EU-Domstolen underkender en del af tysk praksis for udbetaling af studiestøtte til tyske statsborgere, der vil studere i et andet EU-land.
DR's EU-korrespondent Ole Ryborg kommenterer EU-domstolen i Radioavisen klokken 12.(klik i højre side under 'Hør live radio')
Tyskland stiller krav om, at studerende kun kan få fuld tysk studiestøtte med sig til studier i udlandet, hvis de har boet i Tyskland uafbrudt de seneste tre år inden studierne.
EU-Domstolen siger på baggrund af to konkrete sager om tyske studerende, der har boet uden for Tyskland det meste af deres barndom og ungdom, at det krav er for stift. Og at det ikke overholder EU's regler om fri bevægelighed.
Ifølge Morten Messerschmidt, medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, var dommen som ventet.
- Der er intet nyt i, at EU-domstolen udvider grænserne for, hvilke socialydelser andre landes borgere kan gøre krav på, siger han til dr.dk.
Messerschmidt mener ikke, at dommen får den store økonomiske betydning for Danmark, men siger:
- Den største udfordring er den politiske: Hvor længe gider danske skatteborgere betale verdens højeste skat for at andre kan komme og hive penge op af kasserne?
Søren Søndergaard, som er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, siger:
- EU og EU-domstolen skal holde snitterne væk fra den skattefinancierede uddannelsesstøtte. Regeringen og Folketinget må øjeblikkeligt sætte en effektiv stopper for EU's angreb på dansk velfærdsmodel, f.eks. ved at kræve en traktatfæstet undtagelse på området.
Venstre: Alvorligt for Danmark
Der er endnu usikkerhed om, hvorvidt dommen får konsekvenser for Danmark. Men Venstres SU-ordfører, Mads Rørvig, er imidlertid ikke i tvivl:
- Dommen her er alvorlig for Danmark. Og det betyder med sikkerhed, at vi kommer til at ændre den danske SU-lovgivning, siger Mads Rørvig til DR Nyheder.
Det danske system ligner nemlig det tyske meget på dette punkt, argumenterer Venstres ordfører.
LA: Danmark ender som tag-selv-bord
Og spørger man Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, bør regeringen sætte SU på dagsordenen i EU's Ministerråd.
- Hvis regeringen ikke handler nu, ender Danmark med at blive et tag-selv-bord for EU-borgere - og det har aldrig været hensigten med EU-samarbejdet, siegr han til Ritzau.
Sagen er blevet kaldt en bombe under det danske SU-system, som i værste fald ville kunne koste Danmark 200 mio. kroner.
Læs EU-domstolens pressemeddelse her.
Du kan også finde mere information om dommen på Folketingets EU-Oplysning her.