Europas gamle magtpartier står til at få en gedigen afklapsning fra de europæiske vælgere, mens partierne på både højre- og venstrefløjen kan forvente fremgang.
Det samme kan de liberale, der står til stor mandatvækst.
Det viser det foreløbige europæiske resultat af europaparlamentsvalget, efter at de sidste valgsteder i EU’s 28 medlemslande nu er lukket.
Det er Europa-Parlamentet, der står bag den såkaldte valgprojektion, som bygger på både exitpolls og optalte stemmer fra de enkelte medlemslande. Derfor er den behæftet med stor usikkerhed.
Men meget tyder på, at det nye Europa-Parlament bliver mere fragmenteret og opdelt end tidligere.
Både den konservative EPP-gruppe og den socialdemokratiske S&D-gruppe står til at gå tilbage ved dette valg. Og de står samtidig til at miste det fælles flertal, de har haft i Europa-Parlamentet siden det første direkte valg i 1979.
Fremgang til den liberale gruppe
Til gengæld kan den liberale ALDE-gruppe, hvor både Venstre og Det Radikale Venstre er medlemmer, ifølge valgprojektionen se frem til flere pladser i Europa-Parlamentet.
Fremgangen skyldes blandt andet, at La République en Marche, der er den franske præsident, Emmanuel Macrons, parti, har valgt at tilslutte sig gruppen.
Regeringspartiet stiller op til europaparlamentsvalget for første gang, og ifølge lokale målinger har det fået mere end hver femte stemme i Frankrig.
Venstrefløjsgruppen De Grønne, hvor danske SF sidder med, står også til at blive større, og det samme gør to af grupperne på den EU-skeptiske højrefløj, ENF og EFDD.
Til gengæld står ECR-gruppen, hvor Dansk Folkeparti i dag er medlem, til at gå tilbage.
Kampen om magten er gået i gang
Stemmerne er nu ved at blive talt op rundt om i Europa, og det er uvist, hvornår det endelige valgresultat foreligger.
Men allerede inden valgprojektionen blev offentliggjort, var Europa-Parlamentets politiske grupper ude at kommentere det foreløbige – og overordnede – resultat.
Selvom EPP-gruppen står til at blive mindre, tyder alt dog på, at den forbliver den største gruppe i Europa-Parlamentet.
Ifølge næstformand Esther de Lange er der nu brug for, at de pro-europæiske partifamilier på den politiske midte – heriblandt den liberale ALDE-gruppe - finder sammen og danner et solidt flertal. Og her vil ifølge hende EPP stå i spidsen for de forhandlinger, der begynder i morgen.
- Vi vil styrke den politiske midte. Det er vores ansvar som den største gruppe, sagde hun.
Men det bliver ikke gratis, understregede Guy Verhofstadt, der er gruppeformand for ALDE-gruppen i Europa-Parlamentet.
- For første gang i 40 år vil de to klassiske partier ikke længere have flertal i Europa-Parlamentet. Det betyder, at det ikke længere er muligt at danne et solidt, pro-europæisk flertal uden vores hjælp og deltagelse, sagde Guy Verhofstadt.
Den socialdemokratiske S&D-gruppe er ikke enig i, at EPP skal lede forhandlingerne.
- De kan ikke længere hævde at have et naturligt monopol, lød det fra S&D-gruppens formand, Udo Bullmann.
Kampen om topposten
Et af de store slagsmål bliver, hvem der i givet fald skal være den næste formand for Europa-Kommissionen.
Det er formelt set stats- og regeringscheferne, der indstiller en kandidat til posten. Men det skal ifølge Lissabon-traktaten ske "under hensynstagen" til valgresultatet.
Derfor har en række af de europæiske partifamilier stillet med hver sin spidskandidat til posten. ALDE har stillet med syv kandidater til de forskellige EU-topposter, der skal genbesættes i løbet af i år – heriblandt konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R), der går efter at blive den næste formand for Europa-Kommissionen.
- Vi er klar til at overveje alle kandidater, der kan skaffe sig et flertal, sagde Guy Verhofstadt.
Esther de Lange fra EPP-gruppen, der selv stiller med tyske Manfred Weber til posten som kommissionsformand, afviste at gå ind i detaljer om gruppens formandsovervejelser.
- Forhandlingerne om indhold og kandidat vil gå i gang i morgen, sagde hun.
Ska Keller, der er De Grønnes spidskandidat til kommissionsformandsposten, blev spurgt ind til, hvordan gruppen vil forholde sig, hvis den kan gå hen og blive ”kongemager” i de kommende forhandlinger.
- Eller ”dronningemager”, understregede hun.
- De Grønne har altid øje for ligestillingsperspektivet.
Det er endnu uvist, om EU's stats- og regeringschefer vil vælge en af partiernes spidskandidater, eller om de i givet fald vil indstille en anden. De mødes på tirsdag for at diskutere det.