Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) og minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S) kommer ikke tomhændet hjem fra deres arbejdsrejse til Rwanda.
Ministrene mødtes i dag med med Rwandas udenrigsminister, Vincent Biruta, og landets flygtningeminister, Marie Solange Kayisire, hvor parterne underskrev en fælles erklæring om at gå videre med arbejdet om at flytte behandling af asylsager til det afrikanske land.
Ifølge erklæringen vil Rwanda gerne tage imod asylansøgere fra Danmark, og parterne arbejder også med planer om at gøre det muligt for asylansøgerne efterfølgende at bosætte sig i Rwanda.
- Vi arbejder hårdt på at kunne skabe et mere retfærdigt asylsystem, og vi har hele tiden taget nye skridt.
- Samtidig er det vigtigt, at vi ikke haster noget igennem, men i stedet laver et grundigt stykke arbejde og når frem til en aftale i overensstemmelse med Danmark og Rwandas internationale forpligtelser, siger Kaare Dybvad Bek i en pressemeddelelse.
Rwanda er desuden interesseret i hjælp fra Danmark til grønne løsninger, siger minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S).
Derfor giver Danmark næsten 75 millioner kroner til landet til grønne projekter. Det annoncerede han på et pressemøde, hvor erklæringen landene imellem blev præsenteret.
Hvordan er samarbejdet kommet i stand?
Socialdemokraterne lancerede tanken om at oprette modtagecentre for spontane asylansøgere i tredjelande i et udspil til en asyl- og udlændingereform i 2018, mens partiet var i opposition.
Dengang betonede partiformand Mette Frederiksen, at det var "bydende nødvendigt at få skabt et flygtningesystem, der er mere humant, end det vi har i dag". Et andet vigtigt formål var dog at kontrollere og begrænse adgangen til Danmark for ikke-vestlige udlændinge.
Efter socialdemokraterne kom til magten i 2019, gik man i gang med lede efter lande, der kunne huse modtagecentre. Og i april 2021 skete der pludselig noget.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) dukkede uanmeldt op i Rwandas hovedstad, Kigali. Her underskrev de to aftaler om asyl- og migrationssamarbejde, som offentligheden i første omgang ikke fik adgang til.
Da aftalerne kom frem, stod det klart, at de var ikke-bindende. Men analytikere hæftede sig ved, at Danmarks ambition om at behandle asylsager uden for EU tydeligt fremgik af aftaleteksten - selvom Rwanda ikke forpligtede sig til noget i den forbindelse.
Netop som Mattias Tesfaye kom hjem fra besøget i Rwanda, fremsatte han et lovforslag, som skabte "mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande". Det betyder, at asylansøgere både kan få deres ansøgning behandlet i tredjelande og blive dér, såfremt de får tilkendt asyl. Lovforslaget blev vedtaget i juni 2021.
Regeringen bekræftede sit nære samarbejde med Rwanda, da det danske udenrigsministerium i august i år annoncerede planer om at åbne et kontor i Kigali.
Hvad siger resten af verden?
Både Danmark og Storbritannien har mødt hård international kritik og fordømmelse for planerne om at give asylansøgere en enkeltbillet til et tredjeland som Rwanda.
FN's flygtningeorgan, UNHCR, opfordrede i maj Folketinget til ikke at vedtage regeringens lovforslag. UNHCR skrev, at lovforslaget "risikerer at underminere fundamentet for det internationale beskyttelsessystem for verdens flygtninge".
Da lovforslaget alligevel blev vedtaget, kritiserede EU-Kommissionen det i skarpe vendinger. Kommissionen understregede, at loven strider mod EU's gældende regler, som Danmark dog er undtaget fra i kraft af retsforbeholdet.
Mattias Tesfaye fik selv modviljen at føle i januar i år, da han skulle forsvare Danmarks asylpolitik i Europa-Parlamentet. Her blev han mødt af regulære skideballer og spørgsmål som: "Hvordan kan du sove om natten?".
Kritikken af Danmark og Storbritannien gælder selve princippet om at sende asylansøgere til tredjelande - men også valget af Rwanda som samarbejdspartner. For landet har et mildt sagt tvivlsomt omdømme, når det gælder menneskerettigheder.
Human Rights Watch betegner Rwanda som et etpartisystem, som "kvæler" kritiske røster og forfølger dem, der opfattes som en trussel mod regeringen. Hos organisationen Freedom House ligger Rwanda i nærheden af bunden på en liste over, hvor frie verdens lande er.
Både den danske og britiske regering fastholder, at Rwanda er et sikkert land, der er kendt for at behandle asylansøgere ordentligt.
Hvor langt er briterne nået?
Storbritannien overhalede Danmark indenom, da premierminister Boris Johnson i april i år kunne præsentere en aftale om at sende asylansøgere til Rwanda.
Johnson forklarede, at aftalen skulle bremse de "modbydelige menneskesmuglere", som forvandler Den Engelske Kanal til en "vand-kirkegård".
På trods af højlydte protester fra aktivister og den britiske opposition blev de første asylansøgere sat på et fly til Rwanda midt i juni. Men i sidste øjeblik blev afgangen blokeret af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Domstolen sagde, at en stribe søgsmål om asyltransporten skal være afgjort, før den kan finde sted.
Søgsmålene bliver i øjeblikket behandlet ved Londons High Court. Man forventer, at domstolen træffer afgørelser i oktober.
Under retsmøderne er det blandt andet kommet frem, at den britiske regering har ignoreret advarsler om Rwandas brud på menneskerettighederne fra sine egne embedsfolk.
Mens retsbehandlingen foregår, har antallet af migranter, som krydser Den Engelske Kanal, sat rekord.