En efter en går de på scenen i Øksnehallen i København. Med røde faner som baggrund - siger de ord som kammerater og diskuterer revolution eller ikke revolution. Men de må klare brandtalerne på ca. 30 sekunder hver.
For Enhedslisten har mange medlemmer, og til 25 års jubilæet og landsmødet i weekenden er omkring 500 medlemmer og delegerede kommet for at debattere og beslutte partiets politik det næste år frem.
- Vi er først og fremmest blevet et meget større parti. Det er jo et helt andet Enhedslisten, end det var i starten.
Sådan siger Søren Søndergaard, der var med til at danne partiet for 25 år siden og efter mange år i Europa-Parlamentet igen stiller op til Folketinget.
Skarpere profil giver udfordringer
Også Frank Aaen, der er finansordfører og har været med næsten fra partiets begyndelse, anerkender udfordringen, når spørgsmålet lyder på, om partiet er blevet mere topstyret, end da han blev medlem.
- Vi har i hvert fald indset, at det var nødvendigt at have nogle skarpere profiler, som ligesom tegnede partiet. Men topstyret vil jeg ikke sige.
Jette Gottlieb, der også er en af partiets grundlæggere og igen stiller op til Folketinget næste gang, der er valg, er også opmærksom på udfordringen.
- Det er en klar risiko. Fordi det er så meget nemmere at beslutte ting, hvis man er få om det.
I løbet af Enhedslistens 25 år gamle liv er topstyring blevet en naturlig udvikling i partier, som er svær at kæmpe imod, mener Søren Søndergaard.
- Vi ser det jo alle steder, medlemmerne bliver bare sådan en klat køer, der skal stå og klappe af de store ledere, og det er jo ikke vores idé om et demokrati. Og den udfordring, den er jo stor. Så skal vi gå mod strømmen, og det er ikke bare sådan lige, siger han.
25 år har skabt størrelsesmæssig udvikling - ikke politisk
- De rød-grønne målsætninger er nøjagtig de samme i dag. Det klart, at man skal forholde sig til nye politiske situationer - men grundlæggende er det de samme holdninger som for 25 år siden, siger Søren Søndergaard.
Han køber ikke præmissen om, at partiet ikke vil gå på kompromis og bare står og råber på sidelinjen - som de andre partier ofte kritiserer Enhedslisten for.
- Vi er et parti, der er klar til at kæmpe for selv den mindste forringelse og selv den mindste forbedring. Så i den forstand er vi jo både, dem der rækker mod himlen, men også dem, der er med til at ændre på, det der foregår på jorden.
Jette Gottlieb mener heller ikke, at Enhedslistens fastholdne politik langt ude på venstrefløjen de seneste 25 år er kritisabel.
- Det er rigtig vigtigt, at man skelner mellem, hvad der er dumstædighed, og hvad der er principper, og jeg synes, det er principper, vi står for - og altid har gjort, siger Jette Gottlieb.
Det der bliver misforstået som stædighed er i virkeligheden bare - at holde fast i ikke at give køb på sine principper, understreger Frank Aaen. Og det har været det samme for Enhedslisten i hele partiets historie.
- Den filosofi, der er på Christiansborg, der hedder "jeg giver lidt, og så får jeg lidt igen", den har vi jo aldrig accepteret. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi sælger aldrig ud af vores principper, lyder det fra Frank Aaen.
Enhedslisten i regering?
Og når de tre anker i partiet skal spå om udviklingen de næste 25 år, kan man skimte regeringsdrømmene - men ikke i nærmeste fremtid.
Skal I i regering på et tidspunkt?
- Der er ikke noget, der er udelukket. Men det bliver nok ikke lige i morgen, siger Frank Aaen, der bliver bakket op af Jette Gottlieb.
- Det afhænger af, hvilke betingelser, vi kan få. Det var SF's problem. De havde ikke taget bestik af betingelserne.
Og Frank Aaen fortsætter:
- Vores mål er jo, at vi vil lave det danske samfund grundlæggende om, og der kan det jo godt indgå, at vi bliver så store, at vi kan være med i en regering, siger han.