Så blev det valgdag.
Det er i dag, vi skal beslutte, om Danmark stadig skal have forsvarsforbeholdet i forhold til EU-samarbejdet, eller om det skal afskaffes.
Valgstederne åbner klokken 8, og så er det ellers bare med at få stemt. Men hvis du stadig føler, at du mangler svar på nogle spørgsmål for at kunne tage en beslutning om, hvor dit kryds skal sættes, så er hjælpen - måske - her.
I går aftes sad tre af DR's skarpeste hoveder - forsvarsanalytiker Mads Korsager, politisk korrespondent Christine Cordsen og EU-korrespondent Ole Ryborg - nemlig klar til at svare på læsernes spørgsmål her på dr.dk, mens valgkampens sidste partilederdebat blev sendt.
Her har vi samlet en række af svarene. Husk, at du også kan tage DR's valgtest, hvis du stadig er i tvivl.
Ja eller nej til hvad?
Et helt centralt spørgsmål kom fra læseren Sille, der ville have et kort og konkret svar på, hvad vi stemmer henholdsvis ja og nej til.
Her gav politisk korrespondent Christine Cordsen sit svar på netop det:
- Hvis det bliver et ja, så afskaffes forsvarsforbeholdet. Det betyder, at det danske folketing fremover kan vælge at være med i militære missioner ledet af EU.
- Siger danskerne nej, så fortsætter det som nu, hvor Danmark aldrig kan være med i EU's militære missioner.
Hvad kan EU, som Nato ikke kan?
En læser med initialerne KB ville vide, hvad det egentlig er, som EU-samarbejdet om forsvar kan, som vores medlemsskab af Nato ikke kan.
Til det svarede forsvarsanalytiker Mads Kosager:
- De to organisationer har grundlæggende to forskellige formål. Nato's formål er at afskrække en eventuel modstander fra at angribe. Eller i tilfælde af et angreb på et medlemsland at tage en fælles kamp op.
- EU's militære samarbejde er tiltænkt fredsbevarende missioner, stabiliserende missioner eller missioner, hvor andre landes soldater skal have træning.
- Så helt kort sagt: Nato er de hårde missioner. EU er de "bløde" missioner. (Men ikke mere bløde, end de stadig har våben med.)
Hvorfor have EU-missioner?
Et andet spørgsmål kom fra læseren Jonathan, der gerne ville vide, hvad årsagen skulle være til at lave EU-militæroperationer.
Her kom EU-korrespondent Ole Ryborg med sit svar:
- Der kan være forskellige årsager til at lave en militær operation. Det kan for eksempel være, at et land beder EU om militær hjælp. Der er i dag forskellige såkaldt træningsmissioner i Afrika, hvor soldater fra EU hjælper med at træne officerer og soldater i forskellige afrikanske lande.
- Et andet eksempel er på Balkan, hvor Bosnien har bedt EU-landene om at sende en fredsbevarende styrke til Bosnien for at hjælpe med at opretholde freden i landet.
Også forsvarsanalytiker Mads Korsager bød ind:
- EU ønsker at være i stand til at gribe ind i områder eller lande, hvor ufred på en eller anden måde kan påvirke Europa eller EU-medlemslandene.
- I de seneste mange år har USA taget ansvar for mange steder og kriser rundt omkring i verden. Men USA har signaleret, at man gerne ser, at de rige EU-stater selv tager mere ansvar. Det ønsker EU-medlemslandene også i større grad at være i stand til.
Hvad med indkøb af udstyr?
Læseren Bettina ville gerne have et svar på, om et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet vil påvirke, hvad for noget udstyr Danmark fremover skal købe - for eksempel for at matche andre landes militære udstyr.
Det gav forsvarsanalytiker Mads Korsager sit svar på - eller i hvert fald en uddybning af, hvordan den slags hænger sammen:
- Det kan jeg ikke svare på. Men der er i forvejen utallige militære standarder, som Danmark køber ind efter. Alt fra brændstof til radiodele har Nato-standarder. EU vil næppe begynde at opfinde sine egne.
- Det, EU sigter efter her, er, at medlemslandene kan få "mere militær" for pengene ved at pulje indkøbene sammen. Samt ensarte lagrene, så man bedre kan arbejde sammen ude på missionerne, hvad angår våben, reservedele mm.
- Et eksempel: Danmark har i øvrigt netop købt nye, fælles uniformer, der er udviklet sammen med Norge og Sverige. Forsvaret hævder, at vi har fået mere for pengene i form af kvalitet og individualitet end ellers. Snittet er nogenlunde det samme, men stoffet eller farverne er forskelligt.
Hvordan vil andre lande reagere?
Læseren Niels Kristian ville gerne vide, hvilken reaktion vi kan forvente fra de andre EU-lande, alt efter hvilket resultat det ender med i dag.
Og her er EU-korrespondent Ole Ryborg manden, der har styr på den slags:
- Hvis det bliver et nej, så vil de øvrige EU-lande frem for alt notere, at det, som vi kender i dag, fortsætter. Et nej til være status quo.
- Hvis det bliver et ja, så vil der sikkert være EU-lande, som byder det velkommen, at Danmark nu ønsker at deltage i EU´s forsvarssamarbejde.
- Man kan sige, at når der i Danmark har været afstemning, som også har stor betydning for de øvrige EU-lande (f.eks. ved en traktat, som skal godkendes af alle EU-lande for at træde i kraft), så er der stor opmærksomhed på en dansk folkeafstemning. Men når det gælder forsvarsforbeholdet, så er det en folkeafstemning, som kun berører, hvad Danmark kan og ikke kan i EU. Det er ikke en afstemning, som påvirker, hvad andre EU-lande kan og ikke kan, og derfor er opmærksomheden om denne danske folkeafstemning mindre.
Flere penge til EU?
Og så er der økonomien i det hele. Her ville læseren Johnny vide, om Danmark skal betale flere penge til EU, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet.
Det svarede politisk korrespondent Christine Cordsen på:
- Der er ikke de store direkte udgifter ved at ophæve forsvarsforbeholdet. Udenrigsministeriet har oplyst, at det drejer sig om 26,6 millioner kroner. Hertil kommer selvfølgelig udgifter til konkrete militære missioner, som det danske folketing vælger at deltage i.
- De udgifter vil blive taget fra forsvarets budget. På samme måde som når Folketinget vælger at sende soldater ud på en Nato-mission.
Hvis du også er i tvivl om, hvor du skal sætte dit kryds, så kan du tage DR's kandidattest her.