Hos Dansk Folkeparti er man vant til, at journalisterne tropper troligt op, når partiet indkalder til pressemøde.
Alligevel var det noget overvældende for Anders Vistisen, der er partiets gruppeformand i Europa-Parlamentet, at flere hundrede journalister var mødt op på et hotel i det centrale Milano denne mandag i april.
De var kommet fra hele Europa for at høre om det nye politiske projekt, som han er en af arkitekterne bag:
En nationalkonservativ og stærkt EU-skeptisk højrefløjsgruppe, der går efter at bekæmpe de EU-begejstrede partier i Europa-Parlamentet og trække magten væk fra Bruxelles.
- Det er nationalstaterne, der skal sidde i førersædet i EU, lød det fra Anders Vistisen, som har siddet i Europa-Parlamentet i fem år.
Ved podiet til hans højre side sad den italienske Lega-leder og vicepremierminister, Matteo Salvini, der med sin gennemslagskraft på tværs af grænser er blevet den europæiske højrefløjs stjerneskud og samlingspunkt.
Lega-partiet - der ofte er blevet kritiseret for sin hårde retorik vendt mod migranter, og som blandt andet har brugt regeringsmagten til at lukke de italienske havne for NGO-skibe, der redder migrantbåde i Middelhavet - står til at blive det største ved europaparlamentsvalget i Italien senere på måneden.
Og med vanlig sans for slagkraftig retorik lagde Salvini ikke fingre imellem, da han skulle sælge det nye projekt, som har fået arbejdstitlen ”Fornuftens Europa”.
- Vi vil skabe en ny europæisk drøm frem for det mareridt, EU er blevet for mange mennesker.
Brexit var afsættet
Pressemødet var den foreløbige kulmination på en langstrakt armlægning, der gradvist er blevet til et håndslag mellem flere af partierne på Europas EU-skeptiske og nationalkonservative højrefløj.
En proces, der begyndte for tre år siden, efter at briterne havde besluttet sig for at forlade EU-samarbejdet.
- Brexit fik os til at reflektere over fremtiden, forklarer Anders Vistisen i dag.
Spørgsmålet var nemlig, om den europæiske højrefløj, der i årevis havde bekriget hinanden på kryds og tværs, kunne bruge det britiske farvel til at vaske tavlen ren og skabe en mere magtfuld og sammenhængende alliance i Europa-Parlamentet.
Og for Dansk Folkeparti var ønsket at spille en central rolle i det, de håber, kan blive fremtidens opposition i EU-parlamentet.
- Vi har i alt for høj grad spillet initiativet over til de pro-europæiske grupper i Europa-Parlamentet. Ideen med den nye gruppe er, at den skal være hovedopposition til det bestående, siger DF'eren.
Brug for nye allierede
For Anders Vistisen begyndte arbejdet i det små efter brexit-afstemningen i sommeren 2016. Og det handlede i første omgang om at sondere terrænet for nye alliancepartnere i Europa-Parlamentet.
Det ville der nemlig blive brug for, når først briterne var ude.
Langt størstedelen af parlamentarikerne sidder i otte forskellige grupper, der på mange måder minder om partierne på Christiansborg. De europæiske socialdemokrater er eksempelvis samlet i S&D-gruppen, mens de konservative partier sidder i gruppen, der hedder EPP.
De EU-skeptiske højrefløjspartier er derimod spredt over tre forskellige grupper. En af dem er ECR-gruppen, hvor Dansk Folkeparti sidder med blandt andet det britiske regeringsparti, Det Konservative Folkeparti og Lov og Retfærdighed, der sidder på magten i Polen.
Og med udsigten til, at de britiske konservative på sigt ville forlade gruppen, var tiden inde til at se sig om efter nye allierede.
- Når man kommer fra den EU-skeptiske højrefløj, der ikke er særlig velanset i Europa-Parlamentet, er det bedst at have en vis størrelse, så man ikke bare kan negligere vores rettigheder, siger Anders Vistisen.
- Derfor rakte vi en hånd ud til de andre partier for at høre, om vi ikke skulle starte på en frisk.
Store stridigheder
Det var dog ikke lige til.
Selvom partierne grundlæggende er enige i deres kritik af EU-samarbejdet, indvandringen til Europa og er kritiske over for islam, er der flere ting, der historisk set har adskilt dem. Ikke mindst forholdet til Rusland.
Hvor en række partier, primært i Skandinavien og i den nordlige del af Østeuropa, har været yderst skeptiske over for Ruslands Putin, er der andre, herunder Lega i Italien og Rassemblement National fra Frankrig, hvis ledere åbenlyst udtrykker beundring for den russiske præsident og ønsker, at EU skal ophæve sanktionerne mod Rusland.
Derudover er der spørgsmålet om den antisemitisme, der har været en del af flere af partierne på den europæiske højrefløj, og som tidligere har fået Dansk Folkeparti til at afvise ethvert samarbejde med dem.
Mest berømt er den tidligere leder af franske Front National Jean-Marie Le Pen, der har kaldt Holocaust under Anden Verdenskrig for ’en detalje’ i historien.
Ingen snak om ’stueren’
Men for Anders Vistisen og Dansk Folkeparti er der sket så meget på den europæiske højrefløj i de seneste år, at det var tid til at tænke fremad.
Briternes kaotiske farvel har sammen med erfaringer fra valgkampe i flere europæiske lande fået mange af partierne på højrefløjen til at skrue ned for den direkte EU-modstand og dæmpe eventuelle ønsker om helt at forlade EU og den fælles mønt, euroen.
I stedet tales der meget om at ændre EU indefra, og det er en kurs, der har gjort det lettere for både italienske Lega og for det østrigske Frihedspartiet at indgå i regeringer i deres hjemlande.
Franske Marine Le Pen har desuden taget et åbent opgør med den antisemitisme, der tidligere prægede hendes parti, som af samme årsag har fået nyt navn, Rassemblement National.
Det er en proces, der har fået Dansk Folkeparti til at se på franskmændene med nye øjne, hvilket blev understreget med al tydelighed, da Marine Le Pen i sidste uge besøgte Dansk Folkeparti på Christiansborg.
- Hvis vi skal have indflydelse, skal vi være store. Og hvis vi skal være store, kan man ikke bare starte med at lave røde linjer for dem, man ikke vil samarbejde med. Så skal man i stedet se på, hvad man gerne vil opnå og se, hvor der er potentiale for det, siger Anders Vistisen og understreger, at Dansk Folkeparti også har ændret sig i de seneste år.
- Vi kommet os over ’stueren’-skismaet, og vi er begyndt at hvile meget mere i os selv. Vi kan godt håndtere de anklager, der kommer, og jeg tror ikke, danskerne er i tvivl om, hvad vi mener om Israel, eller at vi er et pro-Nato-parti, understreger Anders Vistisen.
- Det er bare naturen, når man samarbejder i Europa, at man kommer til at sidde sammen med partier, der er eksotiske i en dansk kontekst.
Klar ideologisk overstrømning
Samarbejdet begyndte for alvor at tage form sidste efterår.
Her havde det østrigske Frihedsparti, der året forinden var gået i regering i Østrig, inviteret Dansk Folkeparti, Sandfinnerne, Lega og Alternative für Deutschland til hovedstaden, Wien, for at tale tingene igennem forud for det Europa-Parlamentsvalg, der tegnede sig i horisonten.
De gik ifølge Anders Vistisen så godt, at de fortsatte med at mødes, hver gang Europa-Parlamentet havde samling i Strasbourg.
Udover det politiske handlede eftermiddagsmøderne, der fandt sted på et hotel i den franske provinsby, ifølge Anders Vistisen også om at opbygge tilliden mellem de forskellige partier.
Og som tingene skred frem, kunne han mærke, at det nye projekt gav mening. Også selvom der fortsat var uenigheder blandt dem, ikke mindst i forhold til udenrigspolitikken.
- Projektet er kendetegnet ved, at vi gerne vil hinanden. Der er en klar, ideologisk overstrømning, der samler, forklarer Anders Vistisen.
Det var alt sammen nok til, at Dansk Folkeparti besluttede at skifte spor og satse på det nye projekt med italienske Matteo Salvini i spidsen.
- Vi vil hellere være med i noget, der har fremgang, end i noget, der stagnerer eller er gået tilbage. For os handler det om, hvor vi kan sætte en dagsorden, siger Anders Vistisen.
- Vores vigtigste emner er social dumping, velfærdsturisme, sikkerhed, terrorisme og ulovlig indvandring, og italienerne kommer med noget mere handling, vi kan spejle os i.
Som DF i 1990’erne
Det nye samarbejde kulminerede foreløbigt på hotellet i Milano i begyndelsen af april i år, hvor Dansk Folkeparti sammen med Lega, Sandfinnerne og Alternative für Deutschland præsenterede projektet.
Efterfølgende har en række andre partier tilsluttet sig, heriblandt det højrenationalistiske estiske regeringsparti EKRE og Marine Le Pens Rassemblement National, og på nuværende tidspunkt er der ni partier med i projektet.
Ifølge Marine Le Pen er tiden inde til, at de EU-skeptiske højrefløjspartier lægger deres gamle stridigheder til side og i stedet finder sammen.
- Den sande kløft er i dag imellem de, der vil afskaffe nationerne til fordel for et overnationalt organ med ikke-valgte teknokrater, og de, der mener, at nationerne har givet os alt og stadig beskytter os – og at nationerne og dermed Europa skal styrkes, sagde hun i sidste uge til DR Nyheder.
- Hvis vi på grund af manglende forståelse eller kommunikation forspilder øjeblikket, forsvinder Europa måske.
Her kan du høre, hvad Marine Le Pen mener om den nye højrefløjsgruppe:
Anders Vistisen, der er nummer to på Dansk Folkepartis liste ved europaparlamentsvalget den 26. maj, er overbevist om, at Dansk Folkepartis sporskifte i Europa-Parlamentet bliver en succes.
Hvor Dansk Folkeparti ifølge målinger står til at miste to af sine nuværende fire mandater ved det kommende valg, står flere højrefløjspartier rundt om i Europa omvendt til vælgerfremgang. Det sker samtidig med, at socialdemokraterne og de konservative står til at miste det fælles flertal i Europa-Parlamentet, de historisk set har haft sammen siden det første valg i 1979.
Og Anders Vistisen håber, at den nye gruppe kan få samme funktion, som Dansk Folkeparti havde i Folketinget i slutningen af 1990’erne.
- Vi skal være så store, at de andre bliver så bange, at de bliver nødt til at komme os i møde på nogle områder. De kan ikke bare fortsætte med ’Europe as usual’.
På jagt efter flere allierede
Strategien er nu at lokke flere højrefløjspartier til sig.
Et af dem er det spanske parti Vox, der i weekenden for første gang blev valgt ind i det spanske parlament og som formentlig også kommer ind i Europa-Parlamentet.
Samtidig bejler man til ungarske Viktór Orban og hans regeringsparti, Fidesz, som i dag sidder i den konservative EPP-gruppe.
Torsdag var italienske Matteo Salvini i Budapest for at mødes med Viktór Orban. Selvom den ungarske premierminister fortsat er en del af EPP-gruppen, kaldte han Salvini for ”den vigtigste person i Europa i dag”.
Og står det til Viktór Orban, skal de konservative i Europa kigge til højre mod Salvini og DF's nye alliance og ikke over midten.
Her kan du se, hvorfor Viktór Orban har skabt stor debat i EU:
Mens begejstringen er stor blandt de nye alliancepartnere, så lyder der også kritiske røster fra det, der indtil for kort tid siden var egne rækker.
Mattias Karlsson, der er leder af Sverigedemokraterne i Rigsdagen, har taget afstand fra det nye samarbejde, som han på Facebook har betegnet som ”en nationalistisk gruppe med mere eller mindre radikale og Putin-venlige partier”.
Men det er ”lidt noget pjat”, mener Anders Vistisen.
- Selvfølgelig er der folk ude i Europa, som vi synes, er dybt problematiske. Men jeg synes ikke, der er nogen i den nuværende akse, som vi er en del af. Og de problematiske ting, der har været, har vi adresseret.
Der er dansk valg til Europa-Parlamentet den 26. maj. Her kan du møde de danske spidskandidater: