08.39: I en tidligere udgave stod der i artiklen, at det var Socialdemokratiets forslag. Socialdemokratiets pressechef oplyser til DR, at det alene er Niels Fuglsangs forslag.
Op til søndagens valg til Europa-Parlamentet kommer Socialdemokratiets Niels Fuglsang nu med et opsigtsvækkende forslag, som vil påvirke hundredtusindvis af danske boligejeres økonomi.
Om højest 10 år, inden 2035, skal alle boligejere sørge for, at deres bolig er så klimavenlig, at det mindst har energimærke E, mener medlem af EU-parlamentet og nummer to på Socialdemokratiets liste til EU-valget, Niels Fuglsang. I parlamentet har han været hovedforhandler på EU's direktiv om energieffektivitet.
- Jeg mener, at vi bør stille nogle krav om, at de laveste energiklasser F og G skal udfases. Det koster mange penge for de boligejere, der sidder i sådan nogle boliger, der ikke er isoleret, og hvor varmen forsvinder ud af vinduerne, når de hvert år skal betale for den energiregning.
- Så jeg mener, at når vi reviderer EU's bygningsdirektiv i 2027 eller 2028, så må vi sige, at i 2035 skal F og G-energiklasserne være fortid. De skal være opgraderet til mindst energiklasse E, siger Niels Fuglsang.
Så der må ikke være nogen boliger i Danmark, private boliger i Danmark, som har under energiklasse E i 2035?
- Nej. Jeg er helt åben over for at diskutere, om der skal være undtagelser, som for eksempel sommerhuse eller fredede bygninger. Men udgangspunktet må være, at vi skal hæve energiklassen til mindst E. Det er til gavn for boligejernes økonomi og til gavn for klimaet, men til skade for Putin, siger Niels Fuglsang med henvisning til målet om at være uafhængig af russisk gas.
300.000 kroner i snit
Der er omkring 400.000 enfamiliehuse i Danmark, som i dag ikke lever op til energimærke E, oplyser professor på Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, Per Heiselberg, der også er medlem Klimarådet.
Det vil i gennemsnit koste de boligejere cirka 300.000 kroner i form af investeringer i energiforbedringer at nå op i energimærke E. Det viser en beregning fra 2021, som eksperter fra Aalborg Universitet har lavet.
- De energiforbedringer, de skal i gang med, er først og fremmest at skifte deres varmeforsyning. De boliger, som har oliefyr eller gasfyr, kan konvertere til fjernvarme eller varmepumpe, siger Per Heiselberg.
Han peger også på renovering af bygningsfacader, efterisolering af tage og udskiftning af ældre vinduer som nogle af de forbedringer, man som husejer kan gøre sig.
Forslaget fra Socialdemokratiet vil have større betydning i visse dele af Danmark, hvor andelen af boliger med et dårligt energimærke er højest.
- Der er nogle områder, som har relativt flere af den type bygninger end andre. Og det er Nordsjælland, det er yderområderne Lolland, Falster og Langeland, som er nogle af de områder, hvor der vil være flest, siger Per Heiselberg.
Niels Fuglsang er enig i, at det er ganske mange boligejere, der med kravet om energimærke E inden 2035 står foran at skulle investere i energiforbedringer.
- Der er i dag over 400.000 boliger, hvor energiklassen er for lav, altså den er F eller G, og de vil skulle opgraderes. Men en masse sker løbende allerede nu, fordi vi allerede i dag er i gang med at renovere en masse bygninger. Og en masse kan jo også ske, hvis man udskifter olie- eller gasfyr med en varmepumpe eller fjernvarme. Og det vil sige, at det vil måske være omkring 100.000 boliger, hvor der skal gøres noget ekstra ud over de ambitioner, vi har, siger Niels Fuglsang.
På den privatøkonomiske front, så vil det betyde en stor udskrivning for flere hundredtusinder boligejere?
- Jamen, man skal se på den lange bane. Hvis vi kigger over nogle år frem, så vil det godt kunne betale sig at renovere sin bolig. Men det må ikke stå alene. Staten og EU må komme ind med nogle støttemidler, til at hjælpe dem, der er mest sårbare.
- EU har lavet en social klimafond, og den går netop til grønne formål til at støtte dem, der er mest sårbare økonomisk, så de også kan få en bolig, der ikke spilder energien, men som er energieffektiv, så de kan spare på deres energiregning, siger Niels Fuglsang.
Men boligejerne skal til lommerne på den kortere bane?
- På den kortere bane er der nogle investeringer, der skal laves. Det er klart nok. Men vi har en fælles opgave over for klimaet, og over for, at vi ikke skal importere mere russisk gas, siger Niels Fuglsang, og understreger at boligejerne vil tjene udgifterne til energirenoveringer hjem igen efter 'nogle få år'.
DF: Frygteligt forslag
Sådan ser Dansk Folkepartis spidskandidat ved EU-valget, Anders Vistisen ikke på det.
- Det er et frygteligt forslag. Jeg vil sige, at det er et af de mest katastrofale forslag, jeg nogensinde har hørt i EU-politisk sammenhæng. Og som EU-modstander må jeg jo sige, at jeg har hørt mange, men det her, det er en bombe under det danske boligmarked, siger Anders Vistisen.
Han frygter for, hvad det vil betyde for de danske boligejere.
- Det vil jo gøre hundredtusindvis af husejere over det ganske land teknisk insolvente. Man kan slet ikke investere så mange penge, når man kommer uden for de store byer.
- Det vil gøre husene usælgelige. Det vil gøre hele landsbyer affolkede. Endda i mange større provinsbyer vil man have svært ved at sælge helt almindelige, anstændige huse, der ingenting fejler, men hvor man ikke bare ukritisk kan putte flere hundrede tusinde kroner i en energirenovering, fordi rådighedsbeløbet simpelthen ikke er der, siger Anders Vistisen.
Niels Fuglsang afviser, at nogle boligejere knækker nakken med Socialdemokratiets forslag.
- Jeg mener, at man kan gøre det her på en socialt ansvarlig måde, hvor vi bruger vores offentlige midler til at støtte de mest sårbare, så de ikke skal gå fra hus til hjem, for det er selvfølgelig ikke meningen.
- Men jeg tror, det er at svigte de mest sårbare, hvis man siger til dem, at de bare kan blive ved med at bo i en bolig, der ikke er isoleret, og hvor varmen bare fiser ud af vinduet. Det koster dem jo mange penge, og derfor synes jeg, at vi faktisk også har et socialt ansvar med at sikre, at også de dårligste bygninger i forhold til energiklassen, bliver renoveret, siger Niels Fuglsang.
Klimaneutrale huse i 2050
På lang sigt – i 2050 – vil Niels Fuglsang have indført et bindende krav til alle boligejere om at deres hjem skal være helt klimaneutralt. Det skal også skrives ind i EU's bygningsdirektiv, når det skal revideres i 2027/2028, mener han.
- Vi må have en lov, der sikrer, at alle boliger i Danmark er klimaneutrale i 2050. Vi har jo nogle ambitioner om at blive klimaneutralt som samfund i 2050, og boligerne spiller en stor rolle, siger Niels Fuglsang.
Er det realistisk?
- Det tror jeg bestemt er realistisk, men det kræver selvfølgelig, at vi går til værks med at få renoveret en masse boliger, og også hæver tempoet for at renovere de her boliger. Man skal huske på, at 40 procent af vores energiforbrug, altså kommer fra bygninger, og derfor kan vi ikke nå i mål med at gøre vores energi grøn og mere effektiv, hvis ikke vi også kigger på boligerne, siger Niels Fuglsang.
Hvorfor kan man ikke bare sige, at i 2050 skal det være klimaneutralt? Hvorfor skal der være et delmål i 2035 om et bestemt energimærke?
- Jeg tror, at hvis vi kun sætter mål for 2050, så er der jo en risiko for, at man udskyder tingene og ikke får det gjort, og så står man i 2049 og har ikke gjort nok, og så har vi altså nogle store problemer.
Hvad vil du sige til dem, der måtte mene, at det ligefrem er et indgreb i den private ejendomsret, at man pålægger husejerne at lægge store investeringer i deres eget hjem?
- Jeg synes, vi har et fælles ansvar i forhold til de store megaudfordringer, vi er ude i, og jeg tror ikke, der er nogen, der bliver mere ulykkelig af at skulle leve i en bygning, der er mere energieffektiv. Jeg tror sådan set, det er noget, der vil gavne os alle sammen, siger Niels Fuglsang.
For firkantet, mener professor
Professor Per Heiselberg fra Aalborg Universitet mener det er godt, at have fokus på de bygninger, der har de dårligste energimærker. Men, tilføjer han:
- Jeg synes måske ikke, det er så hensigtsmæssigt at stille et meget firkantet krav til et bestemt årstal. Hvis vi tvinger boligejere til at opgradere deres bolig på et bestemt tidspunkt, så risikerer vi, at de er nødt til at foretage renoveringer på bygningsdele, som stadigvæk har levetid tilbage. De kunne måske godt have siddet i 5-10 år mere og fungeret ganske udmærket.
- Hvis vi havde en mere fleksibel tilgang, ville vi kunne nå de samme mål på en nemmere og billigere måde, siger Per Heiselberg.
De 400.000 boliger, der i dag er energimærke G og F svarer til 30 procent af alle landets enfamiliehuse, som i dag ikke lever op til energimærke E. Derudover kommer et ukendt antal lejligheder, der i dag ikke er oppe på energimærke E, oplyser Per Heiselberg.