De tunge juridiske skyer, der kunne trække sig sammen og true statsminister Mette Frederiksen (S) med en rigsretssag, ser ud til at lette, efter Minkkommissionen i dag er kommet med sin længe ventede beretning.
Det vurderer en række eksperter.
Godt nok kommer kommissionen frem til, at det var groft vildledende, da Mette Frederiksen på et pressemøde den 4. november 2020 sagde, at alle mink skulle aflives. Men samtidig lyder det, at statsministeren ikke var klar over, at der manglende lovhjemmel og derfor ikke med forsæt udstak den ulovlige instruks.
Samlet set betyder det ifølge flere juridiske eksperter, som DR Nyheder har talt med, at der ikke ser ud til at være et grundlag for en rigsretssag mod Mette Frederiksen.
- Som jeg læser det, går Mette Frederiksen stort set fri. Hun var ikke klar over, hun gjorde noget ulovligt, da hun på pressemødet sagde, at minkavlerne skulle slå deres mink ihjel, siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.
Samme vurdering kommer fra Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus ved juridisk Institut på Aarhus Universitet.
- Kommissionen slår fast, at Mette Frederiksen ikke vidste, der manglede hjemmel.
Den kritik, der er af Mette Frederiksen, ville det normalt være noget, man kan rejse en rigsretssag på baggrund af?
- Jeg vil sige nej. Man kan sige, at hvis man ved vilje træffer en ulovlig beslutning, er det oplagt, man kan rejse en rigsretssag. Her bliver det klart konkluderet, at det ikke var med vilje, og at hun ikke var klar over det. Så synes jeg, at grundlaget for en rigsretssag falder væk, siger Jørgen Albæk Jensen.
Kritik rammer også Mette Frederiksen
Det ændrer dog ikke på, at den alvorlige kritik, som bliver rettet mod Statsministeriet i Minkkommissionens rapport, også er en kritik af statsministeren selv.
Det siger Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Han siger, at det er vigtigt at skelne mellem to ting.
- Man skal sondre mellem det juridiske og det politisk organisatoriske. Juridisk bliver der ikke leveret præmisser til at indlede en rigsretssag ud fra en antagelse om, at hun ikke havde forsæt til at gøre det, der blev besluttet. Men den anden side af sagen er det politiske og tilrettelæggelse af regeringsarbejdet. Der er hun bestemt ikke sluppet af krogen, siger Jørgen Grønnegaard Christensen.
For kommissionen siger, at Statsministeriets håndtering af sagen har været 'meget kritisabelt'. Den beskriver, hvordan Statsministeriet kørte Fødevareministeriet ud på et sidespor og overtog styringen i sagen. Men Statsministeriet fulgte ikke op ved samtidig at sikre sig, at lovhjemlen var på plads.
- Hun er dybt involveret i tilrettelæggelsen af regeringsarbejdet. Den beslutningsproces, der første til, at man traf en ulovlig beslutning, er en proces, hvor hun selv sad for bordenden, siger Jørgen Grønnegaard.
Historisk stor kritik af embedsfolk
Eksperterne ser også rapporten som en omfattende og hidtil uset kritik af embedsmænd. Og det er ikke nogle tilfældige embedsfolk, der får kritik. Det er den absolutte top i statsadministrationen anført af Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.
- Det må sende nogle rystelser gennem embedsværket den her dag, fordi der er tale om så alvorlig kritik. Noget af det, jeg synes er mest tankevækkende, er, at der er tale om så klassiske og vigtige embedsmandsdyder som lovlighed og sandhed, som så mange af systemets topfolk ikke har holdt tilstrækkeligt i hævd, siger Pernille Boye Koch, forskningschef i Institut for Menneskerettigheder.
For både Barbara Bertelsen, Justitsministeriets departementschef Johan Legarth og daværende deparmentschef i Fødevarministeriet Henrik Studsgaard bliver kritiseret for ikke at overholde sandhedspligten og legalitetsprincippet, to helt basale regler for embedsmænd.
- Det er meget sjældent, vi ser ansvar blive placeret i det omfang i forhold til topembedsmænd. Når jeg underviser mine studerende i de her regler, plejer jeg at sige, at placeringen af ansvar for embedsmænd er forbeholdt de laveste i hierarkiet, og toppen altid går fri. Det skal jeg lige hilse og sige, at de ikke gjorde i denne omgang. Det er de allerhøjest placerede embedsmænd, som kommissionen anbefaler, der bliver rejst sager mod, siger Sten Bønsing.
Også professor i forfatningsret Jens Elo Rytter ser kritikken af embedsmændene som meget voldsom.
- Jeg synes, der tegner sig et billede af en historisk omfattende sag på topembedsniveau i en historisk alvorlig sag også rent indholdsmæssigt, siger han.
Statsminister Mette Frederiksen har ikke haft mulighed for at kommentere kritikken i dag, men holder pressemøde i morgen klokken 10. De implicerede embedsfolk har ikke ønsket at stille op til interview.