Danskerne har markant færre kvinder end mænd at vælge imellem, når de den 9. juni skal stemme til Europaparlamentsvalget.
Kun 36 procent af kandidaterne til EU-valget er kvinder, mens 64 procent er mænd. Dermed er andelen af kvinder lidt mindre denne gang end ved Europaparlamentsvalget i 2019, hvor 38 procent af kandidaterne var kvinder.
Og hos ni ud af de 10 partier, der er opstillet til EU-valget den 9. juni, er der flere mænd på listen end kvinder.
Det viser en optælling blandt de opstillede kandidater til Europaparlamentsvalget, som DR Nyheder har lavet.
SF har den næstlaveste andel af kvinder på kandidatlisten. Kun 30 procent af SF-kandidaterne er kvinder, og det 'ærgrer' SFs medlem af Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen.
- 30 procent er en meget, meget lav kønsrepræsentation. Jeg tror på, at hvis vi skal have mange til at engagere sig i demokratiet, så skal de også have mange kandidater, der ligner dem, og som gør diversiteten større, siger Kira Marie Peter-Hansen.
Ved det kommende EP-valg afløser hun SFs mangeårige stemmesluger Margrethe Auken, som partiets spidskandidat. Derudover er der fem andre kvinder og 14 mænd på SF-kandidatlisten.
For et parti, der siger, at man går op i ligestilling, er det så en lille smule pinligt, at I er en af de partier, der har færrest kvinder på listen?
- Jo, jeg synes, det er en lille smule pinligt. Det vil jeg gerne erkende, siger Kira Marie Peter-Hansen, der dog glæder sig over, at to af de fire første på SF-kandidatlisten er kvinder.
Men den skæve kønsfordeling udgør altså et problem, fastslår hun.
- Vi har problemer med at rekruttere kvinder. I hvert fald, når det gælder Europa-Parlamentsvalg. At få dem til at stille op og føle, at de har de kompetencer, de skal have for at stille op, er jo et ansvar, både jeg som spidskandidat og SF som helhed har.
Du siger, at I har problemer med at rekruttere kvinder. Er det simpelthen ikke lykkedes jer at finde fire flere kvinder, som ønsker at stille op, så I dermed kunne I komme på en andel på 50 procent?
- Altså, vi har prøvet at spørge bredt ud i organisationen og lagt en indsats i at få en divers kandidatliste - både når det gælder køn, alder, etnicitet, erhvervsbaggrund. Det er vi lykkedes med på mange parametre på aldersspektret for eksempel, men vi er ikke lykkedes særlig godt med det på kønsspektret, siger Kira Marie Peter-Hansen.
Ligegyldigt i LA
Liberal Alliance er det parti, der har den laveste repræsentation af kvinder på kandidatlisten til EU-parlamentet. Det ønsker partiets spidskandidat Henrik Dahl ikke at kommentere.
Kun tre af de 12 liberale kandidater er kvinder – svarende til 25 procent. Det ’vidste jeg ikke’ lyder det fra Liberal Alliances politiske ordfører Sólbjørg Jakobsen.
- Vi går ikke op i, hvilket køn vores kandidater har. Det afgørende for os er, at det er folk, der brænder for at stille op for vores parti, føre en god valgkamp og forhåbentlig gå efter en plads i Europa-Parlamentet, siger Sólbjørg Jakobsen, der understreger at hun ’ikke skammer sig over’ at LA indtager sidstepladsen over de 10 partier målt på andelen af kvinder på kandidatlisten.
Faktisk er det komplet ligegyldigt om så samtlige kandidater på Liberal Alliances liste havde været mænd, lader hun forstå.
- Vi er ligeglade med, om det er 75 procent kvinder eller 75 procent mænd. Eller 100 procent kvinder eller 100 procent mænd. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvilket køn hver kandidat har. Det er mere, hvordan omverdenen ser på det, siger Sólbjørg Jakobsen.
Ved sidste EP-valg i 2019 var kønsfordelingen blandt LA-kandidaterne på 50-50. Men det er ikke noget, som Liberal Alliance specifikt vil stræbe specifikt efter i fremtiden.
- Vi har ikke en ambition om at skulle vælge vores folk efter, hvilket køn de har. Vi synes, det hører fortiden til, at man læser så meget ind i køn, siger Sólbjørg Jakobsen.
Kun et enkelt parti har en overvægt at kvinder på kandidatlisten. Det er Enhedslisten, hvor 57 procent af kandidaterne er kvinder.
Med til historien hører dog, at Enhedslistens spidskandidat er en mand – Per Clausen. Og partiets ifølge meningsmålingerne kun får valgt en enkelt kandidat til Europa-Parlamentet i Bruxelles.
- Hvis du har lysten til at engagere dig i politik som kvinde, så kom i gang
Ligestillingsminister Marie Bjerre (V) kalder tallene for 'en træls udvikling'.
- Jeg synes, det er vigtigt for vores demokrati, at vi har kvinder på vores kandidatliste, siger hun.
Men der er stadigvæk færre kvinder, der stiller op til EP-valget.
-Der er der så et ansvar både for den enkelte kvinde til at melde sig på banen, men også et ansvar for partierne til at spørge kvinder, om de vil stille op og vise, at det sagtens kan lade sig gøre, siger Marie Bjerre, og tilføjer:
- Vi ved jo, at det er sværere at rekruttere kvindelige kandidater. Fordi der skal noget mere til, før man melder sig som, man vil være helt sikker på, at man har tiden til det, at man kan overskue det. Og der er der altså også en vigtig opgave, synes jeg, som politisk parti, i at række ud til kvinder og få forklaret og fortalt, hvor det kan man sagtens.
Hun slutter af med en opfordring til de kvinder, som måtte overveje en fremtid i Europa-Parlamentet.
- Jeg forstår godt, hvis mange kvinder kan tænke, om de nu har tiden til det her. Og det tror jeg i højere grad, at kvinder tænker - særligt, hvis man har børn. Og der er mit budskab i hvert fald bare, at det kan sagtens lade sig gøre. Hvis du har lysten til at engagere dig i politik som kvinde, så kom i gang og meld dig. Vi har brug for alle stemmer i demokratiet, også kvinderstemmer.
Ved sidste valg var kønsbalancen 'et problem'
Det er ikke første gang at kønsbalancen for EU-kandidaterne bliver bragt op. Ved forrige valg fortalte DR Nyheder også om den skæve kønsbalance.
Dengang lød det fra daværende ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V), at det var 'et problem'.
- Vi skal motivere kvinderne til at stille op, uanset om det er til Europa-Parlamentet, Folketinget eller byrådet. For mig er det vigtigt, at hele befolkningen er repræsenteret, sagde Eva Kjer Hansen dengang. Hun sad i øvrigt selv i Europa-Parlamentet fra 1994 til 1999.
I både Folketinget og i andre landes parlamenter, bliver et stigende antal kvinder valgt ind. Dermed kunne man også have forventet, at flere kvinder denne gang ville stille op til EU-valget, lyder det fra lektor og partiforsker fra Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen.
- EU beskæftiger sig med alle mulige politikområder, og vi ser, at der også er kvinder på de vigtige poster i EU. Der er ikke noget, der signalerer, at kvinder ikke er lige så velkomne i EU, som mænd.
Hun peger i stedet for på, at det tager lang tid at få rettet op på den skæve kønsbalance.
- Andelen af kvinder blandt partiernes medlemmer er lavere end mænd. Stort set alle partier er mandsdominerede, og nogle af dem er i høj grad.