Kort: Se valgets vindere i hele EU

Få overblikket over hvilke partier der blev størst i hvert land.

Jordan Bardella, spidskandidat for National Samling med partiformand Marine Le Pen. (Foto: © SARAH MEYSSONNIER, Ritzau Scanpix)

Mens støvet er ved at lægge sig efter valget til EU-parlamentet, kommer flere mønstre til syne på tværs af Europa.

Det yderste højre sikrede flere markante valgsejre.

I Frankrig blev Marine Le Pens National Samling størst. Mens premierminister Giorgia Melonis Italiens Brødre blev det største parti.

Men i flere andre lande gik det anderledes. De populistiske højrepartier Vox i Spanien og Chega i Portugal fik mindre end 10 procent.

Samlet holdt partierne i den konservative gruppe EPP stand overfor den yderste højrefløj og blev største parti i 14 lande. Faktisk gik de 10 mandater frem ifølge de foreløbige optællinger mandag aften.

SF’s overraskende fremgang herhjemme sørgede for, at Danmark er det eneste land i EU, hvor den grønne gruppe i EU-parlamentet repræsenterer det største parti.

Også andre steder i Skandinavien fik venstrefløjen er stærkt valg.

Socialdemokraterne i Sverige klarede sig overraskende godt og fik klart flest stemmer, samtidig med at både Venstrepartiet og Miljøpartiet gik frem. Mens regeringspartierne og støttepartiet Sverigesdemokraterne gik markant tilbage.

Se det foreløbige resultat for hver gruppe i EU-Parlamentet opgjort mandag aften herunder: