Der skal slås langt hårdere ned på de medlemslande, som ikke overholder EU’s grundlæggende værdier og spilleregler.
Det mener Morten Helveg Petersen, der er Det Radikale Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, efter at Europa-Kommissionen har truet den rumænske regering med sanktioner, hvis ikke den dropper en række omstridte lovforslag.
- Der er grænser for, hvor meget vi skal være til grin i EU for vores egne penge, siger den radikale politiker, som støtter Kommissionens kurs.
Rumæniens socialdemokratiske regering ønsker blandt andet at sænke straffen for korruption og øge justitsministerens magt over domstolene.
Det har vakt stor bekymring i Bruxelles, og i sidste uge meddelte Kommissionen så, at den vil indlede en såkaldt artikel 7-procedure, hvis ikke lovene bliver droppet.
Den procedure kan anvendes, hvis et land ser stort på EU’s grundlæggende demokratiske principper. Og det kan føre til, at Rumænien mister sin stemmeret i Ministerrådet, hvor alle medlemsstaternes ministre sidder.
- Vi kan ikke have et EU-samarbejde, hvor medlemslandene skriver under på, at de vil overholde nogle fantastiske værdier, og derefter blæser det en hatfuld, siger Morten Helveg Petersen, der har siddet i Europa-Parlamentet siden 2014.
Og han er klar til at gå længere endnu.
Handler ikke kun om penge
I begyndelsen af året stemte et flertal i Europa-Parlamentet - herunder Morten Helveg Petersen selv - for, at man fremover skal kunne straffe de medlemslande økonomisk, som ikke lever op til retsstatsprincippet og EU’s værdier.
Hvis loven bliver endeligt vedtaget, vil det i givet fald kunne ramme et land som Ungarn, som Kommissionen allerede har indledt en artikel 7-procedure mod.
Her er landets stærkt EU-kritiske regering med premierminister Viktor Orbán i spidsen blandt andet blevet kritiseret for at indskrænke ytringsfriheden og begrænse internationale menneskerettighedsorganisationers muligheder for at arbejde i landet.
I dag kommer fire procent af Ungarns bruttonationalprodukt fra EU, og hver gang landet indbetaler én krone til EU, får det seks kroner igen.
- Hvis ikke medlemslandene lever op til de grundlæggende værdier, så er jeg klar til at trække dem i strukturfondstøtten. Jeg tror, det vil skabe en bedre forståelse for, at samarbejdet ikke kun handler om økonomi og penge, men også at overholde de grundlæggende regler, man har skrevet under på, siger Morten Helveg Petersen.
Derfor skaber Ungarns Viktor Orbán så stor debat i EU:
EU kan blive frøen i gryden
Det er Mette Bock, der er Liberal Alliances spidskandidat til europaparlamentsvalget, enig i.
- En aftale er en aftale, og hvis de ikke følte, at de var klar til at overholde fundamentale demokratiske frihedsrettigheder, skulle de have ladet være, siger hun.
Hun understreger, at det kan få alvorlige konsekvenser for det europæiske samarbejde, hvis man ser gennem fingre med landenes overtrædelser af spillereglerne.
- Det er som med frøen, der ligger i en gryde med kold vand. Lige pludselig dør den, fordi den ikke har opdaget, at vandet er blevet varmet op, siger Mette Bock og fortsætter:
- Hvis ikke vi værner om det helt grundlæggende – at vi er liberale demokratier med frihedsrettigheder og respekt for menneskerettigheder – så risikerer vi at ødelægge fællesskabet indefra.
Overvej medlemsskab
Rina Ronja Kari, der er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, er enig med Europa-Kommissionen i, at der er brug for at reagere over for den rumænske regering.
- Det er både kritisabelt og bekymrende, det der sker i Rumænien, siger hun.
Men Rina Ronja Kari bryder sig ikke om artikel 7, som kan føre til, at et land mister sin stemmeret i Ministerrådet.
Sammen med Europa-Parlamentet vedtager Ministerrådet EU’s love, og det vil i givet fald betyde, at den rumænske regering ikke får en plads ved forhandlingsbordet.
- Det betyder, at der vil blive lavet EU-lovgivning, som et medlemsland ikke har indflydelse på. Det er en utrolig mærkelig demokratiopfattelse, siger Rina Ronja Kari, der har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2014.
Hun mener, at man i stedet bør overveje, om lande som Rumænien og Ungarn overhovedet skal være en del af EU, hvis ikke de vil overholde spillereglerne.
- I yderste konsekvens skal EU overveje, om de lande skal være med eller ej. Det nytter ikke noget, at man kompromitterer demokratiet ved at fratage dem stemmeretten, siger Rina Ronja Kari.
DF: Det kan ikke komme bag på os
Hos Dansk Folkeparti tror Anders Vistisen, der er nummer to på partiets liste ved europaparlamentsvalget, ikke, at det vil føre noget godt med sig, hvis EU begynder at blande sig i Rumæniens interne politiske forhold.
- Det vil få den modsatte effekt, og det vil fremstå som en kamp mellem Bruxelles og de nationale partier, siger han og peger på regeringerne i Ungarn og Polen, som man fra EU’s side også har kritiseret for ikke at overholde spillereglerne.
- Hvis det hjalp at true med bål og brand, ville den polske og ungarske regering have været fortid for længst. Det har derimod kun styrket dem, at EU er gået hårdt til dem. Det nationale demokrati er det bedste bolværk mod folk, der vil misbruge det. Hvis der skal gøres noget, skal det komme nedefra, siger Anders Vistisen.
Både Polen og Ungarn blev medlemmer af EU i 2004, mens Rumænien blev en del af unionen i 2007.
Det var ikke mange år efter murens fald og tiden som kommunistiske regimer. Og Anders Vistisen understreger, at man allerede dengang vidste, at der var tale om nye demokratier, der havde problemer med eksempelvis korruption og retsstatsprincipperne.
- Man troede, at landene nok selv skulle gå resten af vej, når først de var blevet en del af EU. Deri lå bristen, og nu ligger EU lidt, som man har redt, siger han og fortsætter:
- Nu bliver man nødt til nødt til at krydse fingre og håbe, at befolkningerne ønsker at fortsætte den demokratiske udvikling. Det er naivt at tro, at man fra EU’s side kan gøre en hel masse for at presse på.
Her kan du møde alle de danske spidskandidater til EP-valget: