Dansk politi kan ikke klare sig uden sin direkte adgang til Europol.
Sådan lyder argumentet fra ja-partierne i Folketinget op til folkeafstemningen om det danske retsforbehold.
Med 71.000 søgninger i Europols database over kriminelle er Danmark afhængig af sit samarbejde med Europol for at fange grænsekrydsende forbrydere, mener ja-siden.
Som et eksempel på hvor Danmark ender, hvis vi siger nej, har ja-partierne nævnt Norge, som kun søgte 2.000 gange i Europols EIS-database over forbrydelser og kriminelle i 2014. Altså markant mindre end de gange, som Danmark har søgt.
https://twitter.com/JakobEllemann/status/661794981443670016
Årsagen skulle være, at Norge ikke er medlem af EU og dermed heller ikke har samme nemme adgang til Europols databaser som Danmark har.
I stedet har Norge en såkaldt operationel aftale med Europol, som blandt andet betyder, at Norge må vente to dage på at på svar på en søgning i Europols database. Kun i akutte tilfælde kan Norge få svar lige så hurtigt som dansk politi.
https://twitter.com/Trinebramsen/status/646410347331629061
Men nu viser tal fra Rigspolitiet, som DR Nyheder har fundet i et svar til Folketingets Retsudvalg, at Norge søger markant mere i Europols forbryder-database end mange andre EU-lande.
Til sammenligning søgte et land som Sverige sidste år 1.200 gange efter beviser i Europols EIS-database, Portugal brugte søgemuligheden 399 gange og Irland brugte kun databasen 12 gange på et år.
Holland, som beskrives som et knudepunkt for kriminalitet i Europa, brugte forbryder-databasen 1.500 gange i 2014 - altså væsentligt mindre end Norge.
Faktisk søgte Norge flere gange i Europol end 16 fuldgyldige EU-lande gjorde.
LA: Udvander ja-sidens skræmmekampagne
De nye oplysninger får flere af nej-sidens partier til at reagere. De mener, at ja-partierne må stoppe med at hævde, at dansk politi ikke kan klare sig uden Europol.
- Det udvander fuldstændig ja-sidens argument, som de ellers har skubbet foran sig ugevis om, at norsk politi på nogen måde er dårligere stillet i efterforskningen end dansk politi, siger Christina Egelund, europaordfører for Liberal Alliance.
- Jeg synes, de skal holde op med at bruge det her argument i deres iver for at få danskerne til at stemme ja til at fjerne retsforbeholdet.
Også Pernille Skipper fra Enhedslisten mener, at tallene viser, at Danmark godt kan klare sig uden en direkte forbindelse til Europol.
- Argumentet som ja-siden har brugt i rigtig, rigtig lang tid om, at Norges adgang til Europol skulle svække dem markant - og det kunne man se på antallet af søgninger - det argument falder fra hinanden nu.
Pernille Skipper hæfter sig ved, at Danmark har automatiseret sin søgning i Europols databaser, så der sendes 200 søgninger af sted om dagen fra dansk side.
- Det svarer groft sagt til, at man sidder og googler i systemet. Så det eneste tallene viser er, at Danmark har en anden omgang med systemet end andre lande - og at det betyder, at vores tal bliver højere, siger hun.
Venstre: Besynderlig snak
Ja-siden er dog helt uenig i den måde at se tallene på. Faktisk understreger den danske brug af Europol ifølge Venstre netop, at Danmark er bedre end andre lande til at benytte Europols muligheder, mener ordfører for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen.
- Det er tværtimod en illustration af, hvor vigtigt et værktøj det er, og hvor effektivt det bruges af dansk politi.
- Det er jo ikke noget, man gør for sjov. Naturligvis bruger politiet det her, og jeg synes det er besynderligt, at nej-partierne skaber tvivl om det behov, siger han.
Morten Bødskov fra Socialdemokraterne mener også, at Europol er meget vigtig for det danske politi.
- Europol er nøglen og krumtappen i dansk politi i dag. Europols register gør, at dansk politi hurtigt kan straffe dem, der kommer over landets grænser og desværre begår kriminalitet i Danmark.
- Norge har en operationel aftale, og den siger det norske justitsministerium selv, at den forsinker deres adgang til de her oplysninger. Så det ville være helt forfærdeligt, hvis vi skal forlade Europol. Det ville kun være til gavn for de kriminelle, siger Morten Bødskov.
Danmarks fremtidige adgang til Europol er en del af folkeafstemningen om det danske retsforbehold den 3. december.