Flygtningelandsbyer er stopklods for asylaftale

S og DF kræver, at flygtninge skal bo i statslige flygtningelandsbyer, men det er regeringen ikke umiddelbart med på.

I den seneste uge har 1.175 udlændinge søgt om asyl i Danmark ifølge en opgørelse baseret på politiets registreringer. (Foto: © 11470 Marcus Ericsson/TT, Scanpix)

Det var forventningen, at der ville lande en aftale om de resterende asylstramninger i regeringens samlede pakke, men Socialdemokraterne og Dans Folkepartis krav om flygtningelandsbyer har sat en stopper for det.

De to partier mener i en sjælden alliance mod regeringen, at staten skal tage ansvar for flygtninge, så kommunerne kan fokusere på kernevelfærd til borgerne.

Regeringen vil ikke afvise at indføre landsbyerne, men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener ikke, at der er et ordentligt grundlag for det endnu.

- Vi må træffe en beslutning om det på et ordentligt grundlag. Vi er for eksempel nødt til at vide noget om, hvad det vil betyde for integrationen og økonomisk, siger hun.

Ministeren ærgrer sig over, at flygtningelandsbyer nu har sat en foreløbig stopper for en samlet aftale om de resterende asylstramninger i regerings udspil.

- Det er en meget uheldig situation, vi er i. Jeg ville gerne have haft førstebehandlet det i folketingssalen allerede inden jul. Det kan komme til at knibe nu, siger hun.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, mener, at det er helt central at give kommunerne et pusterum i en tid med massive flygtningestrømme.

- Og samtidig sender vi et signal til asylansøgere og menneskesmuglere om, at man ikke bare lige bliver integrere i Danmark og får del i velfærdsydelserne. Det handler om at gøre Danmark mindre attraktivt. Man skal ikke få det hele serveret på et sølvfad, siger Peter Skaarup.

Regeringen har fremlagt en asylpakke med 34 tiltag - 13 af dem er blevet vedtaget efter lynbehandling i Folketinget.