Det historiske kammeratskab mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet er på sit absolutte lavpunkt i nyere tid.
Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, kræver regeringens forslag om at afskaffe store bededag kastet på møddingen og forlanger nu en folkeafstemning om helligdagen.
- Når man først er startet på det her, er det rigtig problematisk. Hvad bliver det næste så? Er det en søndag, man tager? Er det flere helligdage?, spørger hun.
Men regeringen bøjer sig ikke og står hårdnakket fast på, at store bededag er og bliver fortid.
Se det fulde interview med formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation i Deadline på DRTV, hvor også Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, svarer på kritikken.