Rettelse 12/6: Det fremgik tidligere af artiklen, at antallet af blanke stemmer var "rekordhøjt." Dette er imidlertid forkert, da der var flere blanke stemmer ved EU-valget i 2009. DR beklager fejlen.
Mange danskere valgte i går at gå ned til deres lokale valgsted, få udleveret en stemmeseddel for derefter at levere den uden at have sat et kryds.
52.323 vælgere afgav dermed ved dette valg en blank stemme. Det skal sammenlignes med 32.516 blanke stemmer ved det seneste EU-valg i 2019.
Andelen af blanke stemmer svarer til 2,1 procent af de afgivne stemmer, og det er højt, fortæller valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.
Højere end ved sidste valg
Ved det seneste folketingsvalg - hvor andelen af blanke stemmer ifølge Kasper Møller Hansen også var høj - var der nemlig kun 1,3 procent blanke stemmer.
- Det at stemme blankt er jo et ret stærkt statement. Du vælger at gå derned, du kigger på hele stemmesedlen, og så beslutter du dig for, at de alle sammen er noget skidt, og så afleverer du stemmesedlen uden at sætte et kryds, siger han.
- De kunne lige så godt være blevet hjemme på sofaen, men det har de jo ikke gjort, siger Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Har måske ikke fundet hjem til EU-skepsis
- En blank stemme er jo udtryk for, at man ikke kan lide systemet. Man er sur på magthaverne og regeringen. Man synes, at alle politikerne er lige dårlige, siger Kasper Møller Hansen.
Han ser det også som udtryk for, at mange vælgere på venstrefløjen måske ikke har kunnet finde et hjem til deres EU-kritiske stemme, fordi Folkebevægelsen mod EU ikke stillede op ved dette valg.
- Enhedslisten har måske ikke været helt skeptiske nok i deres udmeldinger i den sammenhæng, siger han.
Samlet set er det høje antal blanke stemmer bekymrende, mener han.
- Vi har 2,1 procent af vælgerne, der ikke har følt, at 11 partier kan repræsentere dem. Der burde jo være noget for enhver smag, men det er der altså ikke, siger Kasper Møller Hansen.