militære operationer i udlandet.
- Jeg håber, at vi får afskaffet forbeholdet, så vi frit kan vælge at deltage i missioner. Jeg synes faktisk, det er naturligt, at vi får muligheden for at deltage i missioner, der stabiliserer områder, hvor vi får mange flygtninge fra, eller hvor Danmark har meget store kommercielle interesser, sagde Søren Pape Poulsen.
I det afrikanske land Mali har EU siden 2013 haft en række missioner for at bekæmpe islamister og sikre fred og stabilitet. De missioner har Danmark været afskåret fra. I stedet har Danmark i samme periode sendt soldater, forsyninger og transportfly til Mali ad flere omgange gennem FN og på missioner ledet af Frankrig.
'Vi har ikke fedtspillet'
En anden vigtig mission for EU har siden 2008 været at bekæmpe pirater ud for Somalias kyst. Også her har Danmark være nødt til at sige nej. Men siden 2009 har Danmark til gengæld bidraget med soldater og fregatterne Esbern Snare og Absalon ad flere omgange under blandt andet FN’s kommando.
- Så det er ikke sådan, at vi bare har siddet herhjemme og fedtspillet. Vi har jo bidraget i vildskab med soldater rundt omkring på jorden, når vi syntes, det tjente danske værdier og interesser, siger Peter Viggo Jakobsen.
Kun i tre lande, Tchad, Somalia og Mozambique, hvor EU har udført træningsmissioner, har Danmark ikke deltaget overhovedet.
Heller ikke i Middelhavet, hvor EU har haft flådeoperation til kontrol af migranter og flygtninge, har Danmark kunnet sende soldater. Men her har Danmark ydet støtte til samme formål gennem EU’s grænsebevogtning i Frontex, påpeger Peter Viggo Jakobsen.
- Det kan vi se på en lang række missioner, som vi i gåseøjne er gået glip af. Her har vi kunnet yde en indsats og støtte op om vores allierede på andre måder, forklarer forsvarseksperten.
Bødskov: Forkert ikke at tage ansvar
Forsvarsminister Morten Bødskov (S) mener, at det danske forbehold har haft konsekvenser for Danmarks muligheder for at bidrage til militære operationer.
- Danmark kunne sagtens tage et større ansvar i Bosnien. Vi var der, da det var FN og Nato-operation. Men da EU skulle tage over efter Nato (i 2006, red.), måtte Danmark tage hjem. Det mener jeg er forkert, siger Morten Bødskov.
Et andet eksempel er piratindsatsen ud for Somalia, påpeger han.
- Vi var med, da det var Nato. Men vi måtte tage hjem, da det blev EU. Og man kunne jo godt argumentere for, at Danmark, som er en af verdens største søfartsnationer, havde en interesse i at jagte pirater. Og det kunne vi ikke, da det var EU, der tog over, mener forsvarsministeren.
Men vi har jo været med for FN og Nato. Tager professor Peter Viggo Jakobsen fejl, når han siger, det ikke har været et stort problem for os at deltage de steder, vi synes var vigtige, udover i Bosnien?
- Han har ret i, at vi sagtens kan lave operationer i FN og Nato. Det har vi gjort. De her kampvogne (på Holstebro kasserne, red.) skal ind i Nato-regi (i Ukraine, red.). Ingen problemer, siger Morten Bødskov.
- Men det er centralt for et lille land som Danmark, om vi virkelig skal være det eneste land i EU, der på forhånd siger, at der er ting, vi ikke vil tage ansvar for. Det mener jeg er forkert. Vi skal gøre en forskel. Det betyder noget, om andre lande ser på Danmark som en troværdig allieret, siger ministeren.
Fremtidens missioner
Men én ting er, at det danske forbehold ifølge eksperten ikke har haft væsentlige konsekvenser indtil nu. I fremtiden kan det sagtens vise sig at få større betydning, hvis Danmark holder fast i at være undtaget EU's forsvarssamarbejde.
- Den russiske invasion har jo skabt et helt nyt sikkerhedspolitisk miljø i Europa. Her kommer EU til at få en ny rolle, også militært. Og hvis Danmark gerne vil være med til at påvirke, hvordan den rolle skal se ud, så skal man af med forbeholdet, siger Peter Viggo Jakobsen.
Ifølge eksperten vil EU-landenes grænser stadig blive forsvaret af alliancen i NATO. Også mod Rusland i øst. Men i Afrika mod syd er der voksende problemer med migrationsstrømme, væbnede konflikter, ustabilitet og terrorisme.
- Det siger amerikanerne, at de ikke længere vil tage sig af, for defokuserer på Kina. Og her åbner sig et rum, hvor EU måske kan spille en større rolle. Og hvis Danmark vil bidrage til det, så er man jo nødt til at komme af med forbeholdet, siger Peter Viggo Jakobsen.