Nøglepersoner i Fødevareministeriet var i månedsvis klar over, at der ikke var lovhjemmel til at aflive raske mink.
Det kom frem, da minkkommissionen i dag afhørte de første vidner.
Det var den 4. november sidste år, at Mette Frederiksen på et pressemøde sagde, at alle mink i Danmark skulle aflives. Få dage efter, da aflivningerne var gået igang, kom det frem, at der ikke var lovgrundlag til indgrebet.
Det kom ikke som nogen overraskelse i Fødevareministeriet, som havde ansvaret for indsatsen i forhold til mink. For her havde det i lang tid stået som et faktum, at aflivning af alle mink ville kræve ny lovgivning.
Det fortalte en afdelingschef, en kontorchef og det fremgik af flere dokumenter, som blev fremlagt i retten.
Afdelingschef klar over manglende lovhjemmel
De første mink blev smittet med coronavirus i juni. De blev aflivet med det samme. Men herefter skiftede myndighederne strategi. Værnemidler og forholdsregler skulle være modtrækket mod corona - ikke aflivning.
Men i løbet af september spredte smtiten sig på minkfarme, og myndighederne begyndte at forberede et indgreb.
Fødevarestyrelsen blev bedt om at se på tre muligheder. Den ene var at aflive alle mink. Og det notat, som Fødevarestyrelsen lavede, viser, at et mangelnde lovgrundlag allerede på det tidspunkt var oppe at vende.
"Der er pt ikke juridisk hjemmel til aflivning af ”ikke syge” dyr (dvs raske) hvorfor en sådan juridisk hjemmel skal etableres.", står der i dokumentet fra den 18. september.
Afdelingschef Tejs Binderup bekræftede i sin afhøring, at det i lang tid var opfattelsen i ministeriet.
Teis Binderup blev spurgt ind til, om han kunne huske den vurdering. Det kunne han umiddelbart ikke, men sagde:
- Der har ikke i fødevaresystemet været noget tvivl om, at lov om hold af dyr ikke kunne bruges til at slå alle dyr ned. Så selv hvis jeg havde set det, ville det ikke være en overraskelse for mig.
- Jeg får at vide af Fødevarestyrelsen, at der ikke er hjemmel, og det har jeg ingen grund til at betvivle, sagde Binderup.
Lov af Hold af dyr er den lovgivning, der blev brugt til at aflive syge mink.
Fødevareministeriet kørt ud på et sidespor
Kontorchef Paolo Drostby var heller aldrig i tvivl om, at det ville kræve en ny lovgivning, hvis man ville aflive alle mink.
- Det var den klare opfattelse i både Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet, at der ikke var lovhjemmel til at slå raske mink uden for en beskyttelseszone ned, sagde han.
Både Paolo Drostby og Tejs Binderup sagde samstemmende, at det også var vurderingen i ministeriet, at en aflivning af alle mink ville være at betragte som ekspropriation.
- Det var vores grundlæggende opfattelse, at hvis man slog alle dyr ned, havde man lukket minkproduktion, sagde Binderup.
Fødevarestyrelsen kom dog ikke frem med sin vurdering, da regerinens magtfulde koordinationsudvalg holdt møde den 3. november. Det endte med beslutningen om, at alle mink skulle aflives.
Ifølge Paolo Drostby blev Justitsministeriet bedt om at lave det materiale, som regeringen skulle bruge til at beslutte, hvad der skulle ske med minkerhvervet.
I Fødevarestyrelsen mente man ikke, det var nødvendigt med aflivning.
- Vi fandt bare ikke, der var belæg for at slå at alle mink ned. Vi havde arbejdet ud fra inddæmme og begrænse smitten med andre midler.
- Vi var opmærksomme på, at smitten havde spredt sig hurtigt, og Cluster 5-oplysningerne var alvorlige. Men der var ikke smitte på Fyn og Sjælland, så det var meget vidtgående at slå alle mink ned, sagde Paolo Drostby.
Modstand fra Sundhedsministeriet
Alle mink skulle aflives. Da Fødevareministeriet gjorde opmærksom på, at der ikke var lovhjemmel til at slå alle mink ihjel, lød der modstand.
- Vi har hele tiden haft den opfattelse, at der ikke var hjemmel til det. Den opfattelse blev udfordret i Sundhedsministeriet. De mente, der var hjemmel i lov om hold af dyr, sagde Drostby.
Justitsministeriet blev bedt om at vurdere sagen, og konklussionen var, at der ikke var et lovgrundlag.