I mindst ti år har det været fast praksis, at Flygtningenævnet, som er ankeinstans i asylsager, har haft indflydelse på rammer og indhold i de såkaldte fact finding-missioner.
Missionerne spiller en rolle for, hvem der får asyl i Danmark.
Men højst usædvanligt har Flygtningenævnet stik imod normal procedure været holdt helt ude af de to rejser til Nordøstafrika, der er endt ud i en meget omstridt rapport fra Udlændingestyrelsen om Eritrea.
Det skriver Berlingske.
Første mission ugen efter minister-udmelding
Avisen har talt med Stig Torp Henriksen, der er sekretariatschef i Flygtningenævnet, og han svarer klart nej på spørgsmålet om, hvorvidt Flygtningenævnet fik mulighed for at komme med indspark til de såkaldte fact finding-missioner om Eritrea.
- Det er normalt, at vi forud for missionerne bliver hørt under planlægningen. Det kan være, at vi ønsker at få belyst et tema eller har nogle konkrete spørgsmål. Men vi er ikke blevet hørt forud for de to missioner om Eritrea, siger Stig Torp Henriksen til Berlingske.
En delegation fra Udlændingestyrelsen rejste i august - og igen i oktober - til Etiopien for at indhente oplysninger til en rapport om mulighederne for at sende flygtninge tilbage til Eritrea.
Den første mission rejste af sted kun en uge efter, at daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) besluttede at sætte ind over for et stigende antal flygtninge fra Eritrea.
Rapporten har fastslået, at det er sikkert at sende asylansøgere tilbage til det østafrikanske land. Efterfølgende har en af forfatterne trukket sig fra rapporten, som han mener, maler et skønmaleri af situationen i Eritrea.
Rapporten står da også alene med sin vurdering af situationen i Eritrea. Flere internationale rapporter har tegnet det stik modsatte billede af forholdene i landet.
Undren i Dansk Flygtningehjælp
Asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer kalder det "meget usædvanligt og problematisk", at Flygtningenævnet ikke er blevet hørt før Udlændingestyrelsens afrejse til Nordøstafrika.
- Det er Flygtningenævnet, der som anden og sidste instans skal afgøre asylansøgernes skæbne, og som derfor har en stor interesse i at have de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelser, siger Eva Singer til DR Nyheder.
Kontorchef i Udlændingestyrelsen Jakob Dam Glynstrup, som var leder af rejsen til Nordøstafrika, skriver i en mail til Berlingske:
- Ud fra samtaler med eritrerianske flygtninge stod det klart, hvilke temaer der skulle belyses. I den sammenhæng fandt vi ikke behov for at høre nævnet. Flygtningenævnet havde i øvrigt ikke behandlet sager om eritrerianske asylansøgere i nævneværdigt omfang.
Det er dog ikke særlig relevant i denne sammenhæng, mener Eva Singer.
- Det, som Flygtningenævnet skal forholde sig til, er konkrete asylmotiver, men i lige så høj grad om der bliver spurgt om de rigtige ting, om spørgsmålene bliver formuleret korrekt og også i vis grad udvalget af kilder, siger hun.
Minister kaldt i samråd
Udlændingestyrelsen har oplyst til DR Nyheder, at den i begyndelsen af næste uge genoptager behandlingen af asylsagerne fra Eritrea - en del af grundlaget vil være den kontroversielle rapport.
I øjeblikket sidder flere end 2.200 personer fra Eritrea og afventer behandling af asylanmodning, og SF's retsordfører, Karina Lorentzen, frygter for deres sikkerhed, hvis de bliver sendt tilbage til Eritrea.
- Vi risikerer jo at sende folk tilbage til tortur og forfølgelse i Eritrea. Vi vil nu kalde justitsministeren i samråd, så vi kan finde ud af, hvorfor Danmark ser så meget anderledes på forholdene i Eritrea end alle andre, siger Karina Lorentzen.