Inden for de kommende dage har omkring 400 millioner europæere muligheden for at sætte deres aftryk, når europaparlamentsvalget skal afgøres.
Mens vi i Danmark først afholder valg til Europa-Parlamentet på søndag, så sparkes valget allerede i gang i dag, hvor briterne og hollænderne skal i stemmeboksene.
I løbet af fire dage - fra i dag og frem til søndag - går de 28 EU-lande til valg, og vidt forskellige emner fra klima og brexit til indvandring og ungdomsarbejdsløshed er på dagsordenen ved det enorme valg, når der skal findes 751 repræsentanter fra EU's medlemslande.
DR forsøger i det følgende at give dig nogle af nedslagspunkterne.
Brexit-parti står til stor sejr
Storbritannien åbner ballet i dag, hvor knap 47 millioner briter har mulighed for at udpege 73 parlamentarikere.
Men har briterne ikke sagt ja til at forlade EU?, tænker du måske.
Det korte svar er: Jo, men...
For trods adskillige forsøg på at levere det farvel til EU, som et flertal af briterne stemte for i juni 2016, så har Storbritannien endnu ikke forladt det europæiske samarbejde.
De britiske politikeres manglende evne til at blive enige om en brexit-aftale betyder, at brexit er udskudt, så Storbritannien senest skal forlade EU den 31. oktober i år.
Derfor skal briterne vælge 73 parlamentarikere, der har udsigt til et kort visit i Bruxelles.
Og stoler man på meningsmålingerne, vil en del af dem være brexit-tilhængere:
Ifølge den seneste YouGov-måling står Nigel Farages nye Brexit Party til over en tredjedel af stemmerne. Det er dobbelt så meget som De Liberale Demokrater på andenpladsen.
Det store oppositionsparti Labour står til 15 procent af stemmerne, mens premierminister Theresa Mays Konservative står til en kæmpe vælgerlussing med blot ni procents opbakning, rapporterer The Guardian.
Ved valget i 2014 fik partiet knap 24 procent.
Farage formåede ved sidste valg til Europa-Parlamentet at gøre det indvandringskritiske parti Ukip til Storbritanniens største.
I december gik han af som formand for derefter at blive ansigtet udadtil for Brexit Party. Partiet har i øjeblikket 14 medlemmer af Europa-Parlamentet, som alle er afhoppere fra Ukip og har som mærkesag, at Storbritannien skal forlade EU uden en skilsmisseaftale - et såkaldt hårdt brexit.
Ifølge The Guardian er det på mindre end to måneder lykkes Farages parti at få 100.000 personer til at betale de krævede 210 kroner for at lade sig registere som støtter af partiet.
Selv om briterne og hollænderne allerede stemmer i dag, så bliver resultaterne først annonceret fra klokken 23 på søndag, når det sidste valgsted i Europa lukker.
Grøn fremgang i Tyskland og videoskandale i Østrig
Vores tyske naboer går ligesom os til valg på søndag, hvor de 65 millioner stemmeberettigede tyskere skal finde 96 parlamentarikere.
Her er det et grønt klimaparti, der har vind i sejlene.
- Klima og miljø er blevet de allervigtigste emner for den tyske befolkning, siger Matthias Jung, direktør for analyseinstituttet Forschungsgruppe Wahlen, når han skal forklare succesen hos De Grønne, der har mere end 30 års historie med politisk klimaarbejde.
Partiet ønsker, at 100 procent af Europas energi skal være vedvarende. Derudover sigter partiet blandt andet efter, at varer til forbrugere skal beskattes efter deres CO2-aftryk.
Den seneste tids store vælgerfremgang sender i de seneste meningsmålinger partiet op som det næststørste parti ved søndagens valg - kun overgået af de kristenkonservative regeringspartier, CDU/CSU.
Hos de østrigske naboer har optakten til søndagens EP-valg været skæmmet af en politisk skandale, der fortsætter med at udvikle sig.
Lækkede optagelser har nemlig kastet Frihedspartiet ud i en større krise, hvor partiets formand, Heinz-Christian Strache, har måttet trække sig som vicekansler. Partiet indgik i regeringen, men har nu trukket alle sine ministre og truet med at vælte landets kansler, Sebastian Kurz.
Frihedspartiet sidder i øjeblikket på fire af Østrigs 18 mandater i Europa-Parlamentet, mens kansler Kurz' konservative ÖVP har fem.
Den seneste tids skandale forventes at føre til en vælgerlussing til Frihedspartiet, men spørgsmålet er, om de vil vil søge mod Kurz' konservative parti eller gå andetsteds hen.
Orbán, Orbán og atter Orbán
Den ungarnske premierminister, Viktor Orbán, og hans Fidesz-parti har i de seneste år fanget omverdenens opmærksomhed ved flere lejligheder.
I marts besluttede Europas konservative partigruppe, EPP, at Fidesz skulle suspenderes fra de konservatives samarbejde i EU. Det skete efter, at Orbán havde kørt en mediekampagne rettet mod blandt andre Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.
Orbán har altså en evne til at bringe sig selv i fokus, og dette valg er ingen undtagelse, forklarer Karin Axelsson, DR's EU-korrespondent.
- I Ungarn handler valget om én ting og primært én ting – og det er Orbán. Orbán der møder Trump, Orbán der møder Salvini (Italiens kontroversielle indenrigsminister, red.) og Orbán, der endnu engang viser omverden, at han er den stærke mand i Østeuropa.
Hun peger på, at der i Ungarn bliver tegnet et billede af et Europa, som er delt mellem dem, der er for migration til EU, og dem som kæmper imod.
- Og de sidste er Orban selvfølgelig bannerfører for sammen med Salvini, siger hun.
Fidesz har i øjeblikket 12 af Ungarns 21 mandater. Ifølge målingerne står partiet til at udbygge dominansen med et eller to mandater yderligere.
- Ligesom i Polen og Rumænien har det også handlet om at forsvare de konservative familiedyder – med plakater af kernefamilier og initiativer, der belønner de familier, der får mange børn, siger korrespondenten.
Det er et led i forsøget på at løse noget, der er særdeleshed er et problem for landene i Østeuropa, og det er, at der fødes for få børn, og at for mange er rejst ud af landet, forklarer Karin Axelsson.
- Det efterlader et gabende hul, som der er meget lidt appetit på at fylde ud med import af arbejdskraft udefra, fortæller hun.
Hvordan det hele ender, ved vi søndag aften, hvor resultaterne fra op mod 400 millioner europæere bliver præsenteret.