I aftes holdt Folkebevægelsen mod EU deres valgfest i 3F Københavns lokale i stedet for på Christiansborg, som syv andre partier ellers gjorde. Og de er da heller ikke direkte repræsenteret i Folketinget til daglig.
Men stedet for valgfesten var alligevel symbolsk, for bevægelsen - der nu kommer til at stå uden nogen medlemmer i Europa-Parlamentet - har altid været lidt anderledes end de andre partier.
Partiet tog sit første åndedrag i 1972 under navnet 'Folkebevægelsen mod dansk medlemsskab af EF', da det netop var i '72, at danskerne skulle tage stilling til, om Danmark skulle melde sig ind i EF - senere EU.
Det endte med at blive et 'ja tak' til EF, og syv år senere blev var det også en fast besluttet Jens-Peter Bonde, der rykkede kontoret til Bruxelles efter et kanonvalg. Og han blev skudt afsted med et håb om forandring.
- Nogen måtte jo stille op. Vi skulle ned og afsløre det sløseri og hemmelighedkræmmeri, som der var i EF, siger Jens-Peter Bonde og fortsætter:
- Det var tydeligt, at vi ikke kunne holde Danmark ude af EF, så derfor måtte vi tage derned og forbedre den.
Folkebevægelsen var på det tidspunkt i 1980'erne en stor spiller i EU-debatten, og de fik fire mandater ved de tre første europaparlamentsvalg. Ifølge Jens-Peter Bonde var det særligt de socialpolitiske kunstnere såsom Kim Larsens støtte, der 'legitimerede' dem og var med til at sikre Folkebevægelsen den enorme succes.
- Vi var simpelthen de største. Og det var første gang, at en bevægelse uden et parlamentarisk grundlag blev så store. Vi vandt valget i 1979 til stor frustration for Socialdemokratiet og de andre etablerede partier, siger Jens-Peter Bonde.
Det er hans vurdering, at Folkebevægelsen mod EU ikke havde overlevet, hvis det ikke var for kunstnerne.
Op igennem 1990'erne så Folkebevægelsen mod EU så de første tegn på, hvad der i går ved midnatstid blev en barsk realitet: Danskerne sætter ikke krydset ved dem.
De fik fra 1999 og hvert europaparlamentsvalg siden da kun ét mandat. Et mandat, som nu er helt forduftet.
- Jeg begræder ikke deres død. Klima har været det store tema til denne valgkamp, og Folkebevægelsen har haft deres egen klimakrise i og med, at de ikke har haft et valgprogram, som passede til den offentlige dagsorden, siger Jens-Peter Bonde.
Tværpolitisk bevægelse
Og når Jens-Peter Bonde netop ikke begræder Folkebevægelsens manglende mandat, så skyldes det, at han i dag er uden for enhver form for parti. Derudover er han ikke længere direkte imod EU, men kritisk og konstruktiv, som han selv kalder det.
Else Hammerich i videoen herover var Folkebevælgesen mod EU's første spidskandidat.
Hans holdningsændring taler ind i noget centralt hos Folkebevægelsen mod EU. De kalder sig selv for en bred og tværpolitisk bevægelse, hvilket understreges ved, at flere af deres spidskandidater er medlem - eller har været medlem - af andre politiske partier, som ikke nødvendigvis deler holdning med Folkebevægelsen.
Én af dem er Folketingsmedlem for Enhedslisten, Christian Juhl. Han stillede op til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen, og sagde til TV2 inden valget, at det ville være et dyrt mandat at tabe, hvis Enhedslisten fik Folkebevægelsens mandat, hvilket nu ser ud til at være virkelighed.
Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra Christian Juhl i dag.
En af Folkebevægelsens nuværende topkandidater, nemlig nummer to på partilisten, Lave K. Broch, har også en fortid uden for partiet, og han håbede på at repræsentere dem i Europa-Parlamentet.
I 25 år har han været medlem af det meget EU-positive parti Radikale Venstre, og den nuværende talsmand og spidskandidat ved valget, Rina Ronja Kari er i dag medlem af Enhedslisten.
Får svært ved at komme ind igen
Med samlet set 3,7 procent af stemmerne blev gårsdagen mere end en halvering af Folkebevægelsen mod EU, der ved sidste valg fik 8,1 procent af stemmerne - hvilket gav dem ét mandat i form af Rina Ronja Kari.
Det er et livsvigtigt mandat, som kan være svært for partiet at genvinde, ifølge valgforsker ved Aarhus Universitet, Derek Beach:
- Når ikke man får et mandat i parlamentet, så mister man både penge og mandskab, og derfor kan det være rigtig svært at komme ind igen, når først man har været ude, siger Derek Beach og fortsætter:
- Det her er ikke dødstødet for Folkebevægelsen, men det er virkelig op ad bakke, for nu vil andre kandidater se mere karriere i andre partier, som for eksempel Enhedslisten, frem for Folkebevægelsen mod EU.
Til den afsluttende spidskandidatdebat i nat kunne Rina Ronja Kari forsikre de danske tv-seere om, at Folkebevægelsen mod EU ikke er død. Men én ting er sikkert: De bliver ikke repræsenteret i Europa-Parlamentet i form af et dansk mandat i de næste fem år.
Se Rina Ronja Karis kommentar fra spidskandidatdebatten herover.