Sådan finder du rundt i retsforbeholdet

Fra i dag kan brevstemmes om retsforbeholdet, derfor er der nu flere muligheder for at sætte sig ind i, hvad det overhovedet handler om.

(© DR)

Hvad pokker er det for noget, det retsforbehold?

Det skulle alle gerne få styr på, inden de sætter deres kryds den 3. december til folkeafstemningen.

Men allerede fra i dag er det muligt at brevstemme.

Ordlyden på stemmesedlen er som på grafikken ovenfor, og er man i tvivl om, hvad retsforbehold og tilvalgsordninger overhovedet er for en størrelse, så er der råd for det.

Her på dr.dk, har vi lavet et grafisk overblik, der kan hjælpe på vej med forståelsen.

Derudover har udenrigs- og justitsministerierne i dag lanceret en informationskampagne.

www.3december.dk kan man dykke ned i en masse forskellige informationer om afstemningen og dens konsekvenser.

Derudover er der pjecer på landets borgerservicecentre og biblioteker.