Hos de fleste danske partier vil der være langt mellem kvinderne på stemmesedlen til europaparlamentsvalget.
Fordelingen mellem køn er nemlig så skæv, at kun Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har en lige kønsfordeling blandt deres kandidater.
Og ikke et eneste dansk parti har en fordeling, der peger i kvinders favør.
Det viser en optælling blandt de opstillede EP-kandidater, som DR Nyheder har lavet.
135 politikere stiller op til europaparlamentsvalget i Danmark, og af dem er 51 kvinder, hvilket svarer til 37,8 procent af kandidaterne.
Mest ulige er kønsbalancen hos Alternativet. Der er kun to ud af ni kandidater kvinder - svarende til lige over 22 procent.
Og kun lige over det grønne partis bundplacering er Venstre, hvor tre kandidater ud af 12 opstillede er kvinder - 25 procent.
'Selvfølgelig kan partierne lave lige fordeling'
Tallene overrasker lektor og partiforsker fra Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen.
- Det er interessant, at det er to partier (Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, red.), der normalt ikke opstiller mange kvinder, der har en lige fordeling. Normalt opstiller partierne til højre for midten færre kvinder, end partierne til venstre for midten, siger hun.
Karina Kosiara-Pedersen mener, at alle partier kan lave en lige fordeling, hvis de vil.
- Selvfølgelig kan partierne lave en fifty-fifty-fordeling. Det skulle være underligt, hvis man ikke både kan finde kvinder og mænd, blandt de få kandidater, det drejer sig om, siger Karina Kosiara-Pedersen.
Hvor bliver kvinderne af?
I Europa-Parlamentet i dag er fordelingen også skæv. 63 procent af medlemmerne er mænd, mens 37 procent er kvinder.
Og målt per nation placerer Danmark sig under gennemsnittet. Kun knap 31 procent af de danske europaparlamentarikere er nemlig kvinder.
Der er især to faktorer, der gør, at mange kvinder holder sig væk fra EU-politik, fortæller Karina Kosiara-Pedersen.
- Internationale studier viser, at kvinder er mindre interesseret end mænd i den politik, der bliver diskuteret i EU. Kvinder er mere interesseret i politik, der bliver afgjort lokalt.
Hvad der i sidste ende får en kvinde til at melde sig som kandidat, er i høj grad også styret af tilfældighed, og om de har nogle politiske rollemodeller i EU, som de ser op til.
- Partiernes ønske om at skabe et heterogent kandidatfelt spiller også ind. Nogle partier arbejder målrettet på at få flere kvinder med, mens andre ikke har det som et mål i sig selv. Kvinder skal i langt højere grad end mænd opfordres til at stille op, forklarer hun.
Her kan du se, hvad Europa-Parlamentet laver:
Eva Kjer: Der skal mere tålmodighed til
Danmarks ligestillingsminister, Eva Kjer Hansen (V), erkender, at der er en kønsmæssig ubalance i det kandidatfelt, som stiller op til Europa-Parlamentet.
Både i hendes eget parti, Venstre, og blandt de resterende kandidater.
Og det er et problem, understreger hun.
- Vi skal motivere kvinderne til at stille op, uanset om det er til Europa-Parlamentet, Folketinget eller byrådet. For mig er det vigtigt, at hele befolkningen er repræsenteret, siger Eva Kjer Hansen, som sad i Europa-Parlamentet fra 1994 til 1999.
Hos Venstre har man oplevet, at det har været svært at få rigtig mange kvinder i spil til Europa-Parlamentet. Og her spiller tålmodighed ind, mener Eva Kjer Hansen.
- På EU-niveau skal der meget tålmodighed til. Det kræver voldsomt meget at få lært ens kollegaer i de andre lande at kende og virkelig være klar på, hvad man vil bruge sin post i Europa-Parlamentet til, siger hun og fortsætter:
- Det handler meget om, at vi får talt det op herhjemme og bliver bedre til at anerkende det arbejde, europaparlamentarikerne laver.
Er kvinder mere utålmodige?
- Sådan har jeg det i hvert fald i forhold til de politiske beslutninger. Jeg tror, det er en medvirkende faktor, at Europa-Parlamentet er internationalt og lidt mere langsommeligt i beslutningsprocessen.
Eva Kjer Hansen understreger samtidig, at tvang ikke er vejen frem, hvis den kønsmæssige balance skal være mere lige ved det næste europaparlamentsvalg.
- Vi kan hverken tvinge folk til at stille op, eller tvinge vælgerne til at stemme på nogle bestemte kandidater. Derfor er det et spørgsmål om, at kvinderne selv kaster sig ind i kampen og vil være dem, der træffer beslutningerne.
Mød de danske spidskandidater til Europa-Parlamentet her: