Efter en måneds mødeaktivitet med henblik på at danne en ny regering står det klart, at Socialdemokratiet og Venstre udgør kernen i forhandlingerne. Også selv om en bred regering sagtens kan komme til at omfatte flere partier.
En flerparti-regering hen over midten, som måske også vil være en flertalsregering, vil være historisk.
Samtidig er der lagt op til et historisk detaljeret regeringsgrundlag, fordi det er vigtigt på forhånd at afklare forudsigelige konflikter i et så usædvanligt regeringssamarbejde.
Under en valgkamp bliver uenigheder bevidst kørt op og forstørret. Men hvor uenige er Socialdemokratiet og Venstre i virkeligheden?
DR’s politiske korrespondent, Christine Cordsen, giver herunder sin vurdering af ti politiske emner, som er på bordet i forhandlingerne.
Økonomi
Inflation, energikrise, stigende renter og faldende boligpriser presser mange familier, og under valgkampen stillede både Venstre og Socialdemokratiet i udsigt, at der er mere hjælp på vej til de hårdest ramte.
Samtidig er der risiko for, at de mange krisetegn udvikler sig til en egentlig økonomisk krise med højere ledighed og en hård opbremsning i dansk økonomi.
Der er også udsigt til pengemangel i den offentlige økonomi de kommende år.
Den seneste finansministerielle oversigt over det såkaldte økonomiske råderum viser, at der frem til 2030 er omkring 12 milliarder kroner i råderummet. Det vil sige, at der er mindre end to milliarder kroner årligt, som kan bruges til nye politiske udgifter. Medmindre man finder penge et andet sted.
Og to milliarder kroner er ikke meget målt op imod de politiske ønsker om at bruge flere penge på forbedringer og nye initiativer.
Derfor er Socialdemokratiet og Venstre helt enige om, at det med at skaffe flere penge et af de vigtigste temaer i forhandlingerne, og her er der især fokus på reformer, der i Finansministeriets regnemaskine sikrer flere penge i det økonomiske råderum.
Reformer
Groft sagt tales der om to slags reformer.
De klassiske arbejdsudbudsreformer har til formål at sikre mere arbejdskraft ved for eksempel at skære i offentlige ydelser, sætte skatten ned eller hæve pensionsalderen.
Anden-generations-reformer har for eksempel fokus på at sikre, at flere tager en erhvervsuddannelse for på den måde at få mere arbejdskraft.
Her er der en oplagt konflikt mellem Socialdemokratiet og Venstre. Venstre er mest til de klassiske arbejdsudbudsreformer. S-formand og fungerende statsminister Mette Frederiksen har flere gange været kritisk over for flere af den slags reformer og i stedet talt for de såkaldte anden-generations-reformer.
En af udfordringerne med anden-generations-reformer er, at de ikke på samme måde omsættes til penge i de finansministerielle regnemaskiner.
En reform, som S og V nemt kan blive enige om, er på uddannelsesområdet. Begge partier har foreslået at skære det andet år på kandidatuddannelsen på nogle uddannelser. Det vil give mere arbejdskraft hurtigere og dermed flere penge i statskassen.
Socialdemokratiet er til gengæld ikke enige i Venstres forslag om helt at afskaffe det sjette SU-år.
Skat
Både Socialdemokratiet og Venstre har i valgkampen talt for skattelettelser i bunden. En mulighed kan være at hæve beskæftigelsesfradraget. Det kan skatteteknisk gøres, så lettelsen målrettes til lav- og mellemindkomster.
Samtidig er det en skattelettelse, som kun gavner folk på arbejdsmarkedet. Dermed øges det økonomiske incitament til at gå fra for eksempel kontanthjælp til arbejde, og det omregner Finansministeriet til flere penge i det økonomiske råderum.
Hverken S eller V er gået til valg på at lette topskatten. Men for begge partier vil det være en mulighed at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Lavere procentsats for topskatten – som vil give en forholdsvis stor lettelse til de højestlønnede - er de enige om at være imod.
Til gengæld kan skattestoppet give konflikt. Skattestop er en politisk kronjuvel for Venstre. Socialdemokratiet har været imod, fordi de finder det for rigidt.
Pension
Pension var ikke et stort tema i valgkampen, men det kan det meget vel blive i et nyt bredt regeringssamarbejde. Reglerne for pension har nemlig meget stor betydning for det økonomiske råderum, fordi det giver meget mere arbejdskraft til rådighed, hvis flere danskere venter længere med at gå på pension.
Muligheden for tidlig folkepension – den såkaldte Arne-pension – er en kronjuvel for Socialdemokratiet, og Venstre vil ikke længere afskaffe den. Så den skal de nok blive enige om.
Til gengæld taler meget for, at de sidste rester af efterlønnen kan komme i spil, og så skal det afklares, om og hvordan pensionsalderen skal fortsætte med at stige.
Partierne kan søge inspiration i Pensionskommissionens rapport. Den udkom i maj, men har endnu ikke ført til politisk handling. Kommissionen foreslår blandt andet en blidere indfasning af højere pensionsalder end efter den gældende aftale, et endeligt farvel til efterlønnen og et opgør med en række af de særordninger, der findes for pensionister.
Velfærd
Socialdemokratiet og Venstre har begge lovet, at der skal afsættes penge til det såkaldte demografiske træk. Det vil sige, at der skal være penge til samme service, selv om der bliver flere ældre og flere børn. De kommende år betyder det løfte, at de offentlige udgifter skal stige med omkring 0,55 procent årligt.
Et af Venstres slagnumre i valgkampen var mere frit valg i den offentlige sektor. Som overskrift kan S og V sagtens blive enige om det, men det er et område, hvor der kan være masser af uenighed i de konkrete detaljer.
Der er enighed om, at der skal gøres noget for at sikre flere medarbejdere på vigtige velfærdsområder som sundhed og ældrepleje. Man midlerne er der uenighed om.
Venstre har foreslået et skattefradrag for alle, der arbejder fuldtid. Socialdemokratiet vil afsætte en ekstra pose penge, som skal fordeles på baggrund af en trepartsaftale mellem arbejdsgivere, fagforeninger og regering.
Lønudspillet var Socialdemokratiets vigtigste valgløfte og derfor afgørende for S at komme igennem med. Venstre er som udgangspunkt imod den metode til at sikre højere løn til velfærdsarbejdere.
Konflikten kan måske løses ved at afvente den kommissionen, der kigger på den offentlige lønstruktur, og som ventes at komme med sit udspil i starten af 2023.
Sundhed
Indholdet er forskelligt, men både Socialdemokratiet og Venstre har foreslået akutpakker, der her og nu skal afhjælpe de stigende ventelister på sygehusene. Begge partiers udspil indeholder lønbonus til centrale medarbejdere.
S og V er også enige om, at der er behov for en langsigtet reform af hele sundhedsvæsnet og en særskilt reform med flere penge til psykiatrien.
Kontanthjælp
Før sommerferien aftalte S-regeringen en reform af hele kontanthjælpssystemet med SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Aftalen betød blandt andet flere penge til børnefamilier på kontanthjælp, og at kontanthjælpsloftet skulle erstattes af en indkomsttrappe, der også betyder, at der er grænser for, hvad man samlet kan få i offentlige ydelser.
Aftalen nåede ikke at blive omsat til lovgivning, og efter valget er der kun 87 mandater bag aftalen. Derfor er den efter de uskrevne forligsregler i princippet bortfaldet.
Venstre var voldsomt imod reformen og kan næppe acceptere, at den gennemføres. Omvendt vil Socialdemokratiet få meget hård kritik fra de øvrige aftalepartier og nok også sit eget bagland, hvis den bliver opgivet.
Til gengæld er S og V enige om, at der skal indføres en form for arbejdspligt på 37 timer for udlændinge, der modtager offentlig forsørgelse.
Klima
Socialdemokratiet og Venstre har en fælles interesse i en ambitiøs klimapolitik. Det er et område, der har stor betydning for mange vælgere, og det er et område, hvor et regeringssamarbejde mellem S og V stensikkert vil afføde hård kritik.
Under valgkampen var en CO2-afgift på landbruget et hedt emne. Både S og V mener, at der skal være en afgift, og de er også enige om, at den præcise udformning skal afvente det ekspertudvalg, der kort efter nytår ventes at være klar med sit forslag til CO2-afgiften.
Forsvar
Der er lavet en bred politisk aftale om at bruge flere penge på forsvaret frem mod 2033. Altså indfaset over ti år. Hvordan pengene skal bruges, skal aftales i et nyt ti-årigt forsvarsforlig, som bliver en af de første opgaver, en ny regering skal i gang med.
Både Mette Frederiksen og V-formand Jakob Ellemann-Jensen har dog luftet muligheden for, at der skal bruges endnu flere penge, og at de aftalte 18 milliarder kroner måske skal indfases hurtigere end over ti år.
Udlændinge
S og V er enige om at føre stram udlændingepolitik, og på det område vogter de nidkært på hinanden. Men hvis de går i regering sammen, kan det give begge partier politisk mulighed for at lempe på nogle af de regler, som mange er enige om, ikke fungerer fornuftigt. Det gælder især dele af reglerne for familiesammenføring.
Før valget var der optræk til et såkaldt service-eftersyn af familiesammenføringsreglerne. Men fra flere partier var der ikke den store lyst til at lempe udlændingepolitikken tæt på et valg. Men sådan et service-eftersyn kan meget vel komme på dagsordenen igen.
En velkendt konflikt mellem Socialdemokratiet og Venstre er reglerne for at hente udenlandsk arbejdskraft fra lande udenfor EU til Danmark. Der blev i sommer indgået en aftale om at gøre det lettere at få adgang til det danske arbejdsmarked, men den nåede ikke at blive vedtaget før valget. Det kan være et område, hvor Venstre vil kræve mere, og hvor det vil gøre ondt på Socialdemokratiet.
Hvordan går det egentlig med regeringsforhandlingerne? Og får vi en regering før jul? Sammen med politisk analytiker Jens Ringberg giver Christine Cordsen sin analyse i DR's politiske podcast, Slotsholmen, som du kan lytte til her: