Frankrig-ekspert: Le Pens parti er ved at mutere - i hvert fald udadtil

Brændstoffet for Rassemblement National har dog ikke ændret sig meget, siger Jørn Boisen.

Marine Le Pen skal i dag mødes med Dansk Folkepartis Søren Espersen. (Foto: © David W Cerny, Scanpix)

Der er ingen tvivl om, at det franske højrefløjsparti Rassemblement National udadtil har været igennem en stor udvikling i de senere år.

Men partiets kerne har ikke ændret sig synderligt, selvom partiformand Marine Le Pen har ændret kursen for sit parti, der indtil for et år siden hed Front National.

Det vurderer Jørn Boisen, der er lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og ekspert i fransk politik.

- Rassemblement National er et parti, der er ved at mutere. Men brændstoffet har ikke ændret sig særlig meget. Den kerne af utilfredshed, vrede og populisme, der egentlig var hovedstolen i det gamle Front National, er der stadig, siger Jørn Boisen, der senere i dag skal være ordstyrer ved et debatarrangement i København, hvor Marine Le Pen deltager.

- På mange punkter kan det godt ligne en kosmetisk operation på Front National.

På vej mod midten

Front National blev stiftet i 1973 af den nuværende partiformands fader, Jean-Marie Le Pen.

- Det begyndte som et højreekstremt parti, der var indvandrerfjendsk, nationalistisk og protektionistisk. Men i de seneste år har det forsøgt at bevæge sig ind mod den politiske midte, hvor politik bliver lavet, forklarer Jørn Boisen.

Det er sket, efter at Marine Le Pen overtog styringen med partiet i 2011.

Og udviklingen har taget fart i de seneste år, hvor partiet ifølge Jørn Boisen har taget en række venstrefløjsdagsordener til sig, såsom beskyttelse af socialt udsatte.

- Man kan ikke sige, at det ikke er et fremmedfjendsk parti, for en væsentlig del af deres retorik er vendt mod indvandring, migration og de problemer, der opstår i kølvandet på det, understreger han.

Marine Le Pen valgte at ekskludere Jean-Marie Le Pen fra det parti, han selv stiftede. (Foto: © Charles platiau, Scanpix)

Opgør med faderens antisemitisme

Samtidig har Marine Le Pen taget et opgør med den antisemitisme, som prægede det gamle Front National - og som blandt andet har mødt hård kritik fra Dansk Folkeparti, der indtil nu har nægtet at arbejde sammen med partiet på europæisk plan.

Jean-Marie Le Pen har flere gange udtalt, at tyskernes gaskamre under Anden Verdenskrig var ”en detalje” i historien. Og i 2016 blev han idømt en bøde på 30.000 euro for sine udtalelser.

- Antisemitismen er blevet bandlyst fra partiet. Det betyder ikke, at der ikke er antisemitter i partiet, men officielt bliver det ikke tolereret. Og folk, der udtaler sig antisemitisk, bliver smidt ud af partiet. Den samme justits hersker også over for racistiske holdninger, så på den måde har partiet rykket sig. Hvert fald på overfladen, siger Jørn Boisen og tilføjer, at partiet er blevet en ”meget ihærdig forsvarer” af staten Israel.

Stærkt topstyring

Men ifølge CRIF, der er en paraplyorganisation for jødiske organisationer i Frankrig, er Rassemblement National fortsat et overvejende antisemtitisk parti.

Da Marine Le Pen kæmpede med Emmanuel Macron om præsidentposten i Frankrig for to år siden, betegnede CRIF-formanden, Francis Kalifat, hende som ”hadets kandidat”.

Og sidste år blev Marine Le Pen nægtet at deltage i en mindemarch for en ældre jødisk kvinde, der var blevet slået ihjel i sin lejlighed som følge af et religiøst motiveret overfald.

Hvad der sker under overfladen, når det kommer til antisemitisme, er svært at sige, mener Jørn Boisen.

- Det er et parti med en ret stærk topstyring, og kommunikationen bliver varetaget af lederne. Det er tydeligt, at der rundt omkring blandt medlemmerne fortsat er folk, der nærer de traditionelle, gamle holdninger. Men de kommer ikke til orde i partiet, og man forsøger både at rense ud i dem og holde dem skjult.