- Tusind tak til de tusinder af klimatosser, som er strømmet ned i valglokalerne.
Enhedslistens spidskandidat, Nikolaj Villumsen, takkede de vælgere, som har sendt partiet ind i Europa-Parlamentet med en plads, under spidskandidatdebatten efter midnat.
Det var en direkte stikpille til Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, der tidligere på aftenen kom med én af flere af forklaringer på DF's nedtur.
- Måske er det alle de - hvad er det nu man kalder dem - klimatosser. Nej alle dem, der alene går op i klima.
- Det gør man også i Dansk Folkeparti, men det er jo ikke det, vi alene går op i. Jeg tror faktisk måske, det kan være det, der har gjort det, sagde Pia Kjærsgaard.
I debatten sagde DF's spidskandidat, Peter Kofod, at valget langt fra er tilfredsstillende. Partiet kom nemlig fra fire til blot én plads i parlamentet.
- Det har været en træls aften at være DF'er. Resultatet står ikke mål med vores forventninger og de forhåbninger, vi selv havde.
Se højdepunkterne fra debatten i videoen øverst i artiklen, og se hele debatten herunder: