Radikale og Moderaterne får et mandat hver

De EU-glade Radikale får også en politiker i Bruxelles de næste fem år.

Op til europaparlamentsvalget har der været en ikke uanseelig mængde neglebidning hos både Moderaterne og Radikale, der har kæmpet for at kunne sende en af deres kandidater til Bruxelles.

Godt nok mister Radikale et mandat sammenlignet med valget i 2019, men tager man meningsmålingerne i betragtning, så er der alt mulig grund til at glæde sig i partiet. Her stod de nemlig til at ryge helt ud.

Radikal leder hyldede 'lysende funklende stjerne'

Kigger man den procentvise fordeling af stemmerne, så er det Radikale, der er størst af de to partier.

Mens Moderaterne får 5,9 procent af stemmerne, så lander Radikale på 7,1 procent.

- Vi gjorde det, fordi hver eneste af jer, har givet alt, hvad I havde. Fra Lolland til Hirtshals, lød det fra den Radikale leder Martin Lidegaard, efter at DR's prognosen var landet klokken 23.

Han kom også med en enorm ros til Radikales spidskandidat, Sigrid Friis Frederiksen, der på baggrund af resultatet af DR vurderes til at være valgt ind.

- I spidsen af vores kandidater havde vi en lysende funklende stjerne på den europæiske himmel, sagde Martin Lidegaard.

Stor jubel hos Radikale, da prognosen landede.

Også hos Moderaterne var der stor jubel over, at de får et enkelt mandat. Her er vurderingen fra DR, at det bliver spidskandidat Stine Bosse, der bliver sendt til parlamentet.

Stine Bosse da prognosen blev offentliggjort: