Forsvarets ledelse skal prioritere de nye milliarder, der er på vej ind i Forsvaret, benhårdt, hvis regeringens ønsker til et styrket forsvar skal opfyldes.
Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter.
Reaktionen kommer, efter at regeringen i går præsenterede et udspil til et nyt forsvarsforlig, som stopper de seneste mange års besparelser og i stedet lægger op til at sprøjte knap 13 milliarder kroner ind i Forsvaret.
- Der forestår nogle meget skrappe prioriteringer fra Forsvarets ledelse, som skal foretages, for at kunne imødekomme den ambition, som regeringens udspil lægger op til, siger Steen Kjærgaard, major i Forsvaret og analytiker i international sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.
Steen Kjærgaard peger på, at Forsvarets forfatning ovenpå flere års nedskæringer lader meget tilbage at ønske i forhold til regeringens ambitioner om et styrket forsvar.
Regeringen vil blandt andet etablere en brigade på 4.000 mand, der skal kunne udsendes med et halvt års varsel, de vil have 500 flere værnepligtige, de vil sætte flere penge af til cybersikkerhed, de vil investere massivt i nyt materiel til Forsvaret, herunder et nærområdeforsvar til Forsvarets fregatter, og de vil styrke Forsvarets evne til at støtte politiet.
Analytiker: Troen mangler måske i Forsvaret
Steen Kjærgaard peger på, at det kan lade sig gøre, og at det er positivt set med Forsvarets øjne, at besparelserne er stoppet. Men træerne gror ikke ind i himlen:
- Jeg tror ikke, at der er ret mange i Forsvaret, der nu tror på, at alle problemer nu er løst, og at de nu bare kan løse de opgaver, som regeringen vil have. Det vil blive meget vanskeligt, og det vil kræve nogle meget vanskelige prioriteringer.
Steen Kjærgaard peger samtidig på, at regeringen lægger op til en effektivisering på omkring en milliard kroner i Forsvaret. Den proces kommer oveni i besparelser i det indeværende forsvarsforlig. Derfor mener majoren, at man lige skal huske, hvad det er for et forsvar, der får tilført nye midler nu:
- Så inden man taler om de 12,8 milliarder kroner er nok, skal man måske lige vurdere, hvad det er for et Forsvar, der skal tilføres de her penge.
Regeringen lægger op til, at Forsvarets budget først vokser med 800 millioner i 2018 og 2019, og først i 2020 bliver der hældt mere end en milliard kroner oveni det nuværende forsvarsbudget.
Risiko for underfinansieret forlig
Kristian Søby Kristensen, seniorforsker og vicecenterleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er langt hen ad vejen enig med Steen Kjærgaard.
Han peger ligesom Steen Kjærgaard på, at regeringen nu først og fremmest må forhandle færdigt og så pege på den konkrete finansiering at dens ønsker, før man kan fælde en endelig dom.
- Det er svært at sige noget helt skråsikkert om endnu. Men jeg har en snert af bekymring i forhold til, om ikke vi godt kan risikere at stå med et underfinansieret forlig, siger Kristian Søby Kristensen.
Grundlæggende er der dog flere usikkerhedsmomenter i den skitse, som regeringen har spillet ud med, mener seniorforskeren.
For det første kender vi endnu ikke den endelige regning på de nye kampfly, som forsvarsforligskredsen nikkede ja til at købe sidste sommer.
- Kampflyindkøbet kan sagtens risikere at blive dyrere, end man har planlagt med, siger han.
Og så er der ønsket om brigaden på 4.000 mand, der skal kunne udsendes og klare sig selv i en væbnet konflikt, og som kræver store investeringer i militært isenkram.
- Brigaden har nogle faste bestanddele, der kan se forskellige ud, og jeg kan godt se nogle udfordringer i forhold til at holde prisen på de ting, man gerne vil have, siger Kristian Søby Kristensen.
Det tredje risikomoment omkring finansieringen handler om, hvorvidt man kan få tilstrækkeligt med nye folk ansat i Forsvaret til de penge, der bliver afsat. Men overordnet set siger Kristian Søby Kristensen:
- Vi har kun set regeringens skitse. Vi må jo gå ud fra, at ministeriet har brugt nogle mandetimer på at regne ud, hvad det her vil koste.
Forsvarsminister: Vi skal jo først finde pengene nu
Under præsentationen af det nye forsvarsudspil forklarede både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), at de 12,8 milliarder kroner skal findes i det økonomiske råderum og ved at lave nogle besparelser.
Og omkring usikkerheden i økonomien siger Claus Hjort Frederiksen til Jyllands-Posten:
- Alle forslag er jo i princippet ikke finansieret. Det, vi leder efter, er at finde et politisk flertal for finansieringen, lyder det fra forsvarsministeren.
Forhandlingerne om det nye forsvarsforlig begyndte i går eftermiddag, hvor forligspartierne Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti havde sættemøde med regeringen anført af Claus Hjort Frederiksen.