Efteråret har budt på det værste iltsvind i mere end 20 år, og konsekvenserne har været synlige og mærkbare.
Tusindvis af fisk og bunddyr dør, og et hvidt liglagen dannet af svovlbakterier på havbunden har lagt sig i store dele af de indre danske farvande.
Nu udpeger to af Danmarks førende eksperter i havmiljø den politiske hovedårsag til, at havmiljøet lider.
Det er den landbrugspakke, som Lars Løkke Rasmussens daværende rene Venstre-regering lavede i slutningen af 2015, der har slået fuldstændig fejl.
- Ambitionerne blev ikke opfyldt. Den mængde kvælstof, der kommer ud i danske åer, har været konstant de sidste ti år, siger Stiig Markager, professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet og ekspert i havmiljø.
Et dokument fra forhandlingerne i 2015 viser, at målsætningen med aftalen var, at der skulle ske en reduktion i kvælstofudledningen på 7.197 tons i 2021. Det svarer til en reduktion på cirka 13 procent.
Men intet er sket. Udledningen af kvælstof er mod forventning ikke faldet i mere end ti år.
Pakken har givet iltsvind
Ifølge Stiig Markager er der en direkte sammenhæng mellem efterårets iltsvind og aftalen fra 2015, som betød, at landmændene måtte gøde mere.
- Den har en klar betydning. Pakken har haft den konsekvens, at man taber mere kvælstof fra markerne, som ender ude i åer og fjorde, hvor det skaber iltsvind, siger han.
Karen Timmermann, professor i kystøkologi ved DTU Aqua, er enig.
- Set i bakspejlet var aftalen ikke god.
Hun understreger, at man allerede i 2015 godt vidste, at kvælstof fra markerne var den helt store synder i forhold til iltsvind i de danske farvande.
- Det har i hvert fald ikke være nogen hemmelighed for forskerne. Og jeg kan slet ikke forestille mig, at politikerne ikke har vidst, at der skulle reduceres, siger Karen Timmermann.
Havde det set anderledes ud i havet i dag, hvis man rent faktisk have nået de reduktioner?
- Ja, det ville det. I det øjeblik man reducerer kvælstofudledningen, begynder man at se de gavnlige effekter på miljøet, siger hun.
Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Marie Reumert Gjerding, stemmer i.
- Aftalen har spillet en rolle i at forværre et problem, der er bygget op gennem rigtig, rigtig mange år, siger hun.
Løkke: Pakke med respekt for miljøet
Landbrugspakken var kontroversiel, da den blev indgået i slutningen 2015.
Daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) kom under kritik for at fordreje tal, så pakken kom til at se mere miljøvenlig ud, end den egentlig var.
Det ledte frem til, at De Konservative mistede tilliden til Eva Kjer Hansen og væltede hende som minister i februar 2016.
Men hendes politiske chef, Lars Løkke Rasmussen, bakkede hende op, også når det gjaldt vurderingen af, hvor grøn landbrugspakken egentlig var.
Da bølgerne gik højt, slog Løkke fast, at aftalen var lavet med 'respekt for miljøet'.
- Før folketingsvalget lagde de blå partier en 16 punkters plan for landbruget. Den har vi leveret - med respekt for miljøet. Fuldstændig som aftalt!, skrev Lars Løkke Rasmussen på Twitter i 2016.
Professor: Negligerer forskning og viden
Kort fortalt gav pakken landmændene lov til at gøde deres marker mere. Til gengæld skulle der ske reduktioner ved at skabe vådområder og plante skov. Det skulle ske gennem frivillige aftaler med landmændene.
Der blev også givet tilskud til efterafgrøder, der reducerer udledning. Efterafgrøder er noget, landmændene sår på markerne efter høsten.
Endelig var der store forventninger til den såkaldte baselineeffekt. Det dækker over et forventet fald i udledning af kvælstof, som kommer uden nye initiativer, men på grund af tidligere aftaler og udtagning af landareal til etablering af veje og byer.
Forventningen til baselineeffekten udgjorde hele 5.551 tons, altså størsteparten af den forventede reduktion.
Professor Stiig Markager siger, at det først og fremmest er de frivillige aftaler med landmændene og baselineeffekten, der er slået fejl. Det var en bekymring, som Stiig Markager allerede rejste, da landbrugspakken blev lavet.
- Videnskaben og det faglige grundlag har ikke regnet forkert. Det er, fordi man politisk har antaget, at det her bare ville blive bedre af sig selv eller ved frivillige aftaler med landbruget.
- Det er et eksempel på, at man negligerer den forskning og den viden, der er i samfundet, og vedtager en politisk landbrugspakke, der skal favorisere landbrugserhvervet på trods af klare advarsler og dokumentation fra videnskaben om, at det her vil give et dårligere havmiljø, siger Stiig Markager.
Marie Reumert Gjerding peger også på, at man overvurderede, hvor meget kvæstofudledningen ville falde uden tiltag fra politisk hold.
- Det er helt på månen. Man tillod landmændene at hælde mere gødning på markerne og påstod, at der alligevel ville ske en reduktion. Det var åbenlyst vrøvl, siger hun.
I 2020 nedjusterede Fødevareministeriet forventningen til, hvor store kvælstofreduktioner landbrugspakken fra 2015 kan bidrage med.
En ny landbrugsaftale med flere frivillige aftaler med landmændene blev aftalt i 2021. Der er dog endnu ikke kommet tal på, hvordan den aftale har påvirket udledningen af kvælstof.
For at leve op til EU's vandrammedirektiv skal landbrugets udledningen af kvælstof reduceres med godt 13.100 tons frem mod 2027.
Minister: Underlig diskussion
Lars Løkke Rasmussen (M) har ikke ønsket at stille op til interview om sagen. Han henviser til nuværende landbrug- og fødevareminister Jacob Jensen (V).
Han mener, det er underligt at diskutere, om landbrugspakken fra 2015 er skyld i iltsvind i 2023.
- Jeg synes, det er en meget underlig diskussion at tage i dag. For mig at se handler det ikke om, hvad vi gjorde i 2015, men hvad vi kan gøre i 2023 og de kommende år. Det er mit hovedfokus, og ikke hvad der skete for ti eller 15 år siden, siger Jacob Jensen.
Man havde en forventning om en reduktion af kvælstof på 7.000 tons. Så spørgsmålet er, om I gentager de problemer, der var med 2015-aftalen, hvor der ikke blev gjort nok?
- Det mener jeg absolut ikke, man kan sige. Vi er kommet langt videre end i 2015. Vi er blevet klogere, vi har fået nye teknologier, vi har fået en anden økonomi. Vi har helt andre værktøjer. Det er blandt andet nogle af de anbefalinger, vi får fra kommissioner og ekspertgrupper.
Men var det forkert dengang blandt andet at lade landmændene gøde mere?
- Det kan jeg ikke forholde mig til i dag. Det der er mit udgangspunkt i dag, det er, at vi skal i mål med vores kvælstof- og CO2-reduktioner mest effektivt og bruge de værktøjer, der er mest virksomme, siger Jacob Jensen.
Partierne bag landbrugsaftalen fra 2021 skal i begyndelsen af 2024 vurdere, hvad der er brug for at gøre for at nå målsætningerne om at reducere kvæstofudledningen.