Det danske retsforbehold blev indført i forbindelse med Maastrich-traktaten i 1992, fordi et flertal stemte nej til traktaten ved en folkeafstemning 2. juni.
Syv partier stod bag det såkaldte nationale kompromis, som blev godkendt af de øvrige EU-lande.
S, SF, R, K, V, CD og KRF stod bag kompromiset, som blev indarbejdet i Edinburgh-afgørelsen, og det blev til et ja ved folkeafstemningen 18. maj 1993.
Maastricht-traktaten trådte herefter i kraft i EU 1. november 1993.
Forbeholdet for det retslige samarbejde handler blandt andet fælles regler for asyl, indvandring og cilvilret. Det gælder også fælles EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager, som går på tværs af landegrænser.
Danmark har brugt retsforbeholdet 189 gange.
En ændring af retsforbeholdet kan kun ske ved en folkeafstemning.
Med vedtagelsen af Lissabon-traktaten i 2009 hører endnu mere i EU-samarbejdet under de områder, hvor Danmark har forbehold.
Også beslutningen om at ændre politisamarbejdet Europol fra at være et samarbejde mellem enkelte lande til at være en del af selve EU-systemet, skaber problemer for Danmark, fordi det bliver omfattet af retsforbeholdet.
Kilde: EU-Oplysningen