Med et ja ved folkeafstemningen 3. december forsvinder det danske retsforbehold. Det vil blandt andet betyde, at Danmark bliver fuldt medlem i EU's grænsesamarbejde, Schengen, og kan være med til at udforme fremtidens nye retsakter inden for grænsesamarbejdet.
Det mener ja-partierne, Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, SF og Radikale Venstre, er en god ide.
- Så er vi jo med ved bordet og har indflydelse på det, der sker, siger Rasmus Helveg Petersen, europaordfører for Radikale Venstre.
- Bedre at stå udenfor
Hvis det bliver et nej 3. december, vil Danmark som i dag ikke have indflydelse på nye love inden for Schengen-samarbejdet, der handler om at holde Schengen-landenes grænser åbne, så europæerne kan bevæge sig mellem landene uden paskontrol.
Hos nej-siden medgiver Dansk Folkepartis europa-ordfører, Morten Messerschmidt, at danske politikere får mulighed for at få mere indflydelse på Schengen-retsakterne ved et ja.
Men han synes ikke, at det har den store betydning, da Danmark ikke vil få mulighed for at blokere nye Schengen-retsakter i EU.
- Det er da langt mere attraktivt at kunne stå udenfor end at have en teoretisk indflydelse på en retsakt, siger han.
Grænsekontrollen
Dansk Folkeparti argumenterer også imod et ja, fordi partiet mener, at dets ønske om at genindføre den traditionelle grænsekontrol bliver svækket, hvis retsforbeholdet forsvinder.
- Det betyder, at det bliver helt umuligt at få grænsekontrollen tilbage, siger Morten Messerschmidt.
Den udlægning er EU-ekspert ved Syddansk Universitet, Henning Fuglsang Sørensen, uenig i.
- Det bliver hverken nemmere eller sværere at lave grænsekontrol, uanset om det bliver et ja eller et nej, siger han.
Danmark og EU-domstolen
Et ja vil ifølge Henning Fuglsang Sørensen først få betydning, hvis Danmark fremover bryder Schengens regler om grænsekontrol.
Mens det i dag er andre landes ministre, der holder øje med, om Danmark bryder reglerne, bliver det efter et ja en sag for EU-domstolen.
- Så det bliver sværere at slippe af sted med at bryde reglerne efter et ja. Men så længe vi bliver inden for Schengens grænseregler, er det altså præcis det samme, der gælder, siger Henning Fuglsang Sørensen.
Hovedet på blokken
Selvom Danmark indtil nu ikke har haft indflydelse på Schengen-lovgivningen i EU, har Folketinget accepteret samtlige nye regler og love inden for Schengen.
Sådan vil det også være i fremtiden - uanset om det bliver et nej eller et ja ved folkeafstemningen, forklarer Henning Fuglsang Sørensen.
- Hver gang, der kommer ny Schengen-lovgivning, har vi hovedet på blokken. Hvis vi ikke accepterer den nye lovgivning, har de andre lande ret til i yderste konsekvens at smide os ud af Schengen - uanset om vi har siddet med ved forhandlingsbordet eller ej, siger han.