Tusindvis af danskere gik i dag i optog i flere danske byer for at kræve handling i forhold til klimakrisen.
Og med kun én uge tilbage til europaparlamentsvalget lød opfordringen fra Folkets Klimamarch til både politikere og vælgere: Glem ikke klimaet, når krydset skal sættes.
Hvor klimaet ved EP-valget for fem år siden stod højt på dagsordenen, mener flere af klimaaktivisterne i dag, at klimaet er gledet lidt i baggrunden.
I stedet har valgdebatten handlet mere om sikkerhed og krig.
Demonstrant: Krudt og kugler er ikke nok
Men det er en forkert prioritering, mener klimaaktivist og pensionist Sommer Raunkjær, der var mødt op med et banner foran Christiansborg,
- Jeg kan godt forstå, at forsvar og sikkerhed fylder noget, men hvis en større og større del af kloden bliver ubeboelig, så får vi endnu flere flygtninge og endnu mere brug for sikkerhed, siger han.
- Sikkerhed er jo også, at det er en frugtbar klode at leve på. Jeg er ikke sikker på, at krudt og kugler er det eneste måde at skabe sikkerhed på. Det er jeg ret sikker på, at det ikke er, siger Sommer Raunkjær.
'Vil berøre alle mennesker'
Også Karin Lorenzen fra gruppen 'Kunstnere ser grønt' frygter, at klimaet glemmes, når vælgerne skal stemme på næste søndag.
- Selvfølgelig er det også vigtigt med sikkerhed og krige; det har vi den største forståelse for. Men lige nede under alle de konflikter er der klimakollapset og biodiversitetskollapset, som kommer til at berøre alle mennesker, alle arter og alle planter på kloden, siger Karin Lorenzen.
- Så det er den største trussel, vi står med overhovedet, siger hun.
EU-reporter: Klimaet står i skyggen af krig og krise
Hvor sidste valg i høj grad blev vundet af klimatosserne - sådan lød i hvert fald analysen fra flere - har emnet denne gang fyldt mindre, vurderer Per Bang Thomsen, DR's EU-reporter.
Det skyldes blandt andet krigen i Ukraine og stigende leveomkostninger.
- Sikkerhed og forsvar fylder mere nu. Det samme gør økonomien og inflationen. Og det er ting, der har taget dagsordenen fra klimaet, siger han.
Men tendensen skyldes også, at der generelt er en grøn afmatning i europæisk politik.
Hvor Europas storbyer op til det seneste valg var præget af store klimademonstrationer, har gaderne i den seneste periode også været præget af vrede landmænd og andre, der har demonstreret imod nogle af de klimatiltag, som politikerne har indført.
- Der er en grøn afmatning, som især har været tydelig ude på højrefløjen, siger Per Bang Thomsen.
Frygter at miste stemmer
Det gælder ikke kun den yderste højrefløj, men også den store kristenkonservative EPP-gruppe, der indtil videre har bakket op om den grønne omstilling.
- De har også trukket i håndbremsen og sagt: 'Vi bliver nødt til at skrue ned for tempoet'. Blandt andet fordi de har været nervøse for at miste stemmer til den yderste højrefløj, siger DR's EU-reporter.
Men der er al mulig grund til at tage udgangspunkt i EU, når vi diskuterer klimaet, fortæller han.
For det er i EU-regi, at landene har vedtaget blandt andet at stramme energikravene til bygninger og at forbyde salget af nye benzin- og dieselbiler fra 2035.
Det er også i EU-regi, at medlemslandene vedtager de klimamål, som de skal leve op til.
EU-landene skal således være klimaneutrale i 2050, har man besluttet.
Og på den anden side af EP-valget skal nye klimamål vedtages. Her er udspillet ud, at man i 2040 skal reducere udledningen af drivhusgasser med 90 procent.
- For at komme i mål med det og for at kunne nå det helt store mål, at blive klimaneutrale, så er der masser af ting, der stadigvæk mangler at blive vedtaget, siger Per Bang Thomsen.
- Så klimadagsorden går også en svær tid i møde på den anden side af valget, fastslår han.