Nedturen fortsætter for Alternativet, der ikke får en plads i EU-Parlamentet - som det eneste parti.
Partiet får nul mandater, mens alle andre partier står til at få mindst ét.
Partiet endte med blot 2,7 procent af stemmerne og dermed langt fra et mandat. Det svarer til en tilbagegang på 0,7 procentpoint fra valget i 2019.
Partiet har i valgkampen særligt gjort sig bemærket med valgplakater, der skiller sig ud.
Alternativets spidskandidat, Jan Kristoffersen, har eksempelvis plakater med sloganet 'Jannabis til cannabis' med henvisning til en af hans mærkesager om legalisering af cannabis i EU.
- Jeg vil sige, at den hænger på mig, sagde Alternativets spidskandidat, efter det stod klart, at DR’s prognose ikke gav nogen mandater til partiet:
Alternativet har ikke tidligere været repræsenteret i EU-Parlamentet og har kæmpet for sin første plads.
Se det endelige valgresutalt her: