Justitsminister Peter Hummelgaard vil undersøge, om der skal ny lovgivning til i lyset af de droppede straffesager mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen.
Lovgivning, der skal gøre det muligt at føre retssager under mere lukkede forhold end i dag.
Meldingen kom i går, efter Anklagemyndigheden havde meldt ud, at man ikke mente, man kunne køre sagerne mod de to tiltalte, fordi Højesteret havde vurderet, at sagerne skulle foregå for delvist åbne døre, og at de tiltalte skulle have udleveret retsbøgerne i sagen.
Men det er helt unødvendigt at lave en lovændring på området, mener flere partier i Folketinget og en række eksperter på området.
- Det er helt forkert at lave en lovændring på det her, siger Steffen Larsen, der er Liberal Alliances retsordfører.
Årsagen til Peter Hummelgaards udmelding er, at han mener, at der er et hul i loven, og at man potentielt kan slippe afsted med at lække statshemmeligheder uden at blive retsforfulgt, hvis ikke sagerne kan få lov at køre bag lukkede døre.
Dermed bliver det vanskeligt at gennemføre sager, der omhandler brud på tavshedspligten i forhold til 'landets mest fortrolige oplysninger'.
Ikke nødvendigt
Men det argument køber Steffen Larsen ikke.
- Højesteret har jo selv anvist, hvordan man kan gennemføre denne her sag for halv-åbne døre. Sådan at alt, hvad der burde hemmeligholdes i forhold til statssikkerheden, det vil kunne foregå bag lukkede døre, men resten af retssagen skal foregå for åbne døre.
Heller ikke Enhedslistens Rosa Lund ser noget behov for at ændre loven.
- Jeg synes ikke, den her lovændring er nødvendig overhovedet, jeg synes vi har brug for mere kontrol med efterretningstjenesten og mere åbenhed med efterretningstjenesternes arbejde, så jeg synes, det er den forkerte vej at gå, siger hun.
Flere eksperter på området er også stærkt kritiske overfor justitsministerens ønske. De ser intet behov for at lave ny lovgivning på området.
En af dem er Lasse Lund Madsen, der er juraprofessor på Aarhus Universitet.
- Det er en dårlig undskyldning. Man har dummet sig helt eventyrligt i det her sagskompleks, og nu er det lige pludselig alle andres skyld.
- Så skubber man Højesteret foran sig, og lovgivningen er i øvrigt heller ikke lige så god som den burde være og så videre. Jeg synes ærligt talt, man her burde tage at kigge lidt indad.
Professor i strafferet ved Syddansk Universitet Frederik Waage er også kritisk.
- Det er i hvert fald ikke rigtigt, at det ikke er muligt at beskytte sig mod et brud på tavshedspligten, siger han.
Og i organisationen Transoarency International Danmark er formand Jesper Olsen bekymret for udsigterne til, at straffesager skal kunne køre mere lukket end i dag.
- Jeg har svært ved at se behovet. Det eneste behov, jeg kan se, det er et behov for at beskytte magten og nogle procedurer. Det er jo ikke det, reglerne er til for.
- Reglerne er til for at sikre rigets sikkerhed, ikke regeringens forfængelighed.
Tynd sag eller dårlige tabere?
Både i Enhedslisten og Liberal Alliance mener de, at pilen måske i stedet peger på regeringen selv.
Og på at sagerne måske aldrig burde være rejst i første omgang.
- Måske har Anklagemyndigheden droppet sagen, fordi de har en tynd sag. Hvis sagen ikke kan tåle at køre for åbne døre, så synes jeg, det tyder på, at det måske var overilet at anklage både Lars Findsen og Claus Hjort, siger Rosa Lund.
For Liberal Alliances Steffen Larsen, lyder det mere som en regering, der er ærgerlig over at have "tabt", når sagerne ikke bliver ført.
- Regeringen er dårlige tabere. Og endda dårlige tabere med 90 mandater. Det er endnu værre end normalt, siger han.
Justitsminister Peter Hummelgaard holder dog fast i, at det kan blive nødvendigt at lave ny lovgivning på området.
Situationen er uholdbar, mener han.
- Det er selvfølgelig uholdbart, hvis vi har en retstilstand, hvor vi på den ene side har nogle bestemmelser i straffeloven, hvor man kan få rigtig hårde straffe for at lække fortrolige oplysninger, der kan skade Danmarks sikkerhed, og på den anden side kan der aldrig føres en retssag, der kan føre til dom, fordi efterretningstjenesterne ikke kan dele de oplysninger og føre bevis for, at man er skyldig.
Det er dog ikke beslutningen om, at sagerne skulle køres for delvist åbne døre, der er problemet, siger han.
Det er i stedet Højesterets beslutning om, at de tiltalte har ret til at få udleveret hele tiltalen mod dem og domsbøgerne i sagen.
- Det udslagsgivende, for at sagerne bliver lagt ned, er, at man ikke mener, det er forsvarligt at skulle sende retsbøger med stærkt fortrolige oplysninger, herunder vidneforklaringer, for lukkede døre hjem til bopælen hos nogen, der er anklaget for at lække fortrolige oplysninger, siger Peter Hummelgaard.