Skal TikTok forbydes? Skal det være tilladt at jage ulve? Og skal Tyrkiet med i EU?
Det er spørgsmål, som man møder i DR's kandidattest op til europaparlamentsvalget i weekenden, hvor du kan få hjælp til at finde din foretrukne kandidat.
Men hvad ville ChatGPT egentlig stemme, hvis den kunne?
Det har DR's techpodcast Prompt undersøgt ved at give de 25 spørgsmål til ChatGPT og en række andre chatbots.
Ideen til eksperimentet kommer efter en lytterhenvendelse til podcasten, hvor der henvises til en bruger på den sociale platform Reddit, der har forsøgt noget lignende.
- En anonym bruger havde fået ideen, om hvad der sker, hvis man beder ChatGPT svare på alle spørgsmålene i DR's kandidattest. Det synes jeg simpelthen var en god ide, siger Marcel Mirzaei-Fard i DR's techpodcast.
- Dels for at finde ud af, om den vil, eller om den nægter. Og hvis den gør det, hvad er det så, den vil stemme på?, siger han og understreger, at det er en uvidenskabelig test.
Hvad ville de stemme?
I DR's kandidattest, der er udviklet til det kommende europaparlamentsvalg nu på søndag, stilles 25 spørgsmål. Hvert spørgsmål kan besvares med fire valgmuligheder på en skala: Uenig, lidt uenig, lidt enig, enig.
DR's techkorrespondent Henrik Moltke har stillet ChatGPT alle spørgsmålene ad tre omgange. Han har også testet det på amerikanske Anthropics chatbot, Claude, Metas chatbot, Meta AI, og Elon Musks chatbot, Grok. De to sidstnævnte er ikke tilængelige i Danmark endnu. Google Gemini nægtede at svare på spørgsmålene.
Efter at have promptet var det muligt at få de forskellige chatbots til at svare på de 25 spørgsmål indenfor rammerne af kandidattest ved at stille dem spørgsmålene et ad gangen.
Flere af svarende lyder 'Jeg er enig' eller 'Jeg er uenig'. Nogle af dem kommer med begrundelser for svaret, mens andre blot svarer kort.
Se et udpluk af de forskellige svar her:
Og hvem er så den rette kandidat for de forskellige chatbots, hvis de skulle stemme til valget på søndag?
- Det, der går igen i alle testene, er, at det er rødt. Ish. Det må man bare sige. Den veksler mellem Alternativet, Radikale og SF, siger Marcel Mirzaei-Fard.
Se resultatet for de forskellige chatbots her:
Har chatbots en politisk holdning?
Men betyder det, at ChatGPT og de andre chatbots har en politisk holdning, når de svarer på kandidattesten?
Nej, lyder det fra DR’st techkorrespondent Henrik Moltke.
- En chatbot har jo ikke et samfundssyn, men den har en form for vægtning. Både bias fra træningsdata, men især fra det, man kalder finetuning. Firmaerne bag har været inde og sørge for, at den ikke gør forfærdelige ting eller siger ting, som er stødende, siger han.
Når en chatbot har svaret, som den gjorde i kandidattesten, skyldes det altså i høj grad finetuning. Det vil sige, at man har været inde og opsætte regler for den givne chatbot, som begrænser, hvad den vil svare på. Det gør man for at undgå, at den eksempelvis opfordrer til ulovligheder eller går ud ad racistiske tangenter.
Ifølge Henrik Moltke er det interessant at se på, hvordan de forskellige chatbots svarer på kandidattesten, fordi der generelt har været lukket ind til maskineriet og de træningsdata, der ligger bag.
- Systemerne har været en form for black box. Eller et orakel, som man stiller spørgsmål, og så får man svar, men man kan faktisk ikke finde ud af det, hvorfor den har svaret, siger han.
- Derfor er det også interessant, at lige nu er de åbenbart venstreorienterede. Men vi kan faktisk ikke helt præcist sige hvorfor. Kun de virksomheder, der kender deres egne vægte, vil kunne komme lidt tættere på det, men jeg tror, at selv hvis du spurgte dem, ville de heller ikke selv kunne forklare, hvordan det er gået til.
Hør mere om de forskellige svar og om de forskellige chatbots politiske overbevsining i DR’s techpodcast Prompt.