Millioner til udsatte børn og milliarder til humanitært bidrag.
Det kan være svært at gennemskue, hvad det betyder, når landets finansminister taler om regeringens forslag til finansloven for 2019.
For hvad betyder det egentlig, når regeringen siger, at de vil afsætte 100 millioner kroner årligt over en fireårig periode til en række kulturelle initiativer?
Ligesom de fleste familier laver et husholdningsbudget, så gør staten det samme. Staten har nogle indtægter, og de har nogle udgifter.
Og det er finansloven, der år for år bestemmer, hvor mange penge der er, og hvor mange der må bruges.
Lad os dykke lidt mere ned i de enkelte ord.
Finanslovsforslag:
Forslaget til finansloven bliver fremsat af regeringen. Her lægger den frem, hvad den mener, der skal være en del af den endelige aftale. Som for eksempel, at der over de kommende fire år skal prioriteres én milliard kroner til udsatte børn. Finanslovsforslaget præsenteres normalt i den sidste uge af august. Andre partier fremsætter også deres ønsker til finansloven, men det er regeringens lovforslag, man tager udgangspunkt i under forhandlingerne.
Finanslovsforhandlinger:
Når Folketinget åbner igen til oktober, går forhandlingerne om finansloven for alvor i gang. Det er finansministeren, som leder forhandlingerne, og undervejs indgås der ofte delaftaler. Forhandlingerne kan ofte trække i langdrag, før man bliver enige.
Finanslovsaftale:
Det står i grundloven, at landet skal have en finanslov. Finansloven er den mest omfattende af alle love og fylder cirka 500 sider. Hertil kommer cirka 2.500 sider med bemærkninger. Som regel er aftalen på plads i midten af november. Derefter skal Folketinget formelt stemme om den endelige lov, der som regel bliver vedtaget i december før juleferien. Hvis regeringen ikke får vedtaget sin finanslov, må den gå af eller udskrive valg. Finansloven er kun blevet forkastet to gange, nemlig i 1929 og i 1983.
Omprioriteringsbidrag:
Omprioriteringsbidraget betyder, at staten beholder en procentdel af pengene til eksempelvis kommuner, regioner eller uddannelsesinstitutioner, så politikerne på Christiansborg hvert år kan fordele milliarderne til de områder, de ønsker.
For uddannelses- og undervisning og kulturområdet har det betydet, at statslige institutioner som museer og universiteter skal spare to procent om året. I finanslovsforslaget for 2019 har regeringen sagt, at alle pengene skal føres tilbage til de tre områder, men først fra 2020.
Det økonomiske råderum:
De penge, som er til rådighed til eksempelvis at sætte skatter ned eller øge de offentlige serviceudgifter ud over det, der bruges i den offentlige sektor i dag. Pengene kan bruges til politiske prioriteringer som eksempelvis bedre kræftbehandling.
Hvert år kommer regeringen med en økonomisk redegørelse, som er regeringens prognose for dansk økonomi. Råderummet kan ændre sig løbende, hvis ikke økonomien lige udvikler sig, som embedsmændene i Finansministeriet havde forestillet sig. Fremskrivninger viser, at råderummet i 2025 vil være på omkring 26 milliarder kroner.
Nulvækst:
Handler om, hvordan de offentlige udgifter til alt lige fra daginstitutioner til ældrepleje skal udvikle sig de kommende år. Skal der bruges flere penge, kaldes det for vækst i det offentlige forbrug. Skal der bruges lige så mange penge som hidtil, kaldes det nulvækst. Skal der bruges færre penge, hedder det minusvækst.
Typiske politiker udtryk:
Midler:
Midler betyder kort og godt penge. Så når en politiker siger, at der er færre midler at gøre godt med, så betyder det egentlig, at der er færre penge.
Effektiviseringer:
Ordet effektiviseringer er ikke et sjældent brugt udtryk af politikerne. Men hvis man går helt ned i detaljen, så betyder det, at der skal spares, hvis noget skal effektiviseres.
Prioriteringer:
Politiske prioriteringer betyder kort sagt, at der er noget, som politikerne anser som mere væsentligt end andet.
Ressourcer:
Hvis et område tilføres flere ressourcer betyder det, at der skal mere fokus på et bestemt område og ofte vil der også følge penge med.
Tiltag:
"Der vil komme en række tiltag..." Det betyder, at der vil ske en række ændringer med henblik på at løse et problem eller forbedre en situation.
Kilder: Finansministeriet, Ritzau, Folketinget