Firserhittet 'Listen To Your Heart' bragede ud af højttalerne, da Ungarns premierminister, Viktor Orbán, gik på talerstolen sent i går aftes.
Orbán og hans parti Fidesz sejrede stort under gårsdagens valg til Europa-Parlamentet med en fremgang på fem procentpoint.
Og sejrssangen var velvalgt, for valgkampen i Ungarn har, som i store dele af Østeuropa, været en kamp på værdier - og på frygt. Det fortæller DR's Europa-korrespondent Karin Axelsson.
- På tværs af Østeuropa er det lykkedes at samle mange vælgere om den kristne kulturkamp - og dermed også om kampen mod muslimsk indflydelse.
Og det budskab har fået flere end nogensinde før til de østeuropæiske valgurner, tilføjer hun.
- Der har simpelthen været rekordstor opbakning til det her valg, og generelt kan man sige, at de stærke mænd er blevet stærkere, konkluderer Karin Axelsson.
Problembørnene
Også i Rumænien og Polen er det konservative budskaber, der har fået mest medvind.
I Polen er partiet PiS gået til valg på kristne værdier og løfter om at kæmpe kampen mod Vesteuropas liberale værdier, mens rumænske PNL har haft lignende slogans.
Ligesom i Ungarn har det været opskriften på succes, og PiS står som den ultimative vinder af europaparlamentsvalget i Polen med knap 46 procent af stemmerne.
- Kirken er blevet brugt aktivt for at få folk til at stemme i både Polen, Ungarn og Rumænien, hvor den har kørt kampagner for de kristne værdier og klassisk konservative familiedyder - og opfordret til at gøre op med det liberale værdiskred, de synes foregår i Vesteuropa, siger Karin Axelsson.
Og netop Ungarn, Polen og Rumænien har allerede givet EU-kommissionen en del grå hår.
Ungarn er blevet anklaget for at indskrænke ytringsfriheden og begrænse ngo'ers muligheder for at arbejde i landet, mens Polen og Rumænien bliver beskyldt for angribe retsstaten.
I valgkampen er det lykkedes de tre landes ledere at vende de beskyldninger til deres fordel, så de fremstår som lande, der ikke danser ukritisk efter EU's pibe.
- De ønsker selvfølgelig at fortsætte kampen mod Bruxelles og signalere til EU, at "I skal ikke blande jer - vi ønsker at have den styreform, som vi nu engang har indrettet med stærke mænd på magten." Der bliver en benhård kamp i Bruxelles om, hvor grænsen går, spår Karin Axelsson.
Og i fronten af den kamp står Viktor Orbán.
- Orbán ser sig selv som den østeuropæiske frontkæmper, som tager kampen mod Bruxelles på vegne af Østeuropa. Han ser ikke ud til at ville give sig, og det lægger de andre lande sig i ly af, siger Karin Axelsson.
Hvad kan EU gøre?
I et forsøg på at tvinge Polen og Ungarn til i at leve op til unionens demokratiske principper, har EU taget sit skrappeste redskab i brug og indledt den såkaldte Artikel 7-procedurer imod dem.
Proceduren kan lede til, at et land mister stemmeretten i EU-rådene, og indtil videre er Polen og Ungarn de to eneste lande, som redskabet er blevet sat i værk over for. Begge lande har dog sværget at blokere for, at den trussel bliver til virkelighed for hinanden.
Senest har man truet Rumænien med samme tiltag, hvis ikke landet dropper en række lovforslag, som skal gøre det lettere at bedrive korruption i landet. Umiddelbart har truslen ikke virket - landet stemte nemlig om lovene samtidig med europaparlamentsvalget.
Derfor tror Karin Axelsson, at EU's næste tiltag vil være at forsøge at ramme de tre lande, hvor det gør mest ondt - på pengepungen.
I dag kommer fire procent af Ungarns bruttonationalprodukt fra EU, og hver gang landet indbetaler én krone til EU, får det seks kroner igen.
- De modtager ekstremt mange penge fra EU, så de er meget bange for den her diskussion om, at man skal kunne blive straffet økonomisk, siger hun.